Om stråtag

Med sin lange og stolte tradition har de danske tækkemænd sørget for tag over hovedet til mange generationer gennem tiden.

Og det er der faktisk mange gode grunde til – også den dag i dag. For ikke nok med, at stråtage har høj æstetisk værdi og lang holdbarhed. Det er også en yderst miljø- og CO²-venlig måde at bygge på.

Så går du i byggetanker, og søger du et færdigt resultat, der både signalerer smuk arkitektur og klassisk, nordisk kvalitet, er et nyt stråtag måske noget for dig.

Et stråtag er et lag af strå, som ligger på en bærende konstruktion af spær og lægter. De enkelte strå er forskudt for hinanden, så man kun kan se den nederste del af hvert strå. Stråene er fastgjort til lægterne med en binding eller en syning.

om stråtag.png
Stråtaget er smidigt og robust – både når det gælder design og effekt. Faktisk er de arkitektoniske muligheder stort set uendelige, hvad enten du er til bløde rundinger eller skarpe, moderne kanter. Du kan med andre ord sætte dit helt personlige præg på din boligs udseende med et nyt stråtag.

Samtidig behøver du ikke spekulere meget på vedligeholdelse de næste mange år. Den smule, der er, kan du læse om længere nede på siden under punktet 'Holbarhed". 

Se eksempler på både traditionelle og moderne byggerier med stråtag

Se under "Vejledninger", hvis du vil vide mere om stråtag

Fordele ved stråtag

Her kan du læse mere om stråtagets fordele.

Du kan også lade dig inspirere af vores galleri, hvor vi viser en lang række smukke bygninger, ligesom du kan se, hvordan nutidens moderne tækkemænd arbejder med kviste, rygning, tagskæg, skorstene og meget mere.


Indeklima og stråtag

Et stråtag er ikke kun smukt – det er også med til at sikre et godt og behageligt indeklima året rundt. Strå på taget vil nemlig holde dit hus køligt om sommeren og varmt om vinteren. Dermed kan du sikre dig en effektiv og velfungerende varmefordeling, som samtidig er med til at skåne miljøet.


Miljøvenligt materiale

Tagrør er et 100 procent naturligt materiale, der vokser vildt i vådområder. Derfor er tækkemændenes arbejdsmateriale omfattet af naturbeskyttelsesloven §3, der blandt andet tilsigter at:
”…beskytte naturen med dens bestande af vilde dyr og planter.”

Tagrør kræver kun miljøvenlig naturpleje bestående af regelmæssig høst og fjernelse af gamle tagrør.

Når stråtaget efter 30 + år har udtjent sin levetid og tages af, vil det smuldre væk som kompost, og derfor indgå i naturens eget økosystem. Det gamle stråtag kan også anvendes til forbrænding og dermed, selv i sin sidste levetid, generere ny energi til gavn for samfundet.


Pris på stråtag

Hvad enten du ønsker et stråtag eller et helt andet tag, afhænger prisen naturligvis af projektets omfang. Det er derfor næsten umuligt at give en vejledende indikation af, hvad et stråtag koster.

Men generelt kan man sige, at prisen på stråtækte tage ligger på samme niveau som teglstenstage.

Hvis stråtaget laves som en "lukket konstruktion" - dvs ingen luft mellem tag og isolering - kan stråtaget og den underliggende konstruktion (fra spær og op), indregnes som 60 mm isolering. Dette er der ikke andre tagbelægninger der kan tilbyde.

Levetid på stråtag

Der er mange faktorer, der spiller ind, når man skal vurdere et stråtags levetid. Er taget oplagt korrekt, står huset i nærheden af træer, og hvor god er hældningen på stråtaget – er bare nogle af de spørgsmål, man må overveje, før man kan komme med et retvisende svar.

Generelt kan man dog sige, at et stråtag har en levetid på mindst 30 år.

Læs mere under punktet 'Holdbarhed'.

Inden du går i gang

Inden du beslutter dig for at få lagt nyt stråtag på din bolig, anbefaler vi at du læser om "Tilbudshentning" under "Vejledninger".

Med tækkemanden på sidelinjen kan du nemlig få et overblik over, hvilke krav der vil være til det pågældende byggeri og hvilke løsninger, der bedst spiller sammen med disse. Ligeledes kan tækkemanden give dig et godt indblik i de formalia, du har behov for at sætte dig ind i, når du skal bygge med strå.

