Hvad er ADV og BVT?

Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning

Brancheforeningen for Vask og Tekstiludlejning (BVT) er en faglig interesse- og serviceorganisation for industrielt drevne vaskerier i den private og offentlige sektor, samt leverandører til vaskerier.

BVT varetager medlemmernes interesser i branchemæssige anliggender samt skaber og vedligeholder et godt omdømme af vaskeribranchen i offentligheden.

Medlemmerne af foreningen er virksomheder, der arbejder indenfor vaskeribranchen og beslægtede brancher i Danmark.

Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier

Arbejdsgiverforeningen for Danske Vaskerier (ADV) organiserer erhvervsvaskerier under DI, og er således en mere snæver arbejdsgiverforening sammenlignet med BVT, som er en bredere brancheforening, der samler både vaskerier og leverandører.