27.09.22 Tækkelauget Nyheder

Arbejdsmiljøtræf 2022 – kom i dialog med Arbejdstilsynet og se de nyeste værktøjer og tekniske hjælpemidler.

Tækkelauget og Træsektionen inviterer i regi af Branchefælleskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg til ni regionalemøder om arbejdsmiljø - Arbejdsmiljøtræf 2022.

På møder er der mulighed for at høre oplæg og have dialog med Arbejdstilsynet, se og afprøve tekniske hjælpemidler, der kan gøre arbejdet lettere i bygge- og anlægsbranchen.

DI, Konsulenttjenesten, Branchefælleskabet for arbejdsmiljø i Bygge og Anlæg, Byggeriet Arbejdsmiljøbus (BAM-BUS)og Arbejdstilsynet inviterer arbejdsgivere, ledelse og ansatte i bygge- og anlægsvirksomheder til en eftermiddag med fokus på arbejdsmiljø. Du kan opleve udstillinger af nye tekniske hjælpemidler og høre oplæg.

Arbejdstilsynet holder oplæg om, hvad de har fokus på, når de kommer på besøg eller tilsyn. Derudover kan du få en samtale med tilsynsførende fra Arbejdstilsynet. Du får også mulighed for at møde Branchefællesskabet for arbejdsmiljø bygge og anlæg og BAM-BUS. Sidst men ikke mindst kan du få gratis hjælp til arbejdsmiljøforbedringer på jeres arbejdsplads af den nye  konsulenttjeneste i regi af Branchefællesskabet for arbejdsmiljø bygge og anlæg.

Link til info- og tilmeldingside:

Arbejdsmiljøtræf 2022 - bfa-ba.dk

 

 

 

Relateret indhold