Inspiration fra kommune til kommune

I Frederikshavn skaber erhvervsstrategien nye arbejdspladser

Udfordringen

Frederikshavn Kommune har mange styrker – men også udfordringer. Befolkningen er spredt over et stort område og befolkningsudviklingen går kun en vej – nemlig nedad. Derfor er der også grund til at have et skarpt fokus på erhvervsudvikling og tiltrækning af nye arbejdspladser og borgere.

Erhvervshus Nord, som er en samlet organisation, der arbejder for Skagen, Frederikshavn og Sæby erhvervsforeninger i området og er på en resultatkontrakt for kommunen, besluttede derfor i 2015 at lave en ny strategi for erhvervsudvikling.

Udover at arbejde med kerneydelser som erhvervsservice og erhvervsudvikling tilføjede erhvervshuset et tredje element - erhvervsstrukturudvikling.

Erhvervsstrukturudvikling handler grundlæggende om at skabe fundamentet for en omfattende jobskabelse i kommunen ved at sætte gang i udviklingen af en ny økonomi som er baseret på stedbundne ressourcer.

Recycling City

I Frederikshavn Kommune har man flere forskellige stedbundne ressourcer. Det er fx herlighedsværdi, fiskeri og let adgang til store skrotelementer som borerigge, skibe, vindmøller etc.

Erhvervshus Nord satte derfor gang i en analyse af de stedbundne ressourcer, og hvordan de kan bruges som fundament for en ny økonomi. På baggrund af analysen blev der lavet en vækstsporstrategi, hvor man identificerede, at et af sporene skulle handle om, hvordan skrottede borerigge, skibe og vindmøller kan sætte gang i en ny økonomi centreret om genanvendelse.

Vækstsporet fik navnet Recycling City og har som ambition at skabe 1000 nye arbejdspladser i løbet af 5-10 år. Første led i strategien var at tiltrække en primær aktør – en international virksomhed som arbejder med bæredygtig genanvendelse af bl.a.
borerigge og skibe.

Og det lykkedes. For i 2019 startede den amerikanske virksomhed Modern American Recycling System (M.A.R.S) en afdeling op i Frederikshavn.

Virksomheden omdanner borerigge og skibe til nye ressourcer - fra direkte genbrug af fx redningsbåde over genanvendelse af diverse mekaniske foranstaltninger til stål, der kan smeltes om til nye ressourcer.

I det sidste element – stål til omsmeltning – ligger næste led i strategien for Recycling City: at der bliver arbejdet på at få nok genanvendelsesprojekter hos M.A.R.S., til at der bliver så store mængder af omsmeltningsegnet stål, at man kan tiltrække et
stålsmelteværk. Værket skal selvfølgelig køre på grøn strøm.

Men de kan allerede nu være stolte af, hvor langt de er kommet i Frederikshavn, for Recycling City har indtil videre skabt 350 nye jobs.

Løsningen

• Arbejd strategisk med udvalgte styrkepositioner og stedbundende ressourcer. Fokuser på værdikæder og hvilke primære aktører, der skal til for at skabe en ny økonomi og deraf følgende arbejdspladser. I tilfældet med Recycling City er det en virksomhed som M.A.R.S. der er primær aktør.
• Tænk den fysiske planlægning i kommunen ind i arbejdet, så der er de rette arealer til rådighed og det hele hænger sammen.
• Tænk uddannelse ind i en strategisk kontekst, så eventuel tiltrækning af nye uddannelser er relevant for området og industrierne. De studerende skal kunne få job bagefter ellers giver det ikke mening.
• Vær tålmodig - det tager mindst 5 år fra strategi til arbejdspladser.

Mobilitetsnetværk i Ballerup flytter medarbejdere ud af bilerne

Udfordringen

Erhvervsområdet Lautrup ved Ballerup var i 2011 alvorligt ramt af trængsel. Medarbejdere i en lang række store virksomheder kæmpede for at komme
frem og tilbage, når arbejdsdagen startede og sluttede. Platformen for handling var i den grad brændende. Derfor startede Ballerup Kommune et projekt op for at få færre til at køre alene i bil og flere til at tage cyklen, bussen eller køre sammen.

