Billede: Colourbox
29.09.20 AKT Nyheder

FAQ om nye pause- og arbejdstidsregler

AKT har på baggrund af spørgsmål fra medlemmerne udarbejdet en FAQ med de oftest stillede spørgsmål om de nye regler for pauser og arbejdstid, der blev aftalt ved overenskomstfornyelsen i 2020.

Hvor I overenskomsten finder vi de nye pause- og arbejdstidsregler?

De nye pause- og arbejdstidsregler er indarbejdet samlet i Lands- og Tillægsoverenskomstens § 3A, så det alene er denne bestemmelse – og ikke § 3 – som du skal se i, når du bruger de nye regler.

Hvornår gælder de nye regler fra?

De nye pause- og arbejdstidsregler træder i kraft ved første køreplanskift efter 1. oktober 2020. Men den enkelte virksomhed kan vælge at anvende reglerne før dette tidspunkt, enten for hele virksomheden eller enkelte udkørselssteder eller vagter. Det betyder, at det vil variere fra operatør til operatør, hvornår reglerne er fuldt indfaset. 

Hvis en virksomhed har valgt at anvende reglerne, før virksomheden var forpligtet hertil, kan virksomheden ikke på ny anvende de gamle regler i § 3 på de dele af virksomheden, hvor de nye regler er sat i værk.

Kan den daglige arbejdstid overstige 9 timer?

Efter de nye regler udgør den daglige maksimale arbejdstid 9 timer. Dette er i stedet for den tidligere regel, hvor den maksimale daglige arbejdstid var 8 timer og 50 minutter med mulighed for, at den daglige maksimale arbejdstid på 10 pct. af vagterne kunne udgøre op til 10 timer.

Den daglige maksimale arbejdstid beregnes stadig på baggrund af den betalte arbejdstid. Det vil sige, at selvbetalte pauser ikke indgår i opgørelsen. Ved den tekniske beregning af den daglige maksimale arbejdstid er det fortsat muligt at udelade indtil 2 gange 15 minutters betalt transporttid pr. vagt.

Hvis der er behov for at planlægge med vagter på mere end 9 timer, jf. ovenfor, er det muligt at indgå en lokalaftale med tillidsrepræsentanten, hvor den daglige maksimale arbejdstid øges.

Hvornår skal vi placere en pause?

Der skal indlægges en pause senest efter 4½ times planlagt køretid.

Ved opgørelsen af den planlagte køretid indgår vask og rengøring som planlagt køretid. Det beregnes ikke som køretid, hvis en chauffør kører med som passager i en p-bil, men hvis chaufføren er fører af p-bilen, tæller det som planlagt køretid.

Hverken pauser eller øvrige planlagte ophold tæller med i opgørelse af de 4½ times planlagt køretid. Det vil eksempelvis sige, at kortere planlagte ophold på stationen eller i den ”kolde ende” af en rute, hvor det ikke er planlagt, at hjulene ruller, ikke tæller med i opgørelsen af den planlagte køretid. Det er de planlagte pauser og ophold, der ikke tæller med i køretiden. Såfremt der kommer uforudsete ophold af den ene eller anden årsag på dagen, vil disse ophold tælle med i køretiden, da der ikke er tale om ”planlagte” ophold, som fremgår af vagtplanen. 

Hvis der er 4½ timers (eller mere) planlagt køretid efter afslutningen af første pause, er der pligt til at indlægge en yderligere pause på 25 minutter. Hvis den ene af de to pauser i denne situation er placeret, så pausen begynder efter 2½ arbejdstime og før 6. arbejdstime (4 timer 59 minutter), kan den anden pause, som der er pligt til efter overenskomsten, reduceres til 15 minutter.

Vær opmærksom på, at det er en forudsætning, at der efter overenskomsten indlægges mindst en pause på de vagter, hvor der er ret til pause efter overenskomsten. Hvis der er mindre end 4 ½ times køretid på en vagt, skal der således fortsat indlægges en pause. Vi anbefaler, at pausen så vidt muligt placeres, så den tilgodeser pausens rekreative formål.

