21.12.18 AKT Nyheder

Bidrag til Industriens Barselsfond stiger

Den 1. april 2019 stiger virksomhedernes bidrag fra de nuværende 0,21 pct. til 0,23 pct.

Stigende udbetalinger
For at udligne lønomkostningerne til medarbejdere på barsel på det private arbejdsmarked skal alle danske virksomheder være med i en barselsfond.

Bidraget til Industriens Barselsfond har siden etableringen af fonden hængt sammen med udbetalingerne fra fonden og dermed været knyttet op på fødselsrater, lønniveau, reglerne i overenskomsterne m.v.

Udbetalingerne fra Industriens Barselsfond er stigende, og der udbetales i øjeblikket mere, end der opkræves i bidrag til barselsfonden.

Det er derfor nødvendigt at hæve bidraget til Industriens Barselsfond fra de nuværende 0,21 pct. til 0,23 pct. af virksomhedens lønsum.

Bidraget stiger 1. april 2019.