Om undersøgelsen

Lokal Erhvervsvenlighed er en landsdækkende undersøgelse, der evaluerer og sammenligner erhvervsvenligheden i landets kommuner. Her kan du læse mere om metoden bag undersøgelsen.

7.514 virksomheder over hele landet har i år vurderet deres kommunes indsats på en lang række områder med relevans for virksomhedernes erhvervsvilkår. Alle kommuner, med undtagelse af Læsø, Fanø, Samsø, Langeland, Ærø, Vallensbæk og Dragør, indgår i undersøgelsen.

Vurderingen af kommunernes erhvervsvenlighed er baseret på en tilfredshedsundersøgelse blandt de lokale virksomheder og en lang række statistiske parametre, der indikerer, hvordan det er at drive virksomhed i kommunen. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen er at hente oplysninger om kommunerne, som man ikke kan finde i de officielle statistikker.

I evalueringen af kommunernes erhvervsvenlighed bedømmes kommunerne i fire overordnede kategorier (Overordnet erhvervsvenlighed og dialog, Infrastruktur og energi, Uddannelse og arbejdskraft og Kommunal administration)

Virksomhederne giver deres bud på, hvordan de oplever bl.a. sagsbehandlingen, trafikforholdene, samarbejdet med jobcentret og lokalplanlægningen. DI kan derfor udtale sig om væsentlige forhold, som ikke indgår i andre lignende undersøgelser – f.eks. dialogen mellem virksomhederne, de kommunale politikere og deres embedsmænd.

Undersøgelsen er unik, fordi den kombinerer den omfattende spørgeskemaundersøgelse med en lang række officielle statistiske data om den enkelte kommune.  



Hvorfor gennemfører DI undersøgelsen?

Danske virksomheders konkurrenceevne starter lokalt, og det vil vi gerne sætte fokus på. Ofte har de lokale beslutninger og rammevilkår stor betydning for virksomhedernes vækstvilkår og endda for virksomhedernes evne til at klare sig i den globale konkurrence. Kommunerne leverer en masse services, som har værdi for virksomhederne, men pålægger også virksomhederne forskellige afgifter og skatter. Samtidig har den enkelte kommune stor glæde af at have et sundt lokalt erhvervsliv, der skaber arbejdspladser, lokale karrieremuligheder og skatteindtægter til kommunen. DI gennemfører altså undersøgelsen for at sætte fokus på vigtigheden af de lokale erhvervsvilkår for virksomheders ve og vel med henblik på at etablere en lokal dialog omkring udviklingen af rammebetingelserne.

Hvordan rangerer I kommunerne?

I de statistiske indikatorer rangeres de inkluderede kommuner fra nummer 1 til 91 for hver indikator. I spørgsmålene til virksomhederne bedømmes hver virksomheds tilfredshed på en skala fra 1 til 5, hvorefter kommunerne rangeres fra nummer 1 til 91 på baggrund af gennemsnittet af alle svarene i den enkelte kommune. På baggrund af rangeringen i de enkelte indikatorer udregnes der for hver kategori ét gennemsnit af alle placeringer i både spørgsmålene til virksomhederne og de statistiske indikatorer. Der differentieres derfor ikke mellem spørgsmål og statistik, som der tidligere er gjort i undersøgelsen.

Hvorfor har I valgt netop de 4 kategorier?

Vi har valgt at spørge til områder, som kommunerne har ansvar for, og som har betydning for virksomhedernes konkurrenceevne og vækstvilkår. Vi har tidligere arbejdet med 10 forskellige kategorier, men har i 2025 valgt at reducere antallet af kategorier som led i en sanering af indikatorerne. Der er lagt vægt på, at kategorierne giver et samlet billede af kommunens erhvervsvenlighed på en række områder, der er relevante for virksomhederne på tværs af brancher og virksomhedsstørrelser.

Hvorfor vægter alle kategorierne ens?

DI har mange forskelligartede virksomheder fra forskellige brancher og af forskellig størrelse. Der er forskel på, hvad så forskelligartede virksomheder synes er vigtigt i forhold til de lokale erhvervsvilkår. Vi ser også, at prioriteterne varierer fra landsdel til landsdel og endda fra kommune til kommune. DI mener, at for at være en god og erhvervsvenlig kommune bredt for alle typer af virksomheder, skal man være stærk indenfor samtlige kategorier.

Er det ikke tilfældigheder, som afgør kommunernes placering i undersøgelsen?

Det er ikke tilfældigt, om man kommer ind i toppen eller bunden. Det er nødvendigt for en kommune at ligge godt indenfor en lang række kategorier og indikatorer for at få en god samlet placering.

Overdriver DI ikke vigtigheden af de kommunale erhvervsvilkår?

Det korte svar er nej. Kommunerne er en helt central aktør i udviklingen af rammevilkårene for danske virksomheder og afgørende for deres muligheder for at udvikle sig. Det gælder f.eks. i relation til de fysiske rammer. Dertil kommer, at kommunerne har ansvaret for halvdelen af de offentlige udgifter og foretager mange prioriteringer inden for rammerne af den lovgivning, som Folketinget har vedtaget.

Hvem bliver inviteret til at deltage i undersøgelsen?

DI inviterer to grupper til at deltage i undersøgelsen: Medlemmer af DI og eksterne virksomheder, der ikke er medlem af DI, men potentielt kunne være det pga. deres branchetilhørsforhold. I årets undersøgelse kommer cirka 57 pct. af svarene fra medlemmer af DI og 43 pct. af svarene fra ikke-medlemmer. DI fokuserer på virksomheder i brancher, som er repræsenteret af DI, men vilkårene, der fokuseres på i analysen, er også relevante for virksomheder i andre brancher.

Hvor kan jeg finde mere information om undersøgelsen?

Du kan finde mere information om undersøgelsen her på hjemmesiden, samt i den metoderapport, du finder under fanen ”om undersøgelsen”. Endelig er du naturligvis velkommen til at række ud. Du finder kontaktoplysninger nederst på hjemmesiden.

Hvordan kan man forklare, at der kan være store forskelle i placeringer fra år til år?

Først og fremmest er der reel forskel på, hvordan kommunerne klarer sig fra år til år – både i virksomhedernes vurderinger (spørgeskema) og i forhold til de statistiske indikatorer. For det andet skal man huske, at det er en relativ måling, hvor en kommunes placering også afhænger af, hvordan de øvrige kommuner har klaret sig. Det er derfor vigtigt ikke kun at kigge på udviklingen i placeringerne, men også udviklingen i værdierne.

Publikationer

Metoderapport 2025

Hent

Statistikker

Samlet Dataark 2010-2025

Hent