Erasmus+ projekt: The New Scandinavian Quality Control Model sætter nye standarder for bæredygtighed og inklusion
I et innovativt samarbejde med Sveriges Tvätteriförbund har Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning (BVT) gennemført et succesfuldt toårigt projekt, der har modtaget topkarakterer for sin indsats inden for uddannelse, godkendelsesordninger, bæredygtighed og inklusion i vask- og tekstilserviceindustrien.
I samarbejde med Sveriges Tvätteriförbund og förbundsdirektør Daniel Kärrholt har Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning (BVT) gennemført et toårigt projekt fokuseret på uddannelse og udvikling af godkendelsesordninger.
Projektet opnåede imponerende 92 ud af 100 mulige point i den endelige vurdering. Minimumskravet for fuld godkendelse var 60 point, hvilket vidner om projektets høje kvalitet. Da rapporten scorede mindst 80 point, vil projektet blive anerkendt som 'Good practice' i Erasmus+ Project Results Platform – en prestigefyldt udmærkelse, der tildeles projekter med særlig høj kvalitet og relevans.
Resultater og international gennemslagskraft
Projektet har haft fokus på inklusion og bæredygtighed inden for vask- og tekstilserviceindustrien. Det fleksible uddannelsesmateriale kan tilpasses forskellige aktører i branchen.
Ved Texcare Forum den 6. november i Frankfurt blev projektet præsenteret og modtaget med stor entusiasme. Samtidig bidrog det til at udbrede kendskabet til vores arbejde til et bredere publikum.
Gennem omfattende udbredelsesaktiviteter, herunder sociale medier og deltagelse ved internationale messer som Texcare Forum, medlemsmøder, skolepræsentationer m.m., har projektets resultater nået et bredt publikum både i og uden for Europa. Der er også planer om at videreudvikle materialet i samarbejde med andre EU-lande.
Det mest givende fra projektet har været de konkrete anbefalinger til opdatering af godkendelsesordningen. Anbefalingerne har været meget vigtige i BVTs arbejde med at finde en ny leverandør i form af Norske Vaskeriers Kvalitetstilsyn, og de vil fortsat være centrale, når godkendelsesordningen løbende skal opdateres Lasse Rafiq Hangaard, Konsulent
På vegne af BVT og bestyrelsen vil vi gerne takke alle medlemmer, samarbejdspartnere og øvrige deltagere for deres engagement i projekt, som bidrager til en mere bæredygtig og inkluderende fremtid inden for vask- og tekstilserviceindustrien.