Værktøjet var skabelsen af mobilitetsnetværk i området. På daværende tidspunkt var det dog ikke så let at rekruttere virksomheder til netværket og
det lukkede ned igen i 2014, men i 2017 kom det i gang igen og nu er 18 virksomheder – mange med omkring 1000 ansatte – med i netværket.

I det nye mobilitetsnetværk går rekrutteringen langt bedre, da kommunen kommunikeret meget klart om perspektiverne for virksomhederne ved at være med i netværket. Fx at virksomhederne med mobilitetsforandringer kan slippe for at udvide parkeringspladser, få sundere medarbejdere og færre sygedage ved at flytte medarbejdere ud af bilerne og over på cykler/elcykler/busser og ind i samkørsel. Det har trukket flere til – og i dag er det virksomhederne, der rekrutterer til netværket.

Mobilitetsnetværket mødes fire gange om året på en af virksomhederne. Ofte er der oplæg om et tema, men virksomhederne har også brug for at
erfaringsudveksle. Det kan være de store linjer, men mest af alt om, hvordan de løser de praktiske udfordringer, der er forbundet med at skabe en mere bæredygtig mobilitet hos medarbejderne.

De virksomheder som i perioden 2017-2019, implementerede mobilitetstiltag reducerede CO2-udledningen fra medarbejdernes pendlingstransport med 8,1 pct. fra 29,4 kg co2 til 27 kg co2 pr pendler/uge

Samtidig faldt bilandelen med 3 pct. på de ”aktive” virksomheder i modsætning til den generelle tendens, hvor bilandelen steg med 1pct.

Løsningen

• Afklar hvad kommunen mål er med et mobilitetsnetværk for virksomheder
• Find et specifikt område, hvor der er et særligt behov for at skabe bedre mobilitet, så det er muligt skabe nok volumen og effekt.
• Lav et ark med information om netværket og hvordan det skaber værdi for virksomhederne at være med - og hvad kan de hente på den tredobbelte bundlinje.

Informationsmøder for tyskere vender befolkningsudviklingen i Sønderborg

Udfordringen

I Sønderborg er befolkningsudviklingen negativ og det bliver kun værre i årene der kommer. Flere flytter væk end der flytter til. Der bliver flere og flere ældre og der fødes færre børn. Udviklingen i befolkningens størrelse og sammensætning har stor betydning for kommunens økonomi og derfor er det nødvendigt at gøre en aktiv indsats for at vende den negative udvikling.

Derfor blev det allerede for år tilbage politisk besluttet at ansætte en bosætningskoordinator og at have fokus på bosætning som helhed. Det vil sige at se på både tiltrækning, modtagelse og fastholdelse.

Tyskerne er meget glade for Danmark som helhed og med Sønderborg Kommunes placering tæt på den dansk-tyske grænse blev det besluttet at rette et særligt fokus denne vej. I Sønderborg Kommune findes der nemlig også tyske børnehaver og skoler, boligpriserne er langt under gennemsnittet i både Danmark og Tyskland og med mange gode jobs i kommunen, var der meget at sælge Sønderborg Kommune på. Tyskerne elsker også havet, og med 250 km kystlinje, har Sønderborg Kommune meget at byde på.

I forbindelse med Corona-pandemien steg tyskernes interesse for at flytte til Danmark kraftigt og derfor begyndte bosætningsenheden i september 2021 at afholde informationsmøder for tyskere, og der er afholdt møder ca. hver anden måned med 130-150 deltagere per gang. Initiativet kom egentlig fra de ansatte, da de kunne se et behov, men der er siden også kommet politisk opbakning til at videreføre infodagene og det forhenværende Erhvervsudvalg har tildelt ekstra ressourcer til initiativet.

Og det har givet pote. For i maj 2022 er man begyndt at kunne se den positive udvikling i statistikken. I løbet af de sidste 2 år er der flyttet 500 tyskere til kommunen, og for første gang længe er der nu en stigning i indbyggertallet. Ejendomsmæglere fortæller også, at de har mange nye kunder fra Tyskland, ligesom mange virksomheder beretter om mange ansøgere og nye medarbejdere fra Tyskland.