Der er altså masser af hjælp af hente, inden du går i gang, så kontakt gerne en tækkemand tidligt i processen, også selvom du i forvejen har andre kyndige byggerådgivere.


Byggekrav

Når du skal bygge nyt eller bygge om, er du underlagt Bygningsreglementet fra Erhvervs- og Byggestyrelsen – herunder de særlige regler, der gælder for byggeri med strå. Vælger du en tækkemand fra Dansk Tækkemandslaug, er han naturligvis godt bekendt med og forpligtet til at leve op til reglementets indhold.

Du bør dog også selv være klar over de love og regler, du skal overholde. For eksempel bør du være opmærksom på, at et stråtag er et tungt tag og derfor er underlagt Bygningsreglementets regler om tunge konstruktioner.
Det er også vigtigt at være opmærksom på de energikrav der er indført med det nye bygningsreglement BR 15.
Du kan få flere detaljer og mere information på

Læs mere om lovgivning under "Vejledninger"


Forsikring

Er der optaget lån i en stråtækt bygning, er det lovpligtigt at brandforsikre den. Til gengæld er der flere forsikringsselskaber, der giver nedslag i prisen, når boligen er brandforsikret.

I samme forbindelse er det værd at nævne, at nutidens stråtækte byggerier, der udføres af en professionel tækkemand, er godt sikret mod brand. En lang række undersøgelser har ligeledes vist, at risikoen for brand i et stråtækt hus ikke er større end i alle andre huse, men at brande i stråtage uden brandsikring bliver mere omfattende.
Husk at du altid selv skal melde til dit forsikringsselskab når der foregår byggearbejde på dit hus.


Brandsikring

Har du med en professionel tækkemand at gøre, vil dit stråtag blive sikret godt mod brand. Der er flere forskellige måder at gøre det på, så tag en snak med din tækkemand og lyt til hans anbefalinger. Du kan også læse mere om brandsikring her.

Brandsikring


Tagrender

Ligesom ved ethvert andet tag kan stråtaget kombineres med forskellige typer af tagrender, fx kobber eller træ. Din tækkemand kan vejlede dig i forhold til dit konkrete byggeprojekt, men som udgangspunkt kan du få det – stort set – som du ønsker.

Se eksempler under punktet "Galleri".


Rygningstype

Der findes en lang række forskellig rygningstyper og materialer, så du kan få netop det udseende på det færdige resultat, som du ønsker. For eksempel er halm, lyng eller kobberrygning nogle af de muligheder, der bliver brugt nu om dage.

Inden du går i gang med at forestille dig det færdige resultat, er det dog værd at undersøge, om der er  lokalplaner eller kommunehenvisninger i dit område, som byggeriet bør følge. Man bør også være opmærksom på at følge de egnstraditioner der er fremherskende i området hvor ens hus ligger, specielt hvis de fremstår som en "samlet" bebyggelse.

Mere om Egnstraditioner


Udluftninger

Udluftninger bør føres ud gennem gavlen eller føres til kip. Reelt set er det også muligt at placere udluftninger eller aftræk i tagfladen, men løsningen er som oftest ødelæggende for bygningens æstetiske udtryk og frarådes derfor. 

Se et eksempel på kobberudluftninger i mønningen (billede nr 2) under punktet 'Galleri'.

Tilbudsindhentning

Når man skal have udført håndværker arbejde er der flere overvejelser man bør gøre sig først.

Det er altid godt at man har en ide, om hvad det er man ønsker udført og for stråtag er der her også en udfordring i at man har klarlagt de visuelle aspekter omkring ens tag.

Selv om man ikke skal have lavet om på nogle af de grundlæggende konstruktioner, kan det godt være at man feks. ønsker en anden udformning på tagskæg omkring ens kviste som passer bedre til den egn man bor i eller man synes bare bedre om den ene udformning frem for en anden.

Dette gælder også for vindskedetyper, tagskæg samt mønningen.

Man bør også gøre sig overvejelser omkring brandsikrings- og efterisoleringskrav/ønsker.

Det er også vigtigt at vide at man som bestiller af en tækkemand bliver det man kalder Bygherre og det gør har man har nogle forpligtigelser.

