Vi rådgiver dig

Produktionsplanlægning

Produktionsplanlægning er vigtigt for at håndtere udsving i efterspørgslen. Læs hvordan, du kan arbejde med produktionsplanlægning i din virksomhed.

Produktionsplanlægning og produktionsstyring
Foto: Getty Images

Hos mange produktionsvirksomheder er man afhængig af produktionsledelsens evne til at tilrettelægge produktionen. Produktionsstyringen foregår typisk i to tidsperspektiver:

  1. Den langsigtede grovplanlægning, hvor kapaciteten og belastningen balanceres. Der planlægges typisk på uge- eller månedsbasis

  2. Finplanlægning på dagen, hvor alt skal gå op i en højere enhed og lykkedes. Planlægningen er typisk på dags- eller ugebasis.

Grovplanlægningen er ofte ikke et stort problem, men hvis man ikke har tilpasset arbejdsopgaverne til kapaciteten, kan det skabe udfordringer i finplanlægningen. Her skal medarbejdere, materialer, maskiner og værktøjer gå op i en højere enhed.

Manglende overblik fører til fejl i produktionen

Der kan være en tendens til, at man som ansvarlig for produktionsplanlægning er bagefter, fordi man mister overblikket og føler, at der ikke er behov for at planlægge de opgaver, man kender. Derved undlader man at finplanlægge og tager opgaverne, som de kommer. Konsekvensen af den manglende planlægning er ofte flere fejl og øgede omkostninger.

 

Gode råd

Udnyt ledig produktionskapacitet
Brug grovplanlægningen til at udjævne efterspørgslen ved at udskyde eller flytte opgaver frem til et tidspunkt, hvor der er ledig kapacitet. Gør I ikke det, er I sårbare over ændringer i efterspørgslen, og det bliver mere besværligt at tage nye opgaver ind.

Kend jeres kapacitet
Det er vigtigt at kende sin kapacitet, men det kan for mange være svært at vurdere. I mange tilfælde er det nok at vide, hvor lang tid det tager at producere en vare og hvor mange projekter, der kan håndteres samtidig.

Vær opmærksom på flaskehalse 
Som underleverandør med mange maskiner kan det være svært at vurdere éns kapacitet. Her er det en god idé at tage fat i flaskehalsprocesserne og bruge dem som mål for kapaciteten. 

Få et skræddersyet forløb

I DI kan vi hjælpe dig med at afdække dit potentiale og vise dig, hvordan du kan indfri det. Vi kan også sammensætte et individuelt konsulentstøttet forløb, hvor vi udarbejder en handlingsplan, der tager udgangspunkt i dine medarbejderes udfordringer, og som ved opfølgning sikrer, at planen implementeres. Kontakt os og hør mere om, hvordan du kan få sparring.

Mark Fisker

Mark Fisker

Chefkonsulent

Relateret indhold