STRENG KONTROL MED ARKITEKTSKOLE- BYGGERI

Kombinationen af in-situ støbte "værkstedstårne" og traditionelle betonelementer i form af indervægge, dæk, søjler, dragere og trapper har gjort arkitekstskolen NEW AARCH til et udfordrende byggeri at bygge i praksis. Ikke mindst fordi langt de fleste betonoverflader og betonkomponenter står rå og synlige. Fra både arkitekt- og bygherreside har der været meget høje krav til udfaldet og kvaliteten af den færdige bygning.

En af hemmelighederne bag det gode resultat har været et tæt samarbejde parterne imellem, stort fokus på detaljerne og en grundig, løbende kvalitetssikring.

- Vi gik meget tidligt i dialog med bygherres ingeniørrådgiver, Triconsult, allerede inden byg- geriet gik i gang. Vi gik deres fundamentsdetaljer igennem, for at se hvad der var muligt, og hvor vi kunne optimere. Derefter gentog vi processen med terrændækket, detaljerne omkring in-situ støbninger og alle de øvrige konstruktionsdetaljer sammen med Triconsult. Når vi er kommet så godt i mål, skyldes det ikke mindst, at vi helt fra starten har haft en fin dialog om, hvordan vi skulle gribe tingene an, fortæller formand hos A. Enggaard A/S, Preben Behnsen, der også har stået for den løbende kvalitetssikring for entreprenørsiden.

STØBTE YDERVÆGGE

Både for- og bagmur i værkstedstårnene er in-situ støbt. Indervæggen er støbt først. Derefter er der blevet isoleret, og så er yderfacaden blevet støbt. Det er ifølge Preben Behnsen en dyr og langsom- melig proces, men også en proces, der giver et resultat i høj kvalitet.
- Vi har brugt en flydebeton fra Unicon, der er specielt udviklet til komplicerede støbninger i lukkede forme. Der er meget armering i væggene og store udsparinger, så det er virkelig vigtigt, at betonen kan flyde godt rundt i formen, fordi det mange steder er umuligt at vibrere den, forklarer Preben Behnsen.

For at være sikker på, at betonen var helt kor- rekt blandet blev det aftalt, at Unicon skulle sende en laboratoriebil med, hver gang der skulle støbes vægge.
- Der var en enkelt støbning, hvor betonen ikke flød godt nok, hvilket resulterede i for mange lufthuller. Den væg måtte vi bryde ned igen, siger Peben Behnsen.

ELEMENTER OG SAMLINGER

Kombinationen af in-situ støbninger og betonele- menter, der for en stor dels vedkommende er synlige i det færdige byggeri har stillet store krav til beton- arbejdet og montagen. Formand Preben Behnsen fortæller, at han har stået for alt, hvad der havde med styring og kvalitetssikring af in-situ støbningerne at gøre, men at han måtte have hjælp med styringen og kvalitetssikringen af elementmontagen.

- De fleste elementvægge er beklædt og derfor ikke synlige, men vi var meget opmærksomme på samlingerne, der hvor KB bjælkerne mødte de støbte kerner. Det var spændende, hver gang vi afforskallede at se om samlingen var blevet pæn. For at sikre, at det hele ser skarpt ud, har vi derfor lagt en 20 mm fuge rundt om alle samlinger, fortæller Preben Behnsen.
Den synlige beton er udover nogle få nødvendige efterreparationer ikke efterbehandlet, udover at rustløbere og lignende er fjernet ved håndkraft. Desuden valgte man at behandle den nederste del af væggene ude og inde med antigrafittibehand- ling for at sikre den rå beton.

STØBTE GULVE

Også gulvene i NEW AARCH står i rå beton i det færdige byggeri. Dels af praktiske årsager og dels for at understrege det rå værkstedsmiljø. En fin, men krævende detalje er, at samlingen mellem gulv og vægge ikke er skjult af fodlister. Gulvet er ikke overfladebehandlet eller glittet, men har kun fået en let afslibning af den færdige overflade for at sikre et ensartet præg og for at gøre overfladen mere modstandsdygtig.

- Gulvet er støbt i større felter end man normalt anbefaler med nogle specielle alu-skinner nedlagt som ledere. Normalt ville jeg holde hver støbning nede på omkring 36 m2, men man ønske- de nogle større felter på 60-70 m2 og kunne godt leve med en anelse mere revnedannelse som re- sultat. Ikke desto mindre har vi gjort, hvad vi kunne for at modvirke revner – blandt andet har vi væ- ret meget omhyggelige med, at armeringen ligger præcis i midten af dækket, hvilket vi også grundigt har dokumenteret, forklarer Preben Behnsen.

INVOLVERET BYGHERRE

Bygningsstyrelsen har været bygherre på byggeriet, der er blevet startet op af teamleder og projektchef Lisa Sørensen. Senere er projektleder og ingeniør Lars Peter Jensen blevet tilknyttet projektet. Ifølge Lars Peter Jensen er det generelt styrelsens politik at være synlig på byggepladsen på deres projekter, men i dette tilfælde har man nok fulgt projektet ekstra tæt.

- Min opgave kan sidestilles med en bygherrerådgivers, hvis man havde købt en ekstern rådgiver ind til at følge projektet. I forhold til de rådgivende ingeniører, har jeg et mere overordnet fokus, hvor jeg løbende kigger kvalitetssikringsmaterialet igennem, mens rådgiverne er nede i detal- jerne og laver deres eget tilsyn og tilsynsnotater, siger Lars Peter Jensen.
Lars Peter Jensen har qua sin erfaring ikke mindst fulgt arbejdet med råhuset tæt og været på byggepladsen et par gange om ugen.

- Mit kontrolarbejde sker på generelt niveau, hvor jeg kontrollerer dokumentationen omkring armeringen, laver stikprøvekontrol på følgesedlerne til betonleverancerne for at tjekke om styrken lever op til projektmaterialet, men jeg har også fulgt selve byggeriet meget tæt gennem hele processen. Det har været vigtigt for os og arkitektsko- len at være proaktive og have et tæt samarbejde med A. Enggaard og deres rådgivere, så de ikke har stået alene med potentielle risici og udfordringer, fortæller Lars Peter Jensen.