Dåser haler ind på flasker, men EU træder på bremsen

Det danske drikkevaremarked har gennemgået en stille revolution. Den tunge glasflaske, som engang var symbolet på dansk bryggerikultur, må se sig overhalet af aluminiumsdåsen. Skiftet er drevet af benhård økonomi: Dåser er lettere, kan stables mere effektivt og beskytter indholdet 100 % mod lys og ilt – afgørende faktorer for både logistikomkostninger og produktkvalitet.

Især eksplosionen i salget af energidrikke og craft beer har cementeret dåsens dominans. Den virkelige historie ligger dog ikke kun i salgstallene, men også i det lukkede kredsløb bag kulisserne.

I Danmarks lukkede kredsløb står dåsen stærkt

Danmark er i international topklasse, når det gælder retursystemer: Tal fra Dansk Retursystem viser, at 93 % af alle flasker og dåser kom retur i 2024, og 99,7 % af de indsamlede emballager blev til nye flasker og dåser i et lukket kredsløb. I alt blev 2,1 mia. enheder pantet i 2024; svarende til ca. én pr. dansker pr. dag.

Når en aluminiumsdåse genanvendes, kræver processen kun 5 % af den energi, der skal til for at producere nyt aluminium. I et system som det danske betyder det, at dåsen reelt er en af de mest klimaeffektive emballagetyper, der findes.

Genanvendelse vs. genopfyldning

Da det danske dåseforbud blev ophævet i 2002, var det til bekymrede panderynker rundt omkring i landet. For det virkede intuitivt sandt, at indsamling og genopfyldning af plastflasker er meget bedre for klimaet, end engangsdåser.

20 års praksis tegner et helt andet billede.

Omfattende undersøgelser fra den norske tænketank NORSUS (Norwegian Institute for Sustainability Research) samt International Aluminium viser, at dåsen ofte har et lavere samlet klimaaftryk end glasflasken. Årsagen findes i transporten: Glas er tungt og fylder meget. Når man medregner energien til vask af flasker og transporten af de tunge emballager frem og tilbage, vinder den lette, genanvendelige aluminiumsdåse på de fleste klimaparametre i lande med høje returgrader.

Nye EU-regler kan bremse dåsens fremmarch

Selvom drikkevaredåsen i aluminium er en klimavinder i det danske system, ulmer en politisk udfordring i Bruxelles. EU’s nye emballageforordning, PPWR (Packaging and Packaging Waste Regulation), træder i kraft i Danmark fra i år.

PPWR har som mål at reducere emballagemængderne og fremme genbrug. Det betyder, at der fra 2030 bliver indført specifikke mål for, hvor stor en andel af drikkevarer der skal sælges i genopfyldelige beholdere, hvilket typisk vil være glasflasker.

EU’s standardiserede regler, der bliver indført for at skabe et lavere klimaaftryk, kan derfor paradoksalt nok ramme skævt i lande som Danmark, der allerede har investeret massivt i et ultra-effektivt genanvendelsessystem. Vi risikerer nemlig at bytte en velfungerende cirkulær model ud med tungere logistik.

For Aluminium Danmark er opgaven derfor klar: Vi skal sikre, at de politiske beslutningstagere forstår værdien af det lukkede kredsløb. Hvis vi tvinges mod mere genopfyldning frem for genanvendelse uden hensyntagen til de faktiske CO2-omkostninger, kan det resultere i højere samlede udledninger.

Vejen frem: Stabil adgang til skrot

For at cementere dåsens førerposition kræver det, at vi holder materiale i fødevarekvalitet inden for EU’s grænser. Det kræver en stabil adgang til aluminiumskrot af høj kvalitet, så vi kan blive ved med at lave nye dåser af gamle dåser. Heldigvis har EU også indset det og arbejder netop nu på stramme eksportrestriktioner på aluminiumskrot. Et arbejde som Aluminium Danmark naturligvis er involveret i på medlemmernes vegne.

Aluminiumsdåsen er lige nu en vinder på både markedsvilkår og klimaeffekt. Men 2026 bliver året, hvor vi skal kæmpe for at bevise, at vores model for genanvendelse ikke bare er en dansk succes, men en nødvendig del af den europæiske grønne omstilling.