Virksomheder kan få betaling for at spare på strømmen
IBM og Andel Energi har skabt en platform, der kan give virksomheder betaling for at spare på strømmen i bygninger. DI mener, at platformen skal tænkes med ind i grønne reformer.
En ny platform gør det muligt for virksomheder at tjene penge på at skrue ned for strømforbruget i perioder, hvor andre så kan få glæde af den.
Det er IBM og energiselskabet Andel Energi, der står bag den såkaldte Flex Platform, som ved hjælp af nye teknologier kan være med til at sende CO2-tunge energikilder længere ud i kulden og vind- og solenergi længere ind i varmen.
– Efter et langt sejt træk har vi skabt et nyt økosystem og en platform, som kan spille en nøglerolle i den grønne omstilling, siger Trygve Skjøtskift, Associate Partner for Environment, Energy & Utilities, hos IBM Consulting, og som satte de første streger på projektet, der nu rulles ud, tilbage i 2017.
Hos Andel Energi kalder CEO, Ole Vestergaard, den nye platform for ‘en af krumtapperne i den grønne omstilling’.
– Samtidig kan man som virksomhed tjene penge gennem platformen, siger Ole Vestergaard.
Læs også: Danmark ligger i sweetspot for gasleverancer
Flere hovedpiner
En af de helt store hovedpiner i forbindelse med skiftet fra fossile energikilder til sol- og vindenergi er, at vindmøller og solcelleanlæg kun dækker ca. 50 procent af det danske forbrug.
Læg dertil at forbruget af el i de kommende år vil stige gevaldigt i takt med, at mere af vores forbrug, herunder vores biler, kommer til at køre på el, hvilket kalder på en milliarddyr udbygning af elnettet.
Men her stopper udfordringerne ikke. For den måske største udfordring er, at ingen er herre over, hvor meget det blæser, eller hvor meget solen skinner - og dermed hvor meget strøm, der produceres.
I dag løser man dette problem ved at betale såkaldte regulérkraftværker for at stå standby, så de på mellem fem og 15 minutter kan levere strøm i tilfælde af, at der er udfald i f.eks. vindenergien.
– Perspektivet i platformen er, at vi kan udfase disse fossile regulérkraftværker. Regeringens ambition er, at man skal reducere reservekraftværkerne med 40 pct., fordi de kører på fossile brændsler, og dermed udleder en masse CO2, siger Trygve Skjøtskift.
Og det er her, at Flex Platform og virksomheders muligheder for at tjene penge kommer ind i billedet. For virksomheder, der er koblet op på platformen, kan fremover få rollen som kraftværk i det nye energi-økosystem - og blive betalt for det.
– Vi har lavet en platform, hvor vi har tænkt: I stedet for at skrue op for et kraftværk, når der er brug for mere strøm, så skruer vi ned for strømforbruget i bygninger. På den måde skabes der hele tiden en balance i udbud og efterspørgsel på strøm, siger Trygve Skjøtskift.
Læs også: Sådan undgår du forsyningsproblemer
Virksomheder som kraftværker
De seneste uger er platformen blevet testet af ATP, Københavns Kommune og Salling Group, der står bag supermarkeder som Føtex og Netto. Fælles for de tre er, at de råder over mange bygninger, som kan fungere som energikilder.
Men hvis man kan levere strøm på nogle tidspunkter ved at skrue ned for forbruget, hvorfor kan man så ikke bare skrue permanent ned?
– I et supermarked kan man godt skrue ned i en time eller to, men frostvarerne skal jo være frosne, så på et tidspunkt skal der skrues op igen. Det er det samme med elbilerne. De kan godt lade være med at lade mellem kl. 01 og 02, men de skal være opladte om morgenen. En varmepumpe kan også slukkes i en kortere periode uden at det mærkes, siger Ole Vestergaard, CEO i Andel Energi.
Og dermed bliver det mange bække små, når mange virksomheder skruer ned i perioder?
– Ja, siger han.
Hvordan kan virksomhederne tjene penge?
– De får penge for at stå standby, som et kraftværk gør i dag. Og så får de yderligere betaling, hvis der skrues ned for strømmen i en periode. Vi er ikke i tvivl om, at der kommer til at være rigtig mange penge i det, siger Ole Vestergaard.
Han tilføjer:
– Derudover åbner den øgede fleksibilitet for, at virksomheder også kan skrue ned for strømmen i perioder, hvor el f.eks. er dyrt.
