Hverdagens skjulte farer gemmer sig under dine fødder
Forestil dig en travl morgen i en børnehave. Børnene løber ind fra legepladsen, deres små sko er dækket af jord og snavs. De tørrer deres sko af på dørmåtten og leger efterfølgende på gulvet ved siden af. Måtten, som ser ren ud efter tidligere aftens støvsugning, skjuler dog en farlig hemmelighed.
Det har alt for længe været nemt at tro, at det er tilstrækkeligt at støvsuge måtterne regelmæssigt, men virkeligheden er dog anderledes. Nye analyseresultater foretaget af Eurofins Miljø A/S for Elis Danmark A/S afslører en skræmmende sandhed: Uden professionel vask kan Elis egne smudmåtter indeholde farlige stoffer som kviksølv, bly, mikroplast og olierester, der let kan ende i vores indeklima – og i værste fald, i børns lunger.
Ifølge Elis Danmarks Bæredygtighedschef, Christina Saxkjær, er måtter designet til at holde fast på skidt – og kun en grundig vask kan effektivt fjerne de farlige stoffer.
Analyserne viser, at de skadelige stoffer ikke fjernes ved almindelig støvsugning. I stedet skal smudsmåtterne vaskes professionelt for at sikre, at farlige stoffer som f.eks. hydraulikolie fra asfalt og mikroplastik efter en regnvejrsdag fjernes. Ved at vælge en professionel måttevaskeløsning sikrer man nemlig, at måtterne ikke blot ser rene ud, men faktisk er hygiejnisk rene og fri for sundhedsskadelige stoffer.
Industrivaskerier såsom Elis’ måttevaskerier ryster først smudsmåtterne godt i store shakers (hvilket kan sammenlignes med at støvsuge smudsmåtterne), og derefter vaskes smudsmåtterne grundigt. Den proces viser at tungmetaller, mikroplastik og tunge olier fra måtterne udskilles lidt i shakeren, men at markant mest udskilles ifm. smudsmåtterne.

Mange vil tro, at det blot er nok at banke eller støvsuge måtterne, men en professionel smudsmåtte er designet til netop både at opsamle og holde fast på skidt Christina Saxkjær
Amalie Ussing, produktchef for smudsmåtter i Elis Danmark, stemmer i med vigtigheden af vaskeprocessen. Hun fremhæver, at Elis’ vask ikke kun sikrer komplet renhed og konstant effektive smudmåtter, men også forlænger smudsmåtternes levetid og skaber en tryghed for Elis kunder.
Så næste gang du træder ind ad døren og tørrer fødderne på måtten, så husk på, at en ren måtte ikke bare er en pæn måtte, men også en sund måtte. Og hvem ved, måske vil du tænke lidt ekstra over, hvor dine fødder har været – og hvor de skal hen.
Metodeboks
· Analyseresultaterne, der understøtter vigtigheden af professionel måttevask, er udarbejdet af Eurofins Miljø A/S på Elis egne smudsmåtter.
· De omfattende målinger blev foretaget på Elis’ svanemærkede vaskerier og inkluderede både rystning af smudsmåtterne i store shakers, vask af måtterne samt genanvendelse af vaskevandet.
· Resultaterne viser, at skadelige stoffer som kviksølv, bly, kobber, mikroplastik samt hydraulikolie og smøreolie effektivt fjernes gennem denne proces.
· Se processen for måttevask her: Måtteservice fra Elis - Filtreringsmaskine og genanvendelse af vaskevand