Dem kan du læse om her, hvor opmærksomheden specielt henledes til pkt. 4

Bygherres ansvar og pligter


Du bør altid overveje at tage en håndværker med en Garanti bag sig. Her kan du finde din tækkemand med Byggaranti.

Læs mere om Byggaranti

Moderne tage

Med stråtagets mange muligheder for individuel arkitektur og lækkert finish kan du sætte personligt præg på din bolig.

Tækkerørenes smidighed og robusthed gør, at professionelle tækkemænd kan lave unikke løsninger i flot design – alt sammen så det passer til husets stil og arkitektur.

Du kan altså sagtens skrue op for fantasien og de mange drømme, når du overvejer at bygge med strå, men tag gerne din tækkemand med på råd tidligt i processen. Hans erfaring og kyndige vejledning vil være med til at sikre, at den nye tagkonstruktion både bliver håndværksmæssigt og arkitektonisk i top.

Ud over de mange nyttige input fra tækkemanden bør du ligeledes undersøge, om der er specielle egnstraditioner for stråtage i dit område. Det kan du feks. få informationer om via kommunens lokalplaner.

Bruger du en tækkemand fra Dansk Tækkemandslaug kan du være sikker på, at du får en ekspert inden for området. For ikke nok med, at alle vores medlemmer lever op til de håndværksmæssige krav, vi kontinuerligt stiller dem - de vil også altid være godt opdateret på nye tendenser og udviklingsmuligheder i faget.

Ved du i øvrigt, hvordan du er stillet, hvis uheldet er ude, eller der sker en uforudset skade under byggeriet? Hvis ikke, skulle du tage at tjekke Byg Garantiordningen – men husk, at den gælder kun, hvis du bruger en tækkemand fra Dansk Tækkemandslaug. 

Traditionelle tage

Stråtækte tage har været kendt og anvendt i byggerier tusindvis af år tilbage.

Nogle af de første beskrivelser af stråtage stammer helt tilbage fra 4000 år f.kr., så det er en lang og stolt tradition, faget bygger på den dag i dag.
Selvom mange af teknikkerne grundlæggende er udsprunget af de samme metoder, har stråtækte tage tillige haft den ekstra charme, at de har varieret fra egn til egn.

Er der tale om udskiftning af et stråtag, kender du formentlig allerede egnstraditionerne. Men er du alligevel i tvivl, kan du i første omgang tage et blik på andre stråtage i nærområdet. Derudover bør du undersøge kommunens lokalplaner, så du får det fulde overblik over områdets traditioner.

Ligeledes vil vi anbefale, at du allerede tidligt i forløbet tager en snak med din tækkemand. Har du ikke allerede kendskab til en god tækkemand, kan du finde én her.

Alle vore medlemmer er dækket af Byg Garantiordning. Vælger du én af dem, får du derfor sikkerhed for godt håndværk helt uden ekstra omkostninger.

Holdbarhed

Et stråtags holdbarhed kan fuldt ud måle sig med andre tagmaterialer. Holdbarheden kan variere, men vil normalt være mindst 30 år. Der er dog flere faktorer, der spiller en væsentlig rolle i den forbindelse. Her kan du se nogle af dem.

Slidlag

Den del af stråene, der ligger over bindingen, kaldes slidlaget og det skal skal udgøre mindst 40% af tagtykkelsen, mindst 10 cm.


Vind

Et stråtag bliver påvirket af vind og vejr. Fx er vinden med til at udføre erosion, og stærke storme kan direkte medføre skader på taget. Derfor vil læ som udgangspunkt have en bevarende effekt på stråtaget. For meget læ kan dog også gå ud over stråtaget, og hvis det fx står så meget i læ, at det ikke kan  tørre helt ud, vil der være grobund for svamp og meget mos. I værste fald kan taget så ødelægges over en kort årrække. Er du i tvivl om din boligs beliggenhed i forhold til vind og vejr, så tag en snak med din tækkemand.

Sol

Tagflader, der vender mod nord, holder normalt længere end sydvendte flader. Det skyldes, at solens ultraviolette stråler har en nedbrydende effekt på tækkerørene.


Hældning

Tagets hældning har stor betydning for stråtagets levetid. Som udgangspunkt vil levetiden være længere, jo stejlere taget er. Taghældningen bør derfor være mindst 45 grader. Hældningen på rørene i de enkelte bind må ikke være mere end 18 grader mindre end hældningen på tagkonstruktionen.