Hvis det ikke er muligt at indlægge pause i en vagt, eksempelvis ved korte vagter på Tillægsoverenskomstens område, kræver fravigelse af pligten til at indlægge en pause, at der indgås lokalaftale med tillidsrepræsentanten.

Det er alene er på korte vagter på 5 timer eller derunder ved landbuskørsel på Landsoverenskomsten, at der ikke er ret til pause efter overenskomsten.

Kan vi ved landbuskørsel på Landsoverenskomsten indlægge selvbetalt pause på vagter på 5 timer eller derunder?

Ved landbuskørsel på Landsoverenskomsten er det ikke længere muligt at indlægge selvbetalt pause på korte vagter, der har en varighed på 5 timer eller derunder. Da der på disse vagter ikke er ret til betalt pause efter overenskomsten, vil eventuelle ophold i kørslen på disse vagter være arbejdsgiverbetalte ophold.

Må vi placere en pause i vagtens første eller sidste time?

De nye pauseregler indeholder ikke længere regler om, at pause ikke må placeres i vagtens første eller sidste time. Det er dog stadig et krav, at der har været reelt chaufførarbejde enten før eller efter pausen.

Afgørende er alene, at der ikke må være mere end 4½ times planlagt køretid, før chaufføren har pause.

Kan vi placere mere end to pauser i en vagt?

Der er ikke aftalt et maksimalt antal pauser, som der kan indlægges i vagten. Det er derfor muligt at indlægge mere end to pauser i en vagt, hvis kørslen giver mulighed for dette.

Ud over den eller de pauser, som der er pligt til at indlægge efter maksimalt 4½ times køretid, er der mulighed for at indlægge selvbetalt pause, hvis opholdet er mindst 15 minutter. I spørgsmålet ”Hvor meget af pausen er betalt pause?” nedenfor fremgår det, hvor meget betalt pause, der er ret til på den enkelte vagt, samt hvor meget selvbetalt pause, der kan indlægges.

Hvor meget af pausen er betalt pause?

Som hidtil er der forskel på den betalte pause ved landbuskørsel på Landsoverenskomsten på den ene side og ved bybuskørsel på Landsoverenskomsten samt kørsel på Tillægsoverenskomsten på den anden side.

Ved landbuskørsel på Landsoverenskomsten er der ved vagter over 5 timer ret til 20 minutters betalt pause, mens der er mulighed for at indlægge op til 40 minutters selvbetalt pause i vagten. Ved vagter på 5 timer eller derunder er der hverken ret til betalt pause eller mulighed for at indlægge selvbetalt pause.

Ved bybuskørsel på Landsoverenskomsten samt ved al kørsel på Tillægsoverenskomsten er der ret til 40 minutters betalt pause uanset vagtens længde, mens der er mulighed for at indlægge op til 20 minutters selvbetalt pause i vagten. Såfremt den samlede pause på vagten er under 40 minutter, tillægges den manglende pausetid den daglige arbejdstid.

På både Lands- og Tillægsoverenskomsten er det en forudsætning, at opholdet er mindst 15 minutter før der kan indlægges selvbetalt pause (pausetræk), idet ophold under 15 minutter regnes som effektiv arbejdstid.

Hvad sker der, hvis chaufføren kommer for sent til en pause?

Hvis chaufføren kommer for sent til en hovedpause og denne forkortes til mindre end 25 minutter, optjener chaufføren overarbejde svarende til forsinkelsen.

I de situationer, hvor der på baggrund af den planlagte køretid er pligt til at indlægge to hovedpauser, vil denne regel gælde for begge pauser, således at chaufføren optjener overarbejde svarende til forsinkelsen, i det omfang han kommer for sent til en af hovedpauserne og pausen forkortes til mindre end 25 minutter.

