DI anbefaler

Danmark er et godt samfund. Vi er blandt de mest velstående lande i verden, og den enkelte dansker har mange muligheder i livet.

Mange af de ting, som gør Danmark til et godt land at leve i, er også med til at gøre Danmark til et godt land at drive virksomhed i. Og når virksomhederne og deres dygtige medarbejdere har gode rammer for at skabe vækst og job i Danmark, så bliver vi et rigere samfund med råd til at investere endnu mere i at skabe den fremtid, vi drømmer om.