06.09.21 IAA Nyheder

Slutafregning af kompensation i foråret 2020 – husk fristen den 30. september 2021

Slutafregningen gælder på tværs af alle Erhvervsstyrelsens kompensationsordninger for foråret 2020, herunder slutafregningen for faste omkostninger, lønkompensation og selvstændige mv.

·        Kompensation for udgifter til faste omkostninger fra 9. marts til 8. juli 2020

·        Kompensation udbetalt til selvstændige og freelancere fra 9. marts til 31. august 2020

·        Lønkompensation udbetalt til virksomheder fra 9. marts frem til d. 29. august 2020.

Hvis din virksomhed er omfattet, så har I tidligere fået besked i virksomhedens e-boks. Kompensation udbetalt efter ovenstående perioder slutafregnes på et senere tidspunkt.

Viser slutafregningen, at man skal tilbagebetale, og skylder man mere end 10.000 kr., så er det muligt at lave en afdragsordning.

DI opfordrer på det kraftigste vores medlemsvirksomheder at påbegynde slutafregning nu. Fristen for indberetning er definitiv.

Læs mere om slutafregning her: Vejledning: Slutafregning af kompensation | Virksomhedsguiden

Har I behov for hjælp, så søg eventuelt viden i de gratis webinarer, der holdes den 7. og den 21. september. Læs mere og tilmeld dig her Søg og find hjælp til din virksomhed | Virksomhedsguiden

På DI’s hjemmeside kan du læse mere her, og du kan kontakte DI for yderligere vejledning om hjælpepakker på hjpak@di.dk

Relateret indhold