Hvis der er pligt til at indlægge to hovedpauser, og den ene hovedpause er reduceret til 15 minutter som følge af, at den anden hovedpause begynder efter 2½ arbejdstime og 6. arbejdstime, jf. spørgsmålet ”Hvornår skal der placeres en pause?” vil chaufføren optjene overarbejde svarende til forsinkelsen, når denne pause forkortes til mindre end 15 minutter.

Vær dog opmærksom på, at 3F er af den opfattelse, at der optjenes overarbejde for hele pausen, hvis pausen grundet forsinkelse forkortes til mindre end 25 minutter, respektive 15 minutter.

Ved for sen ankomst til andre pauser indgår forsinkelsen i opgørelsen af arbejdstiden ved udløbet af arbejdsplanen. Dette gælder uanset, om der er tale om betalte eller selvbetalte pauser.

Eksempler:

I en vagt er der indlagt en pause på 30 minutter (hovedpausen). Chaufføren kommer 8 minutter for sent til hovedpausen. Da pausen dermed forkortes til mindre end 25 minutter, optjener chaufføren overarbejde svarende til forsinkelsen på 8 minutter.

I en anden vagt er der indlagt en pause på 35 minutter (hovedpausen). Chaufføren kommer 7 minutter for sent til hovedpausen. Da pausen ikke er forkortet til mindre end 25 minutter, indgår forsinkelsen (7 minutter) i opgørelsen af arbejdstiden ved udløbet af arbejdsplanen.

I en tredje vagt er der pligt til at indlægge to hovedpauser. Den første hovedpause er reduceret til 17 minutter, og den anden hovedpause er på 28 minutter. Chaufføren kommer 4 minutter for sent til første hovedpause. Da pausen dermed forkortes til mindre end 15 minutter, optjener chaufføren overarbejde svarende til forsinkelsen på 4 minutter.

I en fjerde vagt er der pligt til at indlægge en hovedpause, der i vagten er på 25 minutter. Herudover er der indlagt en pause yderligere på 18 minutter. Chaufføren kommer 6 minutter for sent til pausen på 18 minutter. Da det ikke er en hovedpause, som chaufføren kommer for sent til, indgår forsinkelsen (6 minutter) i opgørelsen af arbejdstiden ved udløbet af arbejdsplanen.

Kan reglerne fraviges ved lokalaftale?

Pause- og arbejdstidsreglerne kan generelt fraviges ved lokalaftale med en tillidsrepræsentant i henhold til overenskomstens § 2, og det fremgår også udtrykkeligt af pausereglerne, at disse kan fraviges ved lokalaftale i forhold til både varighed og placering.

Vær dog opmærksom på, at lokalaftaler om at forøge den ugentlige arbejdstid ud over 37 normaltimer i gennemsnit, eller aftaler om varierende ugentlig arbejdstid, hvor den ugentlige arbejdstid kan overstige 42 normaltimer alene kan indgås som en forsøgsordning, der skal godkendes af overenskomstparterne efter overenskomstens bilag 7.

Hvad er en arbejdsplan?

Med de nye arbejdstidsregler afløses reglerne om turnus af regler om varierende ugentlige arbejdstid. Arbejdstiden vil efter de nye regler blive fastlagt i en arbejdsplan i stedet for turnus.  Arbejdsplanen kan enten være med fastlagt daglig arbejdstid eller uden fastlagt arbejdstid.

I en arbejdsplan med fastlagt daglig arbejdstid er chaufførens vagter og fridage fastlagt for et afgrænset tidsforløb. Dette minder med andre ord om fast turnus.

I en arbejdsplan uden fastlagt daglig arbejdstid er chaufførens vagtdage og fridage fastlagt, mens den konkrete vagt meddeles senest kl. 12 arbejdsdagen før. Dette minder med andre ord om rammeturnus.

For begge former for arbejdsplan gælder, at arbejdsgiveren fastsætter længden af arbejdsplanen, der kan være op til 26 uger.

Skal arbejdsplanen gentage sig, når medarbejderne har varierende ugentlig arbejdstid?