Løsningen

• Lav informationsmøder målrettet specifikke sprog og landområder, så deltager får en god indsigt tilpasset deres specifikke behov og nationale forståelse af samfundssystemer.
• På informationsdagene deltager repræsentanter fra børnehaver og skoler, ejendomsmæglere, revisorer, virksomheder m.m. I Sønderborg arbejder de på at integrere informationsdagene med jobmesser.
• Afsæt medarbejdere til indsatsen. I Sønderborg Kommune har de en bosætningskoordinator på fuld tid og en deltidsmedarbejder, der arbejder med partnerjob. Derudover er der kolleger, som hjælper på dagen med at gennemføre informationsdagene.
• Sønderborg Kommune har også en god hjemmeside for tilflyttere, som på dansk, tysk og engelsk fortæller om at flytte til kommunen. Derudover bliver der brugt Facebook, men der er ikke afsat midler til at lave onlinemarkedsføring. Der er også onlinerådgivning 2-3 torsdage i måneden fra 14.30 til 15.30.
• Sproget kan være en udfordring. Derfor opfordrer kommunen potentielle tilflyttere til begynde at lære dansk inden de flytter.

Furesøs tirsdagsrekrutteringer sikrer let adgang til nye lokale medarbejdere

Udfordringen

Når Furesø kommune tilbage i 2016 og 2017 skulle matche ledige med virksomheder foregik det ofte ved jobmesser. Men det var svært at måle en konkret effekt. Kommunen kunne dog se, at det gjorde en forskel, når kandidater og virksomheder mødtes uformelt med kandidater, der ikke nødvendigvis kom fra samme branche som virksomheden.

Derfor besluttede Jobcenter Furesø i 2018 at introducere et nyt koncept, som de kaldte Tirsdagsrekrutteringer. Her inviterede jobcenteret virksomheder med behov for nye medarbejdere til ugentlige rekrutteringssessioner. Jobcentret havde inden mødet mellem virksomhederne og kandidaterne sørget for at der var et godt match.

Det gav resultater, som kunne måles, og antallet af besatte stillinger er steget. Konceptet er en fordel for arbejdsgiverne, da de sparer tid og ressourcer. Meget ofte bliver der skabt vellykkede match mellem virksomheder og kandidater. Kandidaterne kan starte i jobbet med samme, og de er lokale.

På den måde er jobcentret blevet en central rekrutteringspartner for erhvervslivet.

I DI’s Lokal Erhvervsvenlighedsundersøgelse i 2023 ses der på kommunernes indsats inden for en række områder, der har betydning for erhvervslivet. Furesø klarer sig særligt godt, når det kommer til kommunens indsats med at få borgere væk fra offentlig forsørgelse.

Løsningen

• Afsæt god tid til forarbejdet. Det er tidskrævende at finde de rette profiler, som matcher virksomhedernes behov.
• Jobcentret starter med at drøfte med virksomheden, hvad deres behov er og hvilke profiler, som vil være relevante at indkalde til samtale og hvor mange kandidater, der skal i spil.
• Prioriter dialogen med de ledige. Virksomhedskonsulenten i jobcentret tager en indledende samtale med den ledige om det konkrete job før den egentlige samtale med virksomheden.
• Når virksomheden skal afholde samtaler med kandidatener, er det vigtigt, at samtalerne er korte, fx 15 minutter, så virksomheden kan nå at se flere kandidater på én gang.

Danmarks første internationale folkeskole har succes på Lolland

Udfordringen

Lolland Kommune stod i 2020 med udsigt til 10 års byggeri af Femernforbindelsen og et stærkt ønske om bagefter at kunne udnytte potentialet i placeringen i den nye Femern region.

Derfor var der brug for at kunne tiltrække og fastholde dygtige udenlandske medarbejdere og deres familier til området. Som en del af flere bosætnings- og rekrutteringsinitiativer besluttede kommunen at se nærmere på mulighederne for en international skole.

