Foto: Colourbox
29.01.26 AKT Nyheder

Automatisk overgang til selvbetalt pause 1. marts 2026

Fra 1. marts 2026 overgår overenskomstomfattede chauffører til selvbetalte pauser som følge af overenskomstaftalerne ved OK2025

Automatisk overgang til selvbetal pause 1. marts 2026

Ved OK2025 aftalte overenskomstparterne at afskaffe de delvist betalte pauser. Det betyder, at jeres chauffører med virkning fra 1. marts 2026 ikke længere skal have 20 eller 40 minutters betalt pause i en vagt.

Virksomheden kan herefter planlægge med 37 timers effektiv arbejdstid i arbejdsplanen. Pausetid medgår ikke i arbejdstiden og chaufførerne skal derfor være længere tid på arbejde for at udfylde deres nuværende ugentlige arbejdsnorm. Eksempelvis har en fuldtidsansat chauffør med 40 minutters betalt pause i dag en effektiv ugentlig arbejdstid på ca. 33,7 timer om ugen og denne arbejdstid skal efter overgang til selvbetalt pause forøges til 37 effektive timer.

Reglerne om pausens længde og placering samt forsinkelser er de samme. Der kan planlægges med op til 60 minutters selvbetalt pause i vagten. Eventuelt øvrig ophold i vagten udover 60 minutter er arbejdstid. Der skal planlægges med en obligatorisk hovedpause på mindst 25 minutter og varigheden af øvrig pause skal også fortsat være mindst 15 minutter.

Særligt løntillæg, jf. § 4, stk. 3

Chaufførerne skal selvfølgelig kompenseres økonomisk for den forøgede effektive arbejdstid.

Derfor skal en chauffør, der i dag har en vagt under 5 timer uden krav om pause eller som har 20 minutters betalt pause, have et særligt løntillæg på 4,25 pct.

Chauffører, som i dag har 40 minutters betalt pause, skal have et særligt løntillæg på 9,9 pct.

Beregning af særligt løntillæg

Landsoverenskomst for rutebilkørsel i Provinsen

Når der er selvbetalt pause, betales der et særligt løntillæg på 4,25 pct. eller 9,90 pct. (bybus) af følgende lønelementer:

  • Løn pr. time
  • Chaufførtillæg
  • Forskudt tidstillæg, aften- og nattillæg
  • Søn- og helligdagstillæg
  • Faglært tillæg, dog max 37 timer pr. uge i gennemsnit i arbejdsplanperioden. For timer ud over 37 timer betales faglært tillæg uden særligt løntillæg

Tillæggets størrelse er beregnet i Lønoversigt - Landsoverenskomst for rutebilkørsel i provinsen - DI

Det særlige løntillæg medregnes i optjeningsgrundlaget for

  • Særlig opsparing
  • Feriegodtgørelse/ferie med løn/ferietillæg
  • Søgnehelligdagsbetaling
  • Pension

Tillægsoverenskomst for rutebilkørsel i HT-området

  • Løn pr. time
  • Chaufførtillæg
  • Forskudt tidstillæg hverdage 17:00 til 06:00
  • Weekendtillæg Faglært tillæg, dog max 37 timer pr. uge i gennemsnit i arbejdsplanperioden. For timer ud over 37 timer betales faglært tillæg uden særligt løntillæg

Tillæggets størrelse er beregnet i Lønoversigt - Tillægsoverenskomst for rutebilkørsel i HT-området - DI

Det særlige løntillæg medregnes i optjeningsgrundlaget for:

  • Særlig opsparing
  • Feriegodtgørelse/ferie med løn/ferietillæg
  • Søgnehelligdagsbetaling
  • Pension

Tilpasning af chaufførstaben

Overenskomstparterne er opmærksomme på, at virksomheden ikke får flere køretimer, når den effektive arbejdstid for den enkelte chauffør forøges. Derfor kan der være behov for at overveje, om eventuelle opsigelser kan undgås ved at anvende en eller flere af nedenstående muligheder:

  • Naturlig afgang
  • Flere arbejdssteder til fastansatte, jf. § 11, stk. 3
  • Seniorfridage, jf. § 19
  • Nedsættelse af arbejdstid (deltid)
  • Aftale om afspadsering
  • Forsøgsordning om frivillig anvendelse af særlig opsparing og afspadsering til eksempelvis flere fridage a la seniorordning eller opsupplering af den ugentlige arbejdstid. En forsøgsordning, der går fraviger overenskomsten, forudsætter overenskomstparternes godkendelse.

Udsættelse af ikrafttræden af reglerne om selvbetalte pauser

Hvis der måtte være behov for at udsætte ikrafttræden af reglerne om selvbetalt pause, eksempelvis med henblik på at drøfte mulighederne for tilpasning af medarbejderstaben lokalt, kan der indgås en lokalaftale i medfør af den almindelige lokalaftale adgang i overenskomstens § 2, stk. 2, litra a. Lokalaftalen skal sendes til 3F og DI til orientering.

Såfremt virksomheden har spørgsmål omkring overgangen til selvbetalt pause eller overvejer en lokalaftale om udsættelse, er I velkomne til kontakte Dansk Industri med henblik på indholdet af sådan en lokalaftale