Lovgivning

- Energikravene til nye bygninger er blevet skærpet med 25 %, og samtidig er der indført en ny lavenergiklasse 2015. Desuden er kravene til klimaskærmens isolering som helhed blevet skærpet.
- Der er indført krav om, at den enkelte bygningsejer også ved mindre renoveringer, udskiftningsarbejder og ombygninger i eksisterende bebyggelse skal overholde bygningsreglementets energikrav til de enkelte bygningsdele.
- På samme vis er der indført krav om, at der skal foretages efterisolering også ved mindre renoverings-, udskiftnings- og ombygningsarbejder, hvis efterisoleringsarbejdet i det konkrete tilfælde er rentabelt.
- Ved udskiftning af vinduer stilles der nu krav til vinduers samlede energibalance, så der tager højde for den energi, der kommer ind ad vinduet.

Kort fortalt betyder det at ens tag også ved delvise udskiftninger skal efterisoleres op til gældende krav. Der vil dog ofte ved stråtag være store omkostninger forbundet hermed, da en spærforøgelse vil betyde at kviste skal flyttes med ud, skorstene og gavle/facader skal forøges i højden.

Om dette er rentabelt skal derfor udregnes.

Uddrag fra Bilag 6, BR 10:

”Der kan være forhold i den konkrete bygning, som kan medføre, at isoleringsarbejdet er vanskelig at gennemføre, så arbejdet ikke er lønsomt. Det samme gælder, hvis der f.eks. benyttes meget billig energi i form af eget halm eller træ.

Hvis rentabiliteten af arbejdet beregnet som:

(levetid x besparelse) /investering = < 1,33 er arbejdet ikke rentabelt.

Ejer er dermed ikke forpligtet til at gennemføre arbejdet.”

Det vil dog altid kunne betale sig at efterisolere skunkrum, loftrum samt efterisolere op til overkant lægte hvis ens konstruktions og fugtforhold tillader det.

Det må anbefales at man altid får lavet en ordentlig beregning af alle forhold og gemmer denne som dokumentation for at lovkrav er overholdt.

Uddrag fra EBST eksempelsamling 2006:
Ved udformningen af en redningsåbning skal der, jf. bygningsreglement 1995, kapitel 6.2, stk. 7, tages hensyn til, at personer enten ved egen eller andres hjælp skal kunne evakueres via redningsåbningen. Evakueringen kan ske gennem et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tagflade, enten direkte til terræn i det fri eller via redningsberedskabets stiger.

Redning af personer gennem en redningsåbning kan lade sig gøre, hvis den har en fri højde og bredde på tilsammen 1,5 m, hvor højden er mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m.
(Red.) Det skal opfattes som målene på siderne i en firkant, dvs. at for buede vinduer er det en firkant med de angivne mål der skal kunne føres igennem vinduet. 

Er redningsåbningen placeret tæt på terræn, f.eks. mindre end ca. 2 m over terræn, hvor risikoen for personskader i tilfælde af evakuering er minimal, vil det være forsvarligt at have en mindre højde på redningsåbningen.

I tagflader, hvor det kan være vanskeligt at nå redningsåbningen, vil det være en fordel, at redningsåbningen i åben stilling har en fri højde, der ikke er mindre end 0,8 m, når gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn, da redningsberedskabet i disse tilfælde skal anvende en motorstige.

Tilsvarende hensyn bør inddrages ved tagrum, hvor gulvet ligger mere end 5,5 m over terræn.

For at redningsberedskabet kan nå redningsåbningerne i tagfladen med deres stiger, er det normalt vigtigt, at den vandrette afstand mellem tagkanten og underkant af åbningen ikke er større end 1,4 m.

Det er ligeledes vigtigt, at redningsåbninger let og uhindret kan åbnes og fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage.

Solafskærmninger og lignende må derfor ikke forhindre brugen af redningsåbninger.

For at personer let kan anvende redningsåbningen, er det vigtigt, at der indefra er let adgang til redningsåbningen, og at den ikke kan låses eller på anden måde blokeres.

Endelig bør det sikres, at redningsåbningerne placeres i en afstand fra gulv, så personer kan nå dem og reddes ud gennem åbningerne. De fleste personer vil kunne komme ud af en redningsåbning, der er placeret i en afstand fra gulv til underkant af redningsåbninger på op til 1,2 m. Alternativt kan der f.eks. etableres et fast trin eller andet, så redningsåbningen kan nås
indefra.

I forbindelse med tagdækninger, som ikke kan klassificeres som klasse T tagdækning, fx stråtag, skal skorstene udføres og opsættes på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand.

Murede skorstene skal fra mindst 300 mm under taget og opefter være af mindst 228 mm murværk eller af godkendte skorstenselementer, som er skalmurede med mindst 108 mm mur. Murværket skal under taget og op igennem dette beskyttes mod revnedannelser med et mindst 30 mm armeret pudslag.

Stålskorstene skal fra mindst 300 mm under taget og opefter føres igennem en skakt med en diameter, som mindst er 200 mm større end skorstenens diameter. Skakten skal være til at åbne for inspektion af skorsten og må ikke fyldes op med isolering elign.

Skorstene inden for en afstand af 6 meter fra et stråtag eller andet let antændelig tagmateriale skal føres mindst 0,8 meter op over tagryggen og bør ikke forsynes med skorstenstage, skorstenshætter, gnistfang og lignende, da disse foranstaltninger kan medføre øget risiko for brandspredning, hvis der opstår en skorstensbrand, jf. SBi-anvisning 189, Småhuse (Statens Byggeforskningsinstitut, 1999).

Se også:

Bygninger med stråtag skal have en afstand af mindst 10 meter til vej- og stimidte.

For at forhindre brandspredning til andre bygninger på egen grund, bør bygninger placeres med en indbyrdes afstand, der svarer til summen af de afstande, som bygningerne hver især bør have til naboskel og vej- og stimidte.

Herudover kan der være krav til brandkamme/vægge hvis der er tale om sammenbyggede huse eller bebyggelsen bruges kommercielt.

Stråtage skal over redningsåbninger være fastgjort med ståltråd. Dette gælder også fredede og bevaringsværdige ejendomme.

Kulturarvsstyrelsen skal godkende alle ændringer på de fredede bygninger.

Kirker, fredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, samt bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, er undtaget fra bestemmelserne i BR 10 - kap. 7.4.2, 7.4.3 og kap. 8.6.2, stk. 2.

For Bevaringsværdige bygninger kan der også være ting, udover nedenstående, der skal overholdes. Det er Kommunen der skal forespørges.

Bevaringsværdige bygninger, der er omfattet af en bevarende byplanvedtægt, bevarende lokalplan, tinglyst bevaringsdeklaration eller bygninger udpeget i kommuneplanen som bevaringsværdige, er undtaget fra bestemmelserne i BR 10 - kap. 7.4.2, 7.4.3 og kap. 8.6.2, stk. 2.

Er mit hus registreret

Der kan også være andre forhold gældende såsom Lokalplaner, tinglysninger/servitutter.

Lokalplaner er hos kommunen eller på OIS

Planer og meget andet kan også findes på Miljøportalen

Tinglysning/servitutter

Dispensationer kan vedrøre mange ting. Det er et kompliceret område.

Et stede at få råd og vejledning er, hvis man melder sig ind, i Foreningen stråtag. Foreningen har gennem årene bistået mange stråtagsejere med hjælp til dispensationer og har derfor stor erfaring på området.