Der blev derfor igangsat en behovsundersøgelse, hvor en række aktører fra bl.a. erhvervslivet blev interviewet. Her stod det klart, at der var brug for en tosproget skole.

På baggrund af analysen vedtog byrådet i juni 2020 en beslutning om, at man ville etablere en international folkeskole med fem klasser for 0.-9. klassetrin - under forudsætning af, at man kunne skaffe midler til det i budgetforhandlingerne senere på året. Det endte det heldigvis med og så gik det stærkt. For nu skulle der findes en skoleleder, lokaler og ikke mindst sikre, at skolen kom til at lave op til kravene.

August 2021 åbnede den første internationale folkeskole i Danmark med 53 børn. I løbet af 2022-2023 forudsiges der op mod 100 børn på skolen – både fra udenlandske familier og lokale. Ca. en tredjedel af eleverne har en forælder, som arbejder på Femernprojektet.

Lolland internationale folkeskole modtager et årligt driftsbudget på 7 millioner kroner.

Løsningen

• Få lavet en behovsundersøgelse, så det er ordentligt belyst, hvad behovet egentlig er.
• Dediker en projektleder til etableringsfasen, så der er styr på alle de ekstra ting, der skal håndteres.
• Sørg for en Cambridge certificering, så skolen kan arbejde med en tosproget model.
• Vær opmærksom på at en international kommunal grundskole skal etableres efter KIG-lovning (kommunale internationale grundskoler) og derfor ikke kan være en afdeling af en eksisterende skole.
• Sørg til gengæld for at lægge den internationale skole tæt på en dansk folkeskole, så de internationale elever får føling med det danske børne-, ungdoms- og foreningsliv.

I Varde kommune sender erhvervsplaymaker og erhvervsguide de unge i den rigtige retning

Udfordringen

I 2016 var det kun 16,8 pct af de unge, der søgte ind på erhvervsuddannelserne efter 9. og 10. klasse. Derfor tog udvalget for Børn og Unge på studietur til både Aalborg og Ishøj og fik inspiration til at ansætte en erhvervsplaymaker. Samtidig blev der sat et mål om, at 30 pct. skulle tage en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse i 2025.

Erhvervsplaymakeren fik til opgave at motivere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse efter folkeskolen og gik derfor i gang med at lave virksomhedsforløb. Det krævede også, at virksomhederne bød sig til, så kommunen sendte meget klare politiske signaler, om at området blev prioriteret højt.

I dag er der ca. 130 tilbud om virksomhedsbesøg til kommunens mange skoleklasser, som omfatter 2000 elever. Efter besøget bruger lærerne ofte cases fra virksomhederne i undervisningen i de forskellige fag, når eleverne er tilbage på skolen. Udover at åbne dørene for skoleklasserne er virksomhederne også gode til at finde lærlinge, som vil stille sig frem og fortælle om deres dagligdag som lærling.

Og arbejdet med at spille erhverv og skole sammen, har i den grad båret frugt. Andelen af unge, som vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse er steget betydeligt og nåede over 30 pct. i 2021.

Varde Kommune har siden også ansat en erhvervsguide i 2021, som er bindeled mellem kommunens unge, ungdomsuddannelserne, UU-vejlederne og virksomhederne. Målgruppen er 13-18 årige, der er ikke-uddannelsesparate, har brug for hjælp til at finde den rigtige læremester eller mangler et erhvervsrelateret netværk .

Arbejdet med at etablere praktikker, lærepladser, trainee-forløb, forpraktikker og studie- og fritidsjobs er gået over alt forventning. Særligt indsatsen for at få unge i fritidsjob er en succes og 90 unge har fra juni 2021 - juli 2022 fået et fritidsjob, 15 unge har fået lærepladser, som bl.a. smede, industritekniker og elektriker og derudover er der lavet en række praktikophold – alt med hjælp fra erhvervsguiden.

