16.12.25 Aluminium Danmark Nyheder

Nu åbner vi for bookinger til ALUMINIUM 2026

Verdens største aluminiumsmesse, ALUMINIUM 2026, finder sted i Düsseldorf den 6.-8. oktober 2026. Aluminium Danmark koordinerer den danske pavillon og åbner nu for bookinger. Pladserne bliver fordelt efter først-til-mølle princippet.

ALUMINIUM 2026 er verdens førende platform for alle, der arbejder med aluminium – fra råvareleverandører til producenter og rådgivere. Aluminium Danmark koordinerer igen den danske pavillon, som giver virksomheder en unik mulighed for at profilere sig over for beslutningstagere fra hele verden.

De deltagende virksomheder får en nøglefærdig løsning med standopbygning, fælles markedsføring, adgang til netværksaktiviteter og ikke mindst den vigtige deltage fra Eksportrådet på op til 50.000 kroner.

ALUMINIUM 2026 er ved at være udsolgt, og vi forventer, at pladserne i den danske pavillon også ryger hurtigt.

Fordelene ved at deltage

  • Eksponering på verdens førende B2B-messe for aluminium.
  • Fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi – områder hvor danske virksomheder står stærkt.
  • Støtte fra Eksportrådet på op til 50 % af standprisen, hvilket gør deltagelse muligt også for mindre virksomheder.
  • Problemfri logistik: booking af hotel, fly og praktiske detaljer håndteres af Aluminium Danmark.

Book hurtigt

ALUMINIUM 2026 er ved at være udsolgt, og vi forventer, at pladserne i den danske pavillon også ryger hurtigt. Pladserne på standen bliver fordelt efter først-til-mølle-princippet. Du finder vores tilmeldingsside her.

Relateret indhold