Hvordan kan borgernes affaldssorteringsvaner styrkes i en travl hverdag?

Der er meget at hente på klimafronten, hvis danskerne bliver bedre til at sortere deres husholdningsaffald. Derfor fik Københavns kommune hjælp fra analysevirksomheden Epinion til at kigge på brugervenligheden af en række af deres virkemidler for affaldssortering.

Foto: Colourbox

Danskerne ligger i toppen, når det kommer til vores CO2-udledning per indbygger. Det skyldes i høj grad vores velstående samfund, som udover de mange fordele også medfører et højt ressourceforbrug.

Heldigvis er det noget, som vi kan gøre noget ved. For jo mere affald, vi genbruger og genanvender, jo større bliver vores CO2-besparelse på ny produktion og udvinding af råstoffer.

Fokusområde i Københavns Kommune  

Ligesom i mange andre kommuner, er dette også et fokusområde for Københavns Kommune, og de igangsatte derfor i 2016 processen med at udvikle virkemidler, der skulle øge genanvendelsen af husholdningsaffald til 45 pct. i 2018.

Hvis projektet skulle lykkedes, krævede det, at de københavnske borgere blev mødt og forstået, så virkemidlerne hjalp i en ellers travl hverdag. Til dette blev analysevirksomheden Epinion hyret ind som rådgiver.

Borgernær opgave

Det var en borgernær opgave, hvor vi som analyserådgivere kunne bidrage til at gøre en positiv forskel i de københavnske borgeres hverdag. Helt konkret har vi bidraget til, at det er blevet nemmere for borgerne at affaldssortere og for kommunen at nå sine mål,” siger Thomas Yung Andersen, Managing Director, Public & Politics hos Epinion og fortsætter: 

Opgaven var særlig interessant, fordi vi blev taget med tidligt i udviklingsprocessen. Vores brugerrettede indsigter og sektorviden blev dermed anvendt lige fra starten i den indledende konceptualisering, over test af koncepter til den endelige politiske indstilling af de valgte virkemidler.” 

En borgernær løsning

Københavns Kommune havde brug for hjælp til at:

  1. Identificere forholdene for brugervenlighed, så de kunne øge motivationen for affaldsrutiner blandt borgerne.
  2. Teste koncepter for virkemidlerne, så der blev skabt et evidensgrundlag for prioriteringen af forskellige virkemidler.
  3. Udarbejde generelle principper for brugervenlighed af virkemidler til affaldssortering, der kunne bringes videre til fremadrettede udviklingsprocesser.

Epinions vigtigste rolle her var at være ”oversætter” mellem borgerne og kommunen, og de fandt bl.a. frem til, at borgerne havde udviklet bestemte ”affaldsruter”, der var afgørende for deres engagement i affaldssorteringen.

Casen kort fortalt

Ved indgangen af 2016 var der behov for at udvikle nye virkemidler for affaldssortering, der kunne sikre Københavns Kommunes målsætning om at øge genanvendelse fra husholdningsaffald til 45 procent i 2018. Analysevirksomheden Epinion stod for analysen af brugervenlighed og test af virkemidler. Derudover var Affaldskontoret, NIRAS og Copenhagen Ressource Institute (CRI) en del af et konsortium, som havde til opgave at evaluere virkemidlerne ift. økonomi og genanvendelsespotentiale.

Relateret indhold