Efter de nye regler om varierende ugentlig arbejdstid er det ikke længere et krav, at arbejdsplanen gentager sig. Det er derfor muligt at tage højde for allerede kendte ændringer i kørslen ved eksempelvis ferier og helligdage, når arbejdsplanen udarbejdes. 

Kan vi planlægge med overnorm?

Det er muligt at planlægge med en halv times overnorm pr. uge i gennemsnit. Ved opgørelsen af arbejdsplanen aflønnes overnormen som overarbejde efter Lands- og Tillægsoverenskomsten § 6, stk. 2.

I den enkelte uge må arbejdstiden ikke planlægges til over 42 timer eller under 32 timer.

Hvordan kan vi ændre arbejdsplanen?

Du kan ændre arbejdsplanen med syv dages varsel. Det er muligt både at ændre arbejdsplanens længde og vagter. I kan lokalt aftale, at ændringer kan ske med mindre end 7 dages varsel

Når du har varslet en ændring efter reglerne, indgår de ændrede vagter i opgørelsen af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid ved arbejdsplanens udløb. Det betyder, at du ikke længere skal opgøre arbejdstiden, når ændringen træder i kraft, som det var tilfældet ved de tidligere regler om legale ændringer.

Hvis enkelte vagter ændres i forbindelse med helligdage eller lignende, er det timeantallet på den ændrede vagt, der indgår i opgørelsen. Hvis chaufføren oprindeligt skulle have haft kørt en længere vagt, bliver chaufføren ikke kompenseret for de manglende timer. Tilsvarende får chaufføren ikke automatisk tilskrevet overarbejde, hvis den nye vagt er længere.

Hvad sker der, hvis vi ændrer arbejdsplanen med et for kort varsel?

Hvis du ikke overholder overenskomstens varsel på 7 dage – eller det varsel for ændringer, der måtte være aftalt lokalt – foreligger der et brud på arbejdsplanen. Chaufføren bliver derfor kompenseret for, at varslet er for kort.

I denne situation opgøres arbejdstiden med udgangspunkt i 37 timer for hver uge frem til bruddet. Det vil sige, at i de uger, hvor chaufføren har arbejdet mindre end 37 timer, aflønnes pågældende fortsat for 37 timer, mens der optjenes overarbejde i de uger, hvor chaufføren har arbejdet mere end 37 timer om ugen.

Når arbejdsplanen opgøres, indgår perioden frem til bruddet med 37 timer om ugen.

Eksempel:

I eksemplet sker der et brud på arbejdsplanen ved udgangen af uge 5, hvorfor der skal udarbejdes en opgørelse af arbejdstiden.

 

Uge 1

Uge 2

Uge 3

Uge 4

Uge 5

Faktisk arbejdstid

34 timer

39 timer

39 timer

34 timer

32 timer

Aflønning ved opgørelse af brud på arbejdsplanen

37 timer

37 timer plus 2 timers overarbejde

37 timer plus 2 timers overarbejde

37 timer

37 timer


I eksemplet bliver der gjort op med bruddet på arbejdsplanen ved, at chaufføren honoreres for 37 timer om ugen i uge 1, 4 og 5, hvor den faktiske arbejdstid er mindre end 37 timer, og herudover optjener i alt 4 timers overarbejde i uge 2 og 3.

Da der herved er gjort endeligt op med bruddet på arbejdsplanen, indgår uge 1 – 5 med 37 timer om ugen, når den samlede arbejdsplanen opgøres, mens de resterende uger i arbejdsplanen indgår i opgørelsen med den faktiske arbejdstid i disse uger.

Kan vi anvende varierende ugentlig arbejdstid for deltidsansatte?

Udgangspunktet for deltidsansatte er, at de har et fast timeantal hver uge. Hvis du ønsker, at virksomhedens deltidsansatte chauffører har varierende ugentlige arbejdstid, kræver det en lokal aftale. Retningslinjerne for deltidsansattes arbejde i varierende ugentlig arbejdstid er fastsat i Lands – og Tillægsoverenskomstens bilag 5.

Relateret