Løsningen

• En erhvervsplaymaker, der kan stå for at skabe de rette forløb mellem skoler og virksomheder. Erhvervsplaymakeren skal skabe personlig kontakt til virksomhederne og skabe forløb af høj kvalitet igennem dialog. Det er vigtigt, hvis det skal blive en succes for skolerne såvel som virksomhederne.
• En erhvervsguide, som kan hjælpe andre grupper, der har særlige udfordringer.
• Erhvervsplaymaker og Erhvervsguide er placeret hos den lokale medlemsbaserede erhvervsforening, ProVarde, og derfor i direkte kontakt med erhvervslivet og de lokale virksomheder.
• De to stillinger er finansieret af kommunen.

Sådan fik Holstebro kommune bugt med bunkerne

Udfordringen

I 2020 tårnede bunker af ubehandlede byggesager sig op i Holstebro Kommune.

Det skyldtes bl.a. mangel på medarbejdere, fordi flere erfarne sagsbehandlere i forbindelse med BR18 havde valgt at skifte til brandrådgivere og klagenævn. Samtidig betød hjemsendelserne i forbindelse med covid-pandemien, at oplæring af nye medarbejdere blev sværere. Kombineret med et boom i byggebranchen, der fik ansøgningerne til at vælte ind gav det tilsammen uacceptabelt lange sagsbehandlingstider og forsinkelser.

Byrådet i Holstebro Kommune har i flere omgange opprioriteret normeringen. I anden omgang har det til trods for bevilling af ekstra ressourcer, ikke været muligt at rekruttere. Men det lykkedes alligevel kommunen at reducere sagsbehandlingstiden væsentligt på trods af et stigende antal byggesager med i dag otte byggesagsbehandlere. Få deres bedste råd til at knække kurven.

Løsningen

• Forhåndsdialog og vejledninger. Jo hurtigere kommunen kommer med i drøftelserne i ansøgers proces, jo hurtigere kan udfordringer løses inden den egentlige byggeansøgning bliver sendt ind og spildtiden hos begge parter bliver mindre. Derfor kommunikerer Holstebro Kommune denne mulighed klart på hjemmesiden, ligesom den også bliver formidlet aktivt i kontakt med rådgivere og bygherrer. En konkret bygherrevejledning udfolder og forventningsafstemmer opgaver, roller og tidsplaner.
• Screening. Prioriter screening af sagen straks ved modtagelse. Det sikrer hurtig tilbagemelding til ansøger om hvad der umiddelbart mangler og det gør at ansøger hurtigt kan reagere og levere det der mangler uden at sagen går i stå.
• Indfør straksafgørelser. Når ansøgeren har gjort sig umage og sikret en fuldt oplyst sag fra starten, som ikke kræver dispensationsbehandling, så kvitter med at prioritere sagen og lav en straksafgørelse.
• Fortæl at korrekt udfyldte sager kommer først i køen. Sager som er meget mangelfuldt udfyldt afvises i døren, mens man kommer foran i køen, hvis forarbejdet er lavet. Det medvirker til at rådgiverne kender et minimumsniveau, og at man ikke kan få en plads i køen ved bare at sende en delvis ansøgning.
• Henvis til rådgivere. Det er efterhånden blevet meget komplekst at søge om byggetilladelse, hvis man ikke er fagprofessionel. Derfor kan det være en ide at henvise almindelige borgere til at bruge rådgivere, som er vant til at udfylde ansøgninger. Gennem de mange nye villabyggerier har konceptbyggefirmaerne hurtigt fået kendskab til hvad der kræves og hvordan de skal forberede ansøgningerne.
• Hold dialogen. I Holstebro holder de dialogmøder med rådgivere og bruger nyhedsbreve ved særlige lejligheder til at formidle, hvad der er i fokus i forbindelse med sagsbehandlingen.

Energibyen Skive skaber ny grøn erhvervsudvikling

Udfordringen

Skive Kommune har i mange år været optaget af den grønne omstilling. Allerede i 70’erne blev verdens første lavenergihuse opført og i 00’erne blev Skive årets CO2-kommune. Derfor var det også nærliggende, at kommunen i 2008 blev udpeget til energiby af daværende klimaminister Connie Hedegaard, til at være en af de mønsterbyer, der skulle inspirere under klimatopmødet i 2009.

