FAQ om PPWR

PPWR står for Packaging and Packaging Waste Regulation og er EU’s nye forordning om emballage og emballageaffald. Den erstatter det tidligere emballagedirektiv og indfører mere ensartede regler for emballe på tværs af EU. Formålet er både at sikre et velfungerende indre marked og at reducere emballagens miljø- og sundhedsmæssige påvirkning gennem hele livscyklussen.

For Aluminium Danmarks medlemmer er PPWR særligt relevant, fordi reglerne gælder på tværs af materialer, herunder aluminium og anden metalemballage, og fordi de både påvirker design, dokumentation, producentansvar, genanvendelighed, miljøanprisninger og indsamlingssystemer.

PPWR betyder i praksis:
Virksomheder skal i stigende grad kunne dokumentere, at deres emballage lever op til krav om blandt andet genanvendelighed, begrænsning af problematiske stoffer, emballageminimering, mærkning og producentansvar. PPWR handler derfor ikke kun om affaldshåndtering, men også om, hvordan emballage designes, produceres, markedsføres, dokumenteres og bringes i omsætning.

For medlemmer af Aluminium Danmark betyder det, at PPWR bør ses som en strategisk ramme for arbejdet med aluminiumsemballage, genanvendelse, cirkulær økonomi, dokumentation og kommunikation om materialets egenskaber.

Vigtigt forbehold:
Denne FAQ er baseret på EU-Kommissionens seneste FAQ fra august 2026. Kommissionens FAQ er vejledende og ikke juridisk bindende, og denne bearbejdning for Aluminium Danmarks medlemmer er udtryk for en tolkning, der ligeledes ikke er hverken juridisk udtømmende eller bindende. Der er blot tale om en vejledning baseret på en tolkning af de kommende regler, sådan som de ser ud i august 2026.

Aluminium Danmark anbefaler, at man krydstjekkerne vejledningerne i denne FAQ med de tilsvarende i Kommissionens FAQ. Derfor angiver vi altid kilden.

Kort svar:
PPWR trådte i kraft den 11. februar 2025. Den generelle anvendelsesdato er 12. august 2026. Det betyder dog ikke, at alle krav gælder fuldt ud fra denne dato. Flere centrale krav gælder først senere eller afhænger af kommende EU-retsakter, standarder eller metoder.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer bør allerede nu forholde sig til PPWR, men skal skelne mellem tre typer krav:

1. Krav, der gælder fra den generelle anvendelsesdato 12. august 2026
   Det gælder blandt andet en række generelle forpligtelser for økonomiske aktører og visse dokumentations- og sporbarhedskrav.
2. Krav, der først gælder fra 2030 eller senere
   Kommissionens FAQ nævner blandt andet, at krav om genanvendelighed, genanvendt plastindhold, emballageminimering, tomrumsbegrænsning, visse emballageforbud og genbrugsmål har senere anvendelsesdatoer eller er knyttet til kommende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.
3. Krav, hvor metoder og detaljer stadig skal fastlægges
   Flere praktiske spørgsmål afhænger af kommende regler, standarder eller vejledninger, fx design-for-recycling-kriterier, beregningsmetoder for genanvendt plastindhold, regler om mærkning, metoder for tomrum og guidelines for visse emballageforbud.

Vigtigt forbehold:
PPWR gælder ikke fuldt ud fra 12. august 2026. Det er den generelle anvendelsesdato, men flere centrale krav træder først i anvendelse senere eller kræver yderligere EU-regler, før de kan anvendes fuldt ud.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit I om ikrafttræden og anvendelsesdato samt afsnit X og XV om anvendelsesdatoer for fabrikantforpligtelser og conformity assessment.

Kort svar:
Ja. PPWR gælder for al emballage, der bringes i omsætning på EU-markedet, uanset hvilket materiale emballagen er lavet af. Den gælder også for alt emballageaffald, der genereres i EU. Det omfatter derfor også aluminiumsemballage og anden metalemballage.

Det betyder i praksis:
Aluminiumsemballage er ikke undtaget fra PPWR, blot fordi aluminium er et permanent og meget genanvendeligt materiale. Virksomheder, der producerer, importerer, fylder, sælger eller anvender aluminiumsemballage, skal derfor forholde sig til de relevante krav i PPWR. Det kan fx være krav om genanvendelighed, dokumentation, producentansvar, mærkning, miljøanprisninger og eventuelle regler om indsamlings- eller retursystemer.