Materialer

Ud over at udføre tækkeopgaven fagligt korrekt, er det tækkemandens opgave at finde rør af den rigtige styrke, længde og form til det pågældende tag. Dermed vil det færdige resultat opnå tilstrækkelig holdbarhed med behørig tykkelse og en ensartet overflade, så der kan ske jævn nedslidning af taget. 


Mønning

Afdækningen øverst på taget, kaldes mønningen eller rygningen, og den har kortere levetid end selve stråtaget, hvis den ikke er i kobber. Når rygningen er nedslidt, vil det øverste lag tagrør være uden beskyttelse, hvilket medfører kraftigt slid. Derfor er det vigtigt at forny rygningen, når tid er. Som tommelfingerregel vil dette være et sted mellem hvert 5. og hvert 10. år, alt efter stråtagets generelle beskaffenhed. Er du i tvivl, kan du spørge din tækkemand til råds.


Skadedyr

Et stråtag danner som naturprodukt grundlag for naturligt liv. Der kan derfor godt forekomme insekter og dyr, som fx bier eller mus, i stråtaget. Som udgangspunkt behøver det ikke at være et problem, og først hvis det skaber reel gene, eller laver skade på stråtaget, er der grund til at gøre noget ved det.

Se mere om plante og dyreliv i stråtaget. Tekniske detaljer finder du i Tækkevejledningen.

Se vejledningerne her

Du kan naturligvis altid søge råd hos din tækkemand, hvis du skulle få behov for det. 

Find din Tækkemand

Vedligeholdelse af stråtag

Om alt vedligehold af stråtage.

Her finder du generelle vejledninger til vedligeholdelse af dit stråtag. Vi samler også information om dyre- og plantelivet i stråtaget. Det tilstræbes kun at bringe oplysninger der er dokumenteret eller har stort erfaringsgrundlag som er formiddelbart. 

Siden opdateres løbende.

Menuer står ude til venstre. God læselyst!

Generelt om vedligeholdelse af stråtage

Ting man bør iagtage omkring sit stråtag for at sikre optimal levetid.

Et stråtag skal efterses, som alle andre tage og bygningsdele.
Det er derfor vigtigt, at man om efteråret efterser stråtaget fra terræn for at se, om det er klart til vinteren og om foråret, om der er sket skader i løbet af vinteren. Check også efter kraftige vejrlig. (Storm-regn-hagl) 
 
Man bør se efter om:

  • der er skader i tagfladen eller på rygning, der skal udbedres hurtigst muligt. 
  • inddækningerne er intakte og renderne er rene.
  • der er større mos/algeangreb, der evt. bør fjernes. (se mos og alger)
  • udvendigt træ som vindskeder og vandbrædder, kvistvinduer inkl. spejl over vinduerne trænger til behandling, med træbeskyttelse eller tilsvarende, efter producentens anvisninger.
  • stråtaget har luft omkring sig, således at det kan tørre efter regn. Der bør derfor ikke være planter oppe i tagskægget eller træer, der står i en afstand (husk alle træer bliver store), så de kaster store slagskygger ind på stråtaget og grene kan svaje ind imod og slå på taget. Vanddryp fra store træer kan også generer store slagdråber der slider på stråtaget.
  • der kommer nedfald fra nåletræer, for bør disse fjernes med blød løvrive.
  • om skotrender og andre steder på stråtaget er friholdt for blade olign så der er frit afløb af vand. Fjernes med blød løvrive.

Et veludført stråtag, der løbende bliver efterset og vedligeholdt, holder mellem 30 og 60 år.

Planteliv på stråtag

Her er en gennemgang af planteliv på stråtage, deres indvirkning på stråtag og evt. afhjælpnings metode.

Mos og alger på stråtag

Mos og alger kan forekomme på stråtage i varierende mængder. Årsagen hertil er der mange meninger om. En plausibel mulighed som mange er enig om, er at det skyldes den nedsatte mængde af surregn, da mos og alge begroninger tiltaget de seneste årtier og det er ikke kun på stråtækte huse. 

Det forekommer dog oftest på tagsider der er skyggefulde og med forhindret luftstrømning omkring stråtaget.

Hvad man skal gøre ved det er der mange "råd" til. Generelt kan det siges at hvis man har et nyere stråtag bør man fjerne/stoppe det, hvorimod ældre stråtage, hvor man ved de står for en snarlig udskiftning, kan lade det ligge og spare omkostninger til udskiftningen af stråtaget.

