Foto: Munkebjerg
05.03.26 AKT Nyheder

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i AKT 2026 med endelig dagsorden

I henhold til vedtægternes § 13, stk. 2 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik fredag den 13. marts 2026. Se den endelige dagsorden, og hent årsrapport 2025.

I henhold til vedtægternes § 13, stk. 2 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Arbejdsgiverforeningen for Kollektiv Trafik

Fredag den 13. marts
på Munkebjerg Hotel
Munkebjergvej 125,
7100 Vejle

med følgende dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Beretning om virksomheden i det forløbne år
  3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
  4. Fastsættelse af kontingent
  5. Behandling af indkomne forslag, jf. vedtægterne § 13, stk. 3
  6. Valg af bestyrelse
  7. Valg af bestyrelsesleder
  8. Valg af revisorer og revisorsuppleant, jf. vedtægternes § 18
  9. Eventuelt

Afstemningsregler, jf. vedtægternes 15

Ved afstemning på generalforsamlingen har hver medlemsvirksomhed stemmetal i forhold til den indberettede lønsum i det forudgående kalenderår (kontingentgrundlag) med 1 stemme pr. påbegyndt 1 mio. kr. i beregnet årlig lønsum. Intet medlem kan have mere end 75 stemmer.

 Uanset om en koncern er medlem af foreningen med flere juridiske enheder (CVR.nr.), anses koncernen i relation til afstemning på generalforsamlingen som ét medlem, der maksimalt kan have 75 stemmer. Til en koncern medregnes alle virksomheder, hvor moderselskabet ejer mere end 50 % af stemmerettighederne i datterselskabet eller på anden måde kan udøve kontrol over datterselskabets beslutninger.

Ethvert medlem kan lade sig repræsentere ved et andet medlem, når der foreligger skriftligt fuldmagt. Intet medlem kan dog have mere end 5 fuldmagter.

Ved afstemninger om vedtægtsændringer kræves til vedtagelse af forslaget 3/4 af de afgivne stemmer. Ved alle andre afstemninger afgøres de fremsatte forslag ved simple stemmeflertal ud af de afgivne stemmer.

Bilag

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2026 med endelig dagsorden

Årsrapport 2025

Årsberetning 2025-2026

Fuldmagt