Med den fine titel i hånden besluttede politikerne i Skive Kommune derfor at etablere et særligt team i kommunen under navnet Energibyen Skive. Teamet fik til formål at udvikle projekter, der skal være med til at skabe en bæredygtig kommune og samtidig lave erhvervsudvikling. Det gælder blandt andet projekter om el-delebiler, biogas, genbrug af byggematerialer og geotermi.

Et af de projekter som Energibyens medarbejdere satte i gang som noget af det første var Energifonden Skive (nu kaldet Klimafonden). Fonden blev etableret som et samarbejde mellem offentlige og private aktører bl.a. indenfor energi.

Sammen med Energibyen satte fonden gang i etableringen af Greenlab Skive, som er en grøn erhvervspark og kommunens flagskib.

De virksomheder, der etablerer sig i erhvervsparken bliver en del af en symbiose, hvor overskudsenergi fra virksomhederne fx bliver brugt og der produceres grøn energi. Der er i parken stort fokus på at tiltrække virksomheder, som passer godt til hinanden, så de kan indgå i et cirkulært netværk.

Flere universiteter og uddannelsesinstitutioner har været eller er involveret i projekter i Greenlab Skive, og i februar 2022 etablerede DTU som det første universitet en fysisk adresse i erhvervsparken. Skive kommune har i dag en ambition om at reducere C02-udledningen med 70 pct. i 2030 og er også med i DK2020 projektet.

Løsningen

• Etabler et udviklingsteam, der opererer som en selvstændig enhed uden at være bundet af det kommunale bureaukrati.
• Involver private aktører i arbejdet og giv dem beslutningskompetence. Fx. er bestyrelsen for Klimafonden i høj grad private bestyrelsesmedlemmer foruden borgmesteren, og det giver et klart fokus på forretningsudvikling.
• Hav erhvervsudviklingen for øje, når der etableres projekter. Fx har et af projekterne vedrørende genbrug af byggematerialer også resulteret i to nye virksomheder.
• Tænk i lokale partnerskaber. I Skive samarbejder Energibyen, Klimafonden, Skive College, Greenlab, Vækstteamet og flere andre tæt sammen om nye grønne initiativer.

Tilfredse håndværkere i Næstved efter nyt udbudssystem

Udfordringen

I Næstved Kommune kørte man før i tiden både med en rammeaftale og et
dynamisk indkøbssystem på mindre håndværkerydelser.

Men det faldt ikke i god jord hos de erhvervsdrivende i kommunen, som var meget frustrerede over rammeaftalen og det dynamiske indkøbssystem, der krævede et omfattende administrativt arbejde. Flere af vinderne valgte også at trække sig fra aftalerne, og alt for mange virksomheder regnede forgæves. Det gav frustrationer på begge sider af bordet.

Situationen var slet ikke holdbar, og derfor måtte der gøres noget.

Først prøvede Næstved Kommune at rette rammeaftalen til, men det ramte ikke plet. En henvendelse fra Næstved Lokalforening indenfor byggeriet satte dog gang i en ny proces, hvor det blev afdækket, hvordan begge sider kunne gøre det bedre.

For én ting var, hvad kommunen ønskede – en anden hvad håndværkerne
ønskede – og hvad lovgivningen for øvrigt sagde.

Over en længere periode blev der holdt en række dialogmøder, hvor kommune og DI Byggeri forsøgte at skabe en fælles forståelse og diskutere nye modeller.

Dialogen gav pote, for det lykkedes at lave en model, som var til at håndtere for håndværkerne – også de små og mellemstore.

I dag er rammeaftalen lavet som udbud efter tilbudsloven, og det giver god
mening, fordi det er den tilbudslov, som håndværkerne kender.

Rammeaftalen har givet Næstved Kommune mere fleksibilitet, større leverancesikkerhed og et bedre samarbejde. Håndværkerne har fået større gennemsigtighed, bedre muligheder for opgaveløsningen og et bedre samarbejde. Samtidig har begge parter oplevet mindre administrativt arbejde og mere håndværk for pengene.

