Medarbejder var ikke længere arbejdsmiljørepræsentant

Det er der for nylig taget stilling til i en faglig voldgift, hvor opmanden konkluderede, at en medarbejder ikke var arbejdsmiljørepræsentant efter valgperiodens udløb. Medarbejderen var ikke genvalgt og fungerede heller ikke i øvrigt som arbejdsmiljørepræsentant på fratrædelsestidspunktet.

Valgt som arbejdsmiljørepræsentant

En buschauffør blev i 2011 valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Der blev ikke formelt foretaget genvalg i 2013, hvor valgperioden udløb. Valget blev dog først anmeldt af forbundet medio 2013 efter udløbet af valgperioden, og virksomheden protesterede ikke over for anmeldelsen.

Sideløbende hermed blev chaufføren valgt som tillidsrepræsentant for virksomheden turistchauffører i 2013, og dette hverv bestred hun indtil 1. januar 2017.

Opsigelse eller aftale?

I april 2018 fratrådte medarbejderen med dags varsel efter en uoverensstemmelse med virksomhedens leder.

Efter fratrædelsen var der uenighed om, hvorvidt chaufføren fortsat var arbejdsmiljørepræsentant, og hvorvidt chaufføren var opsagt af virksomheden uden varsel, eller om hun efter eget ønske var blevet opsagt med tilbagevirkende kraft. I forbindelse med fratrædelsen var der udarbejdet både en tilbagedateret opsigelse og en aftale i form af en ”uofficiel opsigelse”, som begge var underskrevet af medarbejderen.

Forbund: Der skal vælges en ny arbejdsmiljørepræsentant på samme fagområde 

Under sagen anførte chaufføren, at hun fortsat var arbejdsmiljørepræsentant på fratrædelsestidspunktet. Forbundet lagde særligt vægt på, at de øvrige arbejdsmiljørepræsentanter, der efterfølgende var valgt i virksomheden, ikke var valgt for turistområdet, men for rutebilområdet. Når der ikke var valgt en arbejdsmiljørepræsentant direkte til erstatning for chaufføren på turistområdet, måtte hun fortsat anses for at være arbejdsmiljørepræsentant.

Derfor var chaufføren ifølge forbundet berettiget til opsigelsesvarsel og godtgørelse for uberettiget afskedigelse efter overenskomstens regler for tillidsrepræsentanter.

Under forklaringerne kunne chaufføren dog ikke pege på nogen konkrete arbejdsmiljøopgaver siden omkring 2015, som hun havde løftet.

Ikke længere arbejdsmiljørepræsentant

Opmanden gav virksomheden medhold i, at chaufføren ikke var arbejdsmiljørepræsentant på fratrædelsestidspunktet.

I den forbindelse lagde opmanden vægt på, at valgperioden som udgangspunkt udløb 2 år efter valget, men at denne muligt kunne anses som forlænget som følge af, at valget først blev anmeldt medio 2013, og at der ikke blev gjort indsigelse herimod. Valgperioden ville, baseret herpå, senest være ophørt medio 2015.

Herudover lagde opmanden vægt på, at der ikke forelå oplysninger om, at chaufføren skulle have varetaget arbejdsopgaver som arbejdsmiljørepræsentant fra 2015 og frem til hendes fratræden i 2018, herunder havde hun heller ikke deltaget i sikkerhedsudvalgsmøder, ligesom hun ikke havde reageret på, at hun i 2017 ikke var anført i et opslag, hvor de tillidsvalgte i virksomheden var oplistet.

Da sagen alene knyttede sig til overenskomstens bestemmelser om tillidsrepræsentanter, var der ikke anledning til at tage stilling til, om chaufføren var fratrådt som følge af opsigelse eller gensidig aftale. 

DI førte sagen for virksomheden.

DI’s råd

Sagen illustrerer, at hvervet som arbejdsmiljørepræsentant ikke blot automatisk fortsætter efter valgperiodens udløb, og at der skal noget til, fx dokumenteret virke som arbejdsmiljørepræsentant, før en medarbejder kan påberåbe sig beskyttelsen efter valgperiodens udløb.

Mest af alt illustrerer sagen, at virksomheden skal sørge for, at der gennemføres valg, når valgperioderne udløber, og for at dokumentere, hvem der vælges som arbejdsmiljørepræsentant (og andre hverv). På den måde sikrer man også et overblik over, hvilke medarbejdere der ikke længere bestrider hvervet, så der ikke senere opstår tvivl herom.