Trygve Skjøtskift forklarer, at det i princippet er alle virksomheder, der kan komme ombord på platformen.
– En barriere har hidtil været, at hvis man skulle fjernstyre et anlæg, skulle man sætte en kontrolboks op med et kommunikationsmodul og en bimåler. Det blev for dyrt i forhold til, hvad man som virksomhed kunne få af indtjening, siger han:
– Derfor så vi en mulighed i det nye bygningsreglement, der siger, at alle bygninger skal være udstyret med en central styring til klimaanlæg, varmepumper, elbil-ladere osv. Det er det, vi går ind og får fat i.
Læs også: Nu kan du sammenligne din klimaomstilling med andre virksomheders
Billigere for samfundet
Hos Dansk Industri vækker Flex Platform begejstring. Og perspektiverne er store, mener branchedirektør for DI Byggeri, Anders Stouge.
– Energiforbruget i vores bygninger til opvarmning, ventilation og belysning udgør næsten 40 pct. af det samlede energiforbrug i Danmark. Der er således et kæmpe potentiale, hvis vi kan udnytte energien smartere i vores bygninger, siger han.
Anders Stouge mener, at Flex Platformen udgør en central brik i at integrere energiforbruget i store bygninger med et energisystem, der i stigende grad baseres på grønne energikilder.
– Det vil også gøre den grønne omstilling billigere for samfundet, fordi vi udnytter den grønne energi og energiinfrastrukturen på de rigtige tidspunkter, og fordi bygninger bliver små kraftværker tæt på forbrugerne, siger han.
Hvorfor bør løsningen tænkes ind i grønne reformer?
– I DI arbejder vi ud fra devisen ”use less, flex the rest” i forhold til fremtidens energisystem. I fremtiden bliver det derfor endnu mere vigtigt, at vi kan lagre overskudsenergi, når solen skinner, og vinden blæser. Omvendt skal vi kunne bruge af lagrene på de stille gråvejrsdage. Det kræver sektorkobling, Power-to-X og netop Flex Platformen, der kan sikre en intelligent, smidig umærkbar udnyttelse af vores grønne energi - både fra og i bygninger og fra og i energisystemet som sådan, siger DI Byggeri-direktøren.
Hvilke barrierer skal nedbrydes?
– At gøre bygninger til en del af det fleksible el- og varmeforbrug forudsætter, at bygningsejerne nemt selv kan opstille regler for, hvordan de vil bidrage til fleksibiliteten. Det kræver en avanceret teknologisk løsning, som kan sikre effektiv og transparent styring af forbruget. Det har hidtil været en flaskehals, og derfor kan Flex Platformen blive en ny nøgle til at gøre bygninger til en del af fremtidens fleksible energisystem, siger Anders Stouge.
Vil du høre mere om din virksomheds mulighed for at benytte Flex Platformen kan du kontakte: Trygve Skjøtskift, Associate Partner for Environment, Energy & Utilities, IBM Consulting
Telefon: +45-51638382
E-mail: trygve.skjotskift@ibm.com
Fakta
Ny teknologi binder Flex Platform sammen
Platformen er bygget på Internet of Things (IoT), kunstig intelligens (AI) og blockchain-teknologi.
IoT - maskiner og udstyr, der er koblet op på internettet - gør det er billigere og enklere at kommunikere med ventilation, varmepumper og elbiler og muliggør, at man med kort varsel kan regulere en virksomheds strømforbrug. Det kan f.eks. ske ved at skrue ned for strømforbruget på visse varmepumper i en periode.
AI gør det muligt at forudsige, hvilke flåder af maskiner og udstyr, der kan slukkes, når elforbruget ikke matcher det, som vindmøllerne kan producere. Hvis det f.eks. er vindstille og overskyet, så kan man skrue ned for alle fryserne i Netto’erne i København. Det spotter AI på baggrund af bl.a. temperaturen i fryserne, historiske forbrugsdata, vejrdata, årstider osv.
Blockchain-teknologien erstatter fysiske elmålere til registrering af, hvor meget fleksibilitet en fryser har leveret. Teknologien gør det muligt at skabe et afregningsgrundlag, så virksomheder, der har skruet ned for strømforbruget, bliver kompenseret for præcis den fleksibilitet, de har bidraget på tværs af sine mange bygninger, maskiner og udstyr.
