USA strammer tolden: Fra metalindhold til fuld værdi.
Den 6. april trådte nye amerikanske regler i kraft, som ændrer den måde, straftold på stål-, aluminium- og kobbervarer beregnes på. For medlemmerne af Aluminium Danmark betyder det ændrede og i mange tilfælde forværrede rammevilkår på det amerikanske marked, hvor toldsatserne nu beregnes på en ny og ofte dyrere måde.
Kernen i de nye regler er, at USA forlader den hidtidige praksis med primært at lægge straftold på selve metaldelen af et produkt. Fremover beregnes tolden som udgangspunkt på hele varens toldværdi, uanset hvor stor eller lille en del af produktet aluminium reelt udgør. Tidligere blev eksportører typisk mødt af en kombination af 50 procents straftold på metalindholdet og 10 procents told på resten af varen. Den model er nu erstattet af en mere kontant tilgang: Er der tale om rene aluminiumsprodukter, som for eksempel fladvalsede plader, pålægges hele produktets værdi en straftold på 50 procent.
Produkter med lavt aluminiumindhold bliver hårdt ramt
For mange af Aluminium Danmarks medlemsvirksomheder ligger udfordringen dog især i kategorien af sammensatte produkter og såkaldte derivater, hvor aluminium indgår som en væsentlig, men ikke eneste, bestanddel. Det kan for eksempel være tekniske komponenter, pumper, maskindele og en række industrielle løsninger. Her fastsættes toldsatsen nu som udgangspunkt til 25 procent af den fulde værdi. Selvom satsen i sig selv er lavere end de 50 procent for rene metalvarer, vil skiftet til beregning på hele varens værdi for mange virksomheder alligevel resultere i en mærkbar højere toldregning end tidligere.
Det er særligt relevant for mange danske aluminiumvirksomheder, fordi en stor del af værdiskabelsen typisk ligger i forarbejdning, design, præcision, overfladebehandling, montage og systemløsninger, altså værdi, som nu bliver toldpligtig med forhøjet takst.
Hvad kan danske virksomheder gøre?
Den amerikanske administrations erklærede mål med indgrebet er at beskytte den nationale sikkerhed ved at presse produktion og forarbejdning tilbage på amerikansk jord. Ambitionen er at nå en kapacitetsudnyttelse på omkring 80 procent i den amerikanske metalindustri, og toldvåbnet ses som det centrale redskab. For danske virksomheder betyder det, at adgangen til det amerikanske marked i stigende grad afhænger af, hvor aluminium er smeltet og støbt. Produkter, der kan dokumentere udelukkende at bestå af aluminium produceret i USA, kan opnå en reduceret toldsats på 10 procent, men for de fleste danske producenter er det i praksis vanskeligt at tilrettelægge forsyningskæden efter disse krav.
Ud over selve toldsatserne rejser ændringerne en række meget konkrete forretningsmæssige problemstillinger for eksportører. Når en told på 25 procent pludselig beregnes på hele produktets værdi, bliver leveringsbetingelser og kontrakter afgørende. Virksomheder, der sælger til USA på DDP-vilkår, risikerer reelt selv at hænge på hele toldregningen. Ved EXW- eller FCA-leverancer er det formelt den amerikanske importør, der betaler, men i praksis vil omkostningen ofte blive sendt retur i form af krav om prisnedslag eller genforhandling. For allerede indgåede kontrakter kan de nye regler derfor føre til betydelige økonomiske tab, afhængigt af hvordan toldrisikoen er placeret.
Enkelte produkter slipper helt for straftolden
Midt i de ellers dystre udsigter rummer proklamationen dog enkelte lyspunkter. En række produkter, som tidligere var omfattet af sektion 232-straftolden alene på grund af deres metalindhold eller emballage, bliver nu helt undtaget. Det gælder blandt andet møbler fremstillet af metal samt produkter som maling og øl, hvor metalemballage tidligere udløste straftold. For virksomheder, der leverer aluminiumsløsninger til disse segmenter, kan det give en uventet lettelse og potentielt forbedrede konkurrencevilkår på det amerikanske marked.
En ting er sikkert: Usikkerheden forbliver
For maskin- og udstyrsproducenter er billedet mere sammensat. Visse industrimaskiner og teknisk udstyr omfattes af en overgangsordning med en toldsats på 15 procent frem mod udgangen af 2027. Ordningen gælder dog ikke for produkter fra lande, som USA ikke har normale handelsrelationer med; en formulering, der i praksis især rammer kinesisk produktion. Det kan stille danske producenter stærkere i konkurrencen med kinesiske leverandører, men den generelle toldstigning vil fortsat presse marginer og forretningsmodeller.
Samtidig skal Aluminium Danmarks medlemmer være opmærksomme på, at de nye regler administreres dynamisk. Det amerikanske handelsministerium og USA’s handelsrepræsentant har fået beføjelser til løbende at udvide listen over omfattede produkter, hvis de vurderer, at importen undergraver de politiske mål. Det øger usikkerheden markant og stiller større krav til løbende overvågning af toldkoder, annexer og dokumentation i eksporten til USA.
For aluminiumsbranchen er konklusionen klar: Den amerikanske toldmur er ikke blot blevet højere, men også bredere. Skiftet til toldberegning på fuld værdi ændrer risikobilledet fundamentalt for danske aluminiumvirksomheder og tvinger mange til at genoverveje både prissætning, kontraktvilkår og deres langsigtede strategi på det amerikanske marked.