Løsningen

• Se på, hvad kommunens behov er. Brug tilbudsloven, når det er muligt og
  hold det simpelt - både for jer selv og håndværkerne. Det skaber værdi.
• Prioriter dialogen mellem bygherre, indkøbsafdeling og virksomheder, så der opstår en fælles forståelse af, hvad der muligt.
• Sørg for at sætte de rette rammer for udbuddene og tal om det med håndværkerne. Lyt til hinanden og find de rigtige løsninger.

Erhvervsarealerne bliver revet væk i Business Park Ringsted

Udfordringen

Ringsted Kommune ligger i et smørhul midt på Sjælland. Jernbanerne skaber et knudepunkt og motorvej E20 ligger midt i kommunen og skaber forbindelse til øst og vest. 52.000 biler kører igennem hver dag. En ideel placering, som mange virksomheder finder attraktiv.

I 2015 gennemførte kommunen en kortlægning af erhvervsområderne i forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2016. Det stod hurtigt klart, at kommunen manglede erhvervsarealer, og at der var brug for et bredere udbud af erhvervsgrunde. Kommunen ejede et stort landbrugsareal langs motorvejen, ligesom der var private lodsejere i samme område. I kombination et stort potentiale for at udvikle et attraktivt erhvervsområde

Et vigtigt analysearbejde gik i gang. For hvordan kunne arealet udnyttes bedst og hvilken type af virksomheder egnede området sig til? Og hvordan skulle salget af kommunens jord håndteres? Og ikke mindst – hvordan var markedet? Vigtige spørgsmål, som blev besvaret inden byrådet satte arbejdet med en helhedsplan for området i gang. Sideløbende med analyse-og planlægningsprocessen har der været tæt dialog med potentielle købere.

I 2019 blev første spadestik taget og i 2021 flyttede de første virksomheder ind i Business Park Ringsted. Forventning var, at de 136 hektar grunde ville være solgt i 2035, men efterspørgslen har vist sig at værre større end forudset og salget går hurtigt.  En vaskeægte succes.

Løsningen

Skal man lykkes med at skabe nye attraktive erhvervsarealer, så er et solidt analysearbejde et vigtigt fundament for at blive skarpe på, hvilken type af arealer, der er brug for og hvilke virksomheder kommunen vil tiltrække.

Derfor er det også en god ide, at involvere en bred gruppe af medarbejdere, når områdets potentiale skal afdækkes. I Ringsted er der fx  et tæt samarbejde mellem medarbejdere fra Erhvervs,- Fritids- og Kommunikationscentret, Teknik- og Miljøcentret og Vej- og Ejendomscentret, der i fællesskab bidrager. 

I stedet for at udbyde salget af kommunens arealer eksternt, har salget været varetaget af kommunen selv. En medarbejder har været dedikeret til salgsprocessen og det giver en lang række fordele:

• Fremfor at sælge et matrikelnummer er der fokus på at sælge hele kommunen. Passer virksomheden ikke i Business Park Ringsted, er det muligt at bringe andre områder i kommunen i spil, og på den måde ”holde på” virksomheden.
• Den enkelte virksomhed oplever samtidig en hurtig svar- og ekspeditionstid, da man undgår et led.
• Udover at stå for salget koordinerer sen sagsansvarlige processen, så den enkelte virksomhed kommer i kontakt med de rette myndighedspersoner og øvrige relevante interessenter som eksempelvis arbejdsmarkedscentret eller forsyningsselskabet.

I Thisted er de gået fra myndighed til service

Udfordringen

For blot få år siden var erhvervslivet i Thisted kommune i stærk modvind og flere større virksomheder forlod kommunen.

Som konsekvens af virksomhedslukningerne lavede kommunen en ny strategi, der skulle sætte mål og retning for arbejdet i organisationen.

I den forbindelse kontaktede kommunen rådgivningsvirksomheden LEAD, som hjalp med at lave en strategi med målbare handleplaner.