Det er samtidig vigtigt at skelne mellem krav, der gælder for alle materialer, og krav, der kun gælder for bestemte materialer. For eksempel handler kravene om minimumsindhold af genanvendt materiale specifikt om plastemballage, mens miljøanprisninger om fx genanvendt aluminium stadig skal overholde de generelle EU-regler om miljøanprisninger.

Vigtigt forbehold:
At PPWR gælder for aluminium betyder ikke, at alle specifikke krav i forordningen rammer aluminium på samme måde som plast, papir, glas eller kompositmaterialer. I FAQ’en skelner vi derfor løbende mellem “generelle emballagekrav” og “materialespecifikke krav”.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit I om anvendelsesområde samt afsnit IX om miljøanprisninger, hvor genanvendt aluminiumindhold nævnes som eksempel på en miljøanprisning uden for PPWR’s specifikke recycled-content-krav.

Kort svar:
PPWR betyder, at emballage i højere grad bliver reguleret som et produkt, der skal kunne dokumenteres, vurderes og leve op til fælles EU-krav. For virksomheder bliver de vigtigste ændringer især krav om bedre dokumentation, stærkere producentansvar, øget fokus på genanvendelighed, begrænsning af problematiske stoffer, regler om emballageminimering, mere harmoniseret mærkning og strammere rammer for miljøanprisninger.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer bør især være opmærksomme på følgende:

• Genanvendelighed: Al emballage skal kunne leve op til krav om genanvendelighed efter de kommende design-for-recycling-kriterier. Kommissionens FAQ beskriver, at alle emballager skal være genanvendelige, og at den praktiske vurdering vil afhænge af nærmere kriterier og tidsplaner.
• Dokumentation og conformity assessment: Virksomheder skal kunne dokumentere, at emballagen er i overensstemmelse med relevante krav. Kommissionens FAQ forklarer, at conformity assessment og EU declaration of conformity bliver centrale elementer, og at vurderingen som udgangspunkt skal foretages for emballageenheden som helhed.
• Producentansvar og EPR: PPWR harmoniserer dele af producentansvaret og stiller krav om registrering og rapportering i nationale producentregistre. Kommissionens FAQ fremhæver, at der ikke er en generel undtagelse for mikrovirksomheder fra EPR-forpligtelser, men at der er lempeligere rapporteringskrav for producenter under visse mængdegrænser.
• Miljøanprisninger: Virksomheder skal være mere præcise, når de kommunikerer om emballagens miljøegenskaber. Kommissionens FAQ forklarer, at anprisninger om egenskaber, som PPWR regulerer, kun må bruges, hvis de går videre end minimumskravene, mens andre miljøanprisninger, fx om genanvendt aluminiumindhold, skal overholde de generelle EU-regler om miljøanprisninger.
• Emballageminimering og tomrum: PPWR indeholder krav om, at emballage skal minimeres, og særlige regler om tomrum i grouped, transport og e-commerce packaging. Kommissionens FAQ præciserer, at emballageminimering og tomrumsregler skal forstås hver for sig.
• Pant- og retursystemer: PPWR indeholder regler om deposit- og retursystemer for visse drikkevareemballager, herunder metal beverage containers. Kommissionens FAQ angiver, at de separate indsamlingsmål for engangsplastflasker og metalbeholdere er to forskellige mål.

Vigtigt forbehold:
PPWR er omfattende, og ikke alle regler er lige relevante for alle virksomheder. En virksomhed, der producerer aluminiumsprofiler med begrænset brug af transportemballage, vil have andre relevante spørgsmål end en virksomhed, der sætter aluminiumsemballage til fødevarer eller drikkevarer på markedet.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, især afsnit I om hovedbestemmelser, afsnit IV om genanvendelighed, afsnit IX om miljøanprisninger, afsnit X og XV om producentforpligtelser og conformity assessment, afsnit XI om tomrum, afsnit XVIII om EPR og afsnit XX om deposit- og retursystemer.

Kort svar:
Den generelle anvendelsesdato for PPWR er 12. august 2026. Fra denne dato begynder forordningen som udgangspunkt at finde anvendelse, herunder en række generelle forpligtelser for økonomiske aktører. Det gælder blandt andet bestemmelser om fabrikant- og importørforpligtelser, visse krav om identifikation, dokumentation og sporbarhed samt de generelle krav om at kunne demonstrere overensstemmelse med de relevante PPWR-krav.

Det betyder i praksis:
Virksomheder bør fra 12. august 2026 kunne forholde sig til, hvilken rolle de har efter PPWR, og hvilken emballage de bringer i omsætning eller gør tilgængelig på markedet. Det gælder fx om virksomheden er fabrikant, importør, distributør, leverandør