Brasilien
DI's kontor i Brasilien kan hjælpe med at etablere din virksomhed på det brasilianske marked.
Sådan hjælper vi jer i Brasilien
DI har omfattende erfaring med at udvikle helstøbte strategier i tæt samarbejde med virksomheder i Danmark, som vil opnå fodfæste på det brasilianske marked. Via DI's kontor i Sao Paulo kan DI hjælpe jeres virksomhed med at komme godt fra start - første gang og effektivt.
DI er jeres partner i Brasilien. Når strategien og potentialet for jeres virksomhed i Brasilien er kortlagt, kan I vedblive at benytte DI's kontor som et effektivt brohoved til jeres aktiviteter på markedet.
Ønsker du at få del i det brasilianske marked, giver DI følgende råd:
- Undervurder ikke udfordringerne ved at få din virksomhed etableret i Brasilien – lad DI hjælpe dig afdække markedet og udforme din strategi.
- Lær sproget, for kun relativt få brasilianere taler engelsk - dette gælder især ved den påkrævede myndighedskontakt.
- Byg et netværk – DI kan hjælpe med kontakt til andre danske virksomheder i Brasilien, så din virksomhed kan lære af deres erfaringer.
- Sørg for, at du sætter dig ind i de skattemæssige forhold – der er 70 forskellige skatter i Brasilien, der skifter fra region til region.
- Sørg for, at din strategi er baseret på grundige analyser af dine konkurrenter i markedet – du konkurrerer måske imod konkurrenter, der sælger uden faktura og skatter.
- Placering i Brasilien er en nøglefaktor – landet er stort, så både infrastruktur og forretningsmiljø kan variere betydeligt fra region til region.
- Det juridiske system i Brasilien er en jungle, så sørg for, at du tilknytter en dygtig advokat.
DI kan hjælpe med det hele. Ring allerede i dag - en succes ude starter med en dialog hjemme.