’Vi har altid opført os ordentligt’

Den danske arbejdstøjsproducent Kentaur har etableret en stærk position på to fronter: Vaskerier med tekstiludlejning og slutbrugere, der stiller krav til komfort og kvalitet. Derfor udvikler virksomheden tøj, der både holder til mange vaske og er behageligt at have på.

Det forklarer Martin Kjær, Market Director Nordic, der har været i Kentaur i 25 år. Virksomheden tæller i dag omkring 400 ansatte fordelt på hovedkontoret i Fredericia og to produktionssites i Polen og Serbien.

I sin første tid i Kentaur var Martin Kjær meget involveret i Benelux-markedet, hvor han blandt andet lærte værdien i at gøre arbejdstøj til et brand, som var meget efterspurgt blandt kokke i Holland. Gennem et samarbejde med det danske kokkelandshold fik man derfor etableret sig som navn over for en større målgruppe.

»Alle de steder, hvor der bliver båret kokkejakker – i produktionskøkkener, cateringvirksomheder, delikatesseafdelinger i de store supermarkeder og så videre – er der koblet nogle hygiejnekrav på vores artikler, ligesom der er det i sundhedssektoren, som kræver professionel vask. Det skal vores tøj kunne holde til, og det kan det også,« understreger han.

Heri ligger også et element af det, man i dag på tværs af dansk erhvervsliv kalder bæredygtighed. Det har Kentaur faktisk arbejdet med siden grundlæggelsen i 1990, mener Martin Kjær. Det hed bare noget andet dengang.

"Vi er en virksomhed, hvor begreber som ordentlighed, tillid og kvalitet altid har været vigtige, også fordi vi dyrker de lange relationer med vores kunder. Vi har altid opført os ordentligt, og det gælder i hele forsyningskæden, hvor vi eksempelvis konsekvent beder om dokumentation for løn- og arbejdsforhold, når vi indgår samarbejde med en ny systue," forklarer Martin Kjær.  

Skal se på hele livscyklussen

Gennem alle 35 år har Kentaur arbejdet på at hæve barren og gøre det endnu bedre, når det gælder interaktionen med omverdenen. Virksomheden har altid være transparent omkring produktion, sourcing og transport, påpeger Martin Kjær, og slår samtidig fast, at det ikke vil ændre sig.

»Supply chain mapping er et nyere begreb for os, men det er noget, vi har været åbne omkring hele vejen igennem. Det kan være sårbart i konkurrenceøjemed, men vi har nogle gode aftaler på plads og dialog begge veje, og derfor har det aldrig været et problem for os at være transparente,« siger han.

Det gør sig også gældende, når det handler om at guide kunderne i retning af det mest bæredygtige valg. Det er nemlig ikke nødvendigvis noget tøj, der indeholder plastfibre fra polyesterflasker, men snarere det tøj, kunderne har hængende i forvejen.

»Vi har mange, der henvender sig og gerne vil købe tøj med genbrugsplast, men hvis jeg så kan se, at de har købt nyt for to år siden, så vil det være bedre at bruge det et par år mere, selvom historien udadtil måske ikke er helt så god. Man skal se på hele livscyklussen, og det uddanner vi vores medarbejdere til,« lyder det fra Martin Kjær.

Når der så skal købes nyt, fordi det gamle er ved at være udslidt, vil det selvsagt være fornuftigt at gå efter et produkt, hvor der er tænkt over miljøpåvirkningerne undervejs, end et, hvor det ikke er tilfældet, tilføjer han. Det kan være CO₂-aftryk, skadelig kemi, konventionelt stof eller med genbrugsfibre, eller noget helt fjerde.

»Man skal tænke sig om, og det hjælper vi vores kunder med. Blandt andet offentliggør vi data fra alle vores livscyklusanalyser fra cradle to gate. Det vil sige fra råmateriale, til at vi leverer et stykke tøj til vores lager i Polen, der har vi tal på carbon footprint, vandforbrug og en hel masse andet på 16 parametre i alt,« fortæller Martin Kjær.

Mangler noget skala

Med en fuldt cirkulær tekstiløkonomi som det ultimative mål er der nogle væsentlige barrierer, der skal forceres. Tekstilaffald mangler der således ikke, og teknologien til at omdanne det til nye fibre er på plads. Problemet er at få det nye materiale tilbage på markedet.

Andelen af genanvendte fibre behøver ikke være specielt høj til en start, tilføjer han. 10-15 procent er fint til at vurdere, hvordan det påvirker holdbarheden af tøjet ude i virkeligheden. Diverse laboratorietest viser ikke den store forskel, men reel brug og vask er alligevel noget andet, bemærker Martin Kjær.

»Det nytter jo ikke at købe tøj med 60 procent genanvendte fibre, hvis det så kun holder 60 procent af den tid, et stykke konventionelt tøj ville holde. Så er det bedre at vælge noget, der lever længere. Det er også derfor, vi siger til vores kunder, at de ikke skal vælge tøj ud fra en aktuel modetrend; brugerne bliver trætte af det, før tøjet er blevet slidt op,« siger han.

Men efterspørgslen på tøj med elementer af genbrug er til stede, understreger Martin Kjær. Kentaur indgår selv i flere samarbejder, der skal løfte det cirkulære tekstilloop, eksempelvis ved at levere tekstilaffald til aktører, der laver det om til fibre, som kan genanvendes.

»Men vi mangler at få det afsat i større skala, så det arbejder vi på, hvilket blandt andet handler om at få sænket prisen. Men det kræver muligvis at rykke noget produktion ud af Europa, så det er en balancegang. Vi skal også væk fra silotænkningen og få lavet et samlet loop i branchen, hvor det vil hjælpe med de krav fra EU, der er på vej. Og så gør vi ellers, hvad vi kan, for at uddanne vores kunder,« slutter han.