Den nye strategi førte til ændrede arbejdsgange og et nyt mindset, hvor man nu møder borgere og erhvervslivet, hvor de er.

F.eks. har kommunen haft nogle af kommunens medarbejdere midlertidigt placeret i Oticons gamle lokaler, hvor de sad side om side med en række virksomheder i kommunen.

Resultatet er markant. I 2015 var Thisted Kommune nummer 92 ud af landets 98 kommuner i DI’s Erhvervsvenlighedsundersøgelse. I 2019 sprang kommunen op på en samlet 6. plads og var med i front i kategorien sagsbehandling, og kommunen har siden da været med i toppen i undersøgelsen.

Løsningen

• ”Hvad kan vi gøre for jer?” Det er vigtigt at komme tæt på erhvervslivet og at mindsettet i kommunen skiftes fra at være myndighed til at servicere. I Thisted kommune rykker man nu i langt højere grad ud og holder møder med de erhvervsdrivende. Derudover har kommunen oprettet Erhvervskontakten, hvor virksomhederne kan ringe til ét centralt telefonnummer, hvor man er garanteret svar inden for 24 timer, og hvor der koordineres på tværs af forvaltninger. I forbindelse med oprettelsen af Erhvervskontakten kortlagde man, hvem i kommunen der har virksomhedskontakt, så man opnår mere synergi og lettere sagsgange for virksomhederne.
• Dialog er omdrejningspunktet. I Thisted kommune deltog medarbejdere i forløbet Styrket Erhvervsdialog, arrangeret af Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK). Det har betydet, at medarbejderne i dag har konkrete værktøjer til at varetage den servicemindede dialog. Fx giver kommunen ikke et blankt afslag i svære sager, men forsøger derimod at hjælpe virksomhederne med at finde alternative løsninger på deres udfordringer. Ca. 150 medarbejdere har været på kursus.

Advisory Board giver erhvervsstrategien relevans i Nordfyns Kommune

Udfordringen

Da Nordfyns kommune i 2021 skulle lave en ny erhvervs- og vækststrategi var det vigtigt, at den blev nærværende for virksomhederne. Kommunen har tradition for at have et godt forhold til erhvervslivet og derfor var det vigtigt, at de blev involveret i en ny erhvervsstrategi.

Derfor tog kommunen fat i den lokale erhvervsforening, som inviterede otte erhvervsfolk til at give input til strategien. De blev udvalgt på tværs af brancher og geografi og alle sagde ja, da de fik tilbuddet.

Gruppen mødtes tre gange henover morgenmad eller frokost og indstillingen var ekstremt positiv. For erhvervsforeningen, som stod for at facilitere opgaven, var det ekstremt vigtigt at være tydelig om en bestemt ting: At deltagerne i gruppen fik indflydelse, men at det også var en politisk erhvervsstrategi, så der ville være politiske korrektioner i slutproduktet.

Til at udfordre deltagerne, samle op på input og skrive udkast til strategien, brugte erhvervsforeningen en ekstern konsulent. En styregruppe med politikere fra forskellige udvalg var også inde over oplægget og det bevirkede, at det blev godkendt uden ændringer af byrådet i 2021.

I strategien bliver der lagt særlig vægt på, hvor vigtigt det er, at virksomhederne oplever et nært, agilt, åbent og løsningsorienteret samarbejde i de relationer, de måtte have relationer til kommunen, og at kommunen er tæt på virksomhederne og deres udfordringer.

I 2022 er gruppen igen samlet for at give input til, hvordan strategien skal effektueres og hvilke handlinger man skal foretage sig for at det kan lykkes.

Løsningen

• Involver en bred gruppe af virksomheder fra hele kommunen, så alle føler sig hørt og spiller ind med relevante input.
• Ved at involvere erhvervslivet så aktivt i opgaven, bliver det også lettere for kommunen at imødegå kritik, da det gerne skulle være en strategi og handleplan, som er udviklet af erhvervslivet selv.
• Brug en ekstern facilitator til at løfte opgave og udfordre deltagerne.
• Vær tydelig om, at det er politikerne, der i sidste ende bestemmer.