Metoder til forebyggelse eller fjernelse af mos og alger på stråtage

Her gennemgåes de almindeligst forekommende metoder. 

Husk det er altid en god ting at kontakte en tækkemand før du foretager dig noget, for at få en faglig vurdering af årsager og afhjælpningsvalg.

Find Tækkemand 

Der findes ingen uvildige undersøgelser af kobbers forebyggende eller algefjernende effekt på diverse tagmaterialer.

Zinkstykker på rygtræer eller kobbertråd syes under mønningen

Disse metoder har ringe eller ingen effekt, da udvaskningen er for lille til at give en virkning. De fleste tækkemænd er enige herom.

Udlægning af kobberuld i mønningen

kobber_uld_net.jpg
Metoden består i at påsy et kobbernet til mønningen og i bunden af nettet udlægges en "pølse" af kobberuld, hvorefter der fyldes op med valgte mønningsmateriale. Metoden er ikke gammel og derfor stadig udokumenteret. Den har en merpris, men det kan specielt ved nytækning måske tjene sig hjem, da nettet kan forventes at holde i hele stråtagets levetid, hvorimod galvaniseret net skal skiftes 1-2 gange i stråtagets levetid alt efter kvalitet af nettet.

Kobberplade under mønningen

Der er udviklet nogle kobberplader der kan ligges under mønningsmaterialet og de er udformet så de har små vandlommer der skulle give afvaskning af kobber ned af stråtaget. Da pladerne ligger under mønningsmaterialet, må det antages at det kan virke bedre ved lyngmønninger da dette ikke bliver uigennemtrængeligt for vand over tid, hvorimod en halmmønning (havrehalm) forholdsvis hurtigt falder sammen på en måde som gør den uigennemtrængelig for vand og bør fornyes før dette lag er helt væk. Metoden er ny og udokumenteret og forholdsvis dyr i anskaffelse.

Manuel fjernelse at mos på stråtag

Man kan afrive mos med en blød græsrive. Det bedste vil dog være at lade Tækkemanden gøre dette og samtidigt få sit tag klappet efter og evt. få udført småreparationer. Kan udføres i forbindelse med ny mønning. Specielt anvendeligt hvor man vil have et ældre stråtag til at holde længst muligt.

Kontakt din tækkemand

Kobbermønning

Rund modul mønning

kobberrygning1.jpg

Spids blikkenslager mønning

kobberryg-spids.jpg

Man kan lave sin mønning i kobber. Der findes både færdig udviklede moduler eller man kan få den lavet af en blikkenslager i samarbejde med tækkemanden. Fordelen kan være, at den store flade af kobber kan give udvaskning ned over stråtaget og således holde mos og alger borte. Den må også kunne antages at genbruges ved omtækning til en mindre pris end ved første oplægning, da det er en dyr mønning i anskaffelse, hvilket dog opvejes af at der ikke er nogen vedligeholdelses udgifter over årene og den evt. forlængede levetid af stråtaget. Man bør også tage hensyn til udformningen af ens hus og dets beliggenhed før man vælger denne løsning. Metoden er ny og ikke dokumenteret.

Sprøjtning mod mos og alger på stråtag

Her findes også mange gode råd om midler der kan anvendes. Det er ikke tilladt at anvende sprøjtemidler på stråtage medmindre de er godkendt hertil. Der findes, så vidt vides,  PT kun et middel der er godkendt til at bruge på tage mod alger og mos, men det er kun godkendt til brug på hårde overflader og således ikke godkendt til stråtag.

Så medmindre at leverandøren af sprøjtemidlet kan fremvise dokumentation for dets lovlighed og anvendelse på stråtage, må det anbefales ikke at bruge denne metode.

Der arbejdes PT for at få et middel godkendt og det forventes snart på plads - juni 2015

Find godkendte produkter på Miljøstyrelsens produktguide

Træværk

Gode råd om vedligeholdelse og valg af træværk

Vedligeholdelse at træ

Alt udvendigt træ skal vedligeholdes, medmindre man har valgt eksotiske træarter som er egnede.

Valg af type maling og produkt bliver ikke omtalt her.
Vedligeholdelse af udvendigt træværk bør følge anvisninger fra fra producent. En god ide er at gemme informationer om hvilke producent og type malling man har valgt, til senere brug.


Valg af træsort og træets korrekte anvendelse.

Valg af træsort er et temperaments og pris spørgsmål. Det mest almindelige valg er et trykimprægneret, da dette har god holdbarhed, specielt på steder hvor man har vanskeligt ved at male hver 2-5 år.


En god bog om træsorter og deres anvendelse kan lånes her: Træhåndbogen

Et ofte overset valg, er valget af det enkelte bræt. Det er nemlig brædder der er spejlskåret, der holder bedst ude i vejrliget og disse står også i tømmerhandelen, men man kan ikke "spørge" efter dem. Man skal selv kigge i enden af hvert enkle bræt og vælge de rigtige. Dette gælder uanset valg af træsort. En anden mulighed er at få dem fra et lokalt savværk.

Spejlskåret træ - optimalt, ingen kerne 

spejlskaaret.jpg


Det er også vigtig at man vender det enkelte bræt (hvis ikke spejlskåret) rigtigt mod vejrliget for at udnytte træets iboende egenskaber og dvs med marv (kerne) siden udad for at undgå "vindridser "i træet. Dette gælder alt udvendigt træ. 
 

Vandbræt

vandbraet_1.jpg

 

Vindridser (revner i træet) skyldes træets såkaldte marvstråler og gør at træ får vindridser mest ud mod splintsiden.

traetsopbygning_stor.gif

"Træinformation's" Guide til valg af træværk

Træinformation har udgivet "Den lille Grønne" om trykimprægneret træ.

Den kan læses online her

"Den lille grønne" Om Trykimprægneret træ

Mere info om Træ

Dyreliv i stråtag

Her er listet de mest almindelige forekommende insekter og dyr i stråtage, der kan give anledning til problemer eller bekymring.


Husmår

Husmår kan, når der er adgang til stråtaget, godt finde på at lave huller i stråtaget og flytte ind på loftet.

Det er ikke ønskværdigt da de larmer om natten og ødelægger isolering og generer efterladenskaber.
Hullet de laver i stråtaget er gerne rundt og ikke stort og de er tit lavet på en måde så der ikke sker vandindløb fra tagladen igennem hullet. Er det tilfældet bør man slippe af med husmåren inden man lapper hullet.

Her kan du læse om Husmåren

Om Husmår fra Skadedyrslaboratoriet


Fugle på taget

Fugle har det med at finde "mad" i stråtage (larver, edderkopper, fluer, etc.).

Det kan være solsorte, skader, råger, o.lign. der laver balladen, før I står op om morgen.
Det kan både resultere i en masse mos på gårdspladsen og i de slemme tilfælde trækker de strå ud enkeltvis og det kan, specielt på udsatte steder på stråtaget, give anledning til udfald af større mængder strå.

Måske skulle I også kigge lidt på hvor meget mos, der er på taget og hvor gammelt taget er??

Ænder kan også lave rede i rygningen. Så kan man bede sin tækkemand om at lave en rede i ståltrådsnet til dem, da de godt ellers kan gnave sig ned til toplægter, med deraf følgende utæthed i taget.

Så før du "skyder" skylden på nogen, så få en snak med din tækkemand, så I kan finde mere præcist ud af hvad der er galt.
 
Der findes ikke nogle effektive fugleskræmsler da fuglene vender sig til alt. Kortvarige løsninger kan være: Blåt glimmer, plastik ugler på pinde, oppustelige fugleskræmsler, gaskanoner.

Hvis problemet bliver ved er det mest effektive oversyning af de udsatte steder med ståltrådsnet.

Du kan altid finde en tækkemand på Dansk Tækkemandslaugs hjemmeside, der vil være behjælpelig med dit problem.

Find tækkemand


Flagermus

Af vore i alt 13 registrerede flagermusarter, er nogle sårbare og andre direkte truede og de er alle fredede. Flagermus er sjældent til gene, men kan dog give lugtgener. De udgør ingen trussel mod stråtaget.

Læs om flagermusen her

 

Insekter i stråtage

Der kan være mange slags insekter i stråtage. De fleste er dog uskadelige og er ofte også en kilde til føde for fugle.

Stråtagshvepse

Stråtagshvepse lever i enderne af tækkerørene og mest i tagskægget. De er dog harmløse både for stråtaget og mennesker, men kan være generende hvis det er lige ved ens indgang.

Læs om dem her:
Artikel i: Dyr i natur og museum (Årgang 1985, nummer 1), Zoologisk Museum
Af Ole Lomholdt
Gengivelse i uddrag tilladt med kildeangivelse 

Læs om Stråtagshvepse her


Guldbasselarve (Torister - Biller) 

De æder dødt organisk materiale, som gamle nåle i myretuer og de er flere år om deres udvikling. 
Ræve og grævlinger kan finde på at grave myretuer i stykker, for at finde disse lækre larver. 
 
Her er det en Grøn guldbasse (Cetonia aurata) som lever af mørt træ.  

guldbassepupper.jpg             
                         
De kan være med til at nedbryde mønning/øverste rør hurtigere, men skaden er afhængig af mængde. 
Ses mest på lyngmønninger men forekommer også i halmmønninger. 
Ved store angreb bør man over at skifte hele mønningen fra bunden

Svampe og Lav på stråtag

Da stråtage har forskellige betingelser for optørring af tagflader, vil der også være stråtage som tilbyder bedre levebetingelser for svampe end andre. Mange svampetyper er dog "ikke aggressive" og har derfor ikke stor indflydelse på stråtagets nedbrydning. Man skal derfor ikke gå i panik bare fordi man ser en svampe på sit stråtag.
Man skal heller ikke forveksle Lav med svampe, da det godt kan have små opretstående "bælge". Se også længere nede under  "Lav på stråtag".

Kliddet fnughat på mosbegroet stråtag

kliddet_fnughat.jpg


Den har fundet levebetingelser p.g.a. mosen, hvis denne fjernes forsvinder svampen også.

Generelt kan det siges at hvis man har et tag frit for begroninger og det har gode udtørringsforhold, bør der ikke være svampearter på stråtaget.

Hvis man alligevel konstaterer det bør man få dem artsbestemt, for at sikre sig at det ikke er "aggressive arter" der nedbryder tækkerørene.

Det er dog ikke alle svampearter der er så store at vi kan se dem. Nogle af disse arter kan også angribe stråtage og vil typisk starte med pletvise angreb på tagfladen hvor tækkerørene begynder at falde sammen.

Her skal man også få konstateret hvilke arter der er tale og finde årsagen til deres levedygtighed.

Typiske årsager til svampe:

  • Mosbegroninger
  • Dårlig luftstrømning omkring stråtaget
  • Megen skygge på stråtaget.
  • For lav taghældning

Det er altid en god ide at kontakte en tækkemand for at høre om han kender arten. 

Find tækkemand her

Har du brug for artsbestemmelse kan du få hjælp her:

Kiwa Bygningsanalyse a/s

Poresvamp i stråtag

poresvamp.jpg

Se video 

Poresvamp, breder sig galoperende i stråtag, alle angrebne steder skal fjernes og området sprøjtes med boracol.

 

Lav på stråtag

Laver er dannet af svampe, der lever i symbiose med alger, - altså et samspil mellem svamp og alge - til gensidig fordel.

Dette samspil mellem svamp og alge gør, at laver er stort set uafhængige af andet end dem selv og så et sted de kan være. Derfor finder man laver på de mest barske steder, hvor man ellers ikke finder liv, f.eks. på den bare overflade på bark, en sten eller en flise. Algen lever beskyttet i svampen (laver går i dvale i tørkeperioder), og svampen kan hente næring via algen, men sørger også for en godt miljø for algen i fugtige perioder.

Laver på stråtaget vokser nærmest oven på stråene og så langsomt at de ikke lukker for luft og heller ikke er i stand til at holde på vandet i tagfladen. Så dem er der ingen grund til at bekymre sig om.

lav-1.jpg

Da der findes ca. 900 slags laver i Danmark og der ikke er lavet undersøgelser hvoraf det fremgår hvilke der optræder på stråtag, kan der her ikke angives mere om de enkelte arter.

Når du finder dem, så brug lidt tid på at kigge på disse flotte bægerlav der findes i umiddelbar nærhed, og pas godt på dem, for de vokser kun et par mm. om året !!

Er du i tvivl om det er lav, så kontakt en tækkemand (var link til 15615)

Inspiration (galleri)

Tækkelauget har samlet en række billeder af tækkede huse.

Billederne kan bruges til inspiration til dit næste tækkede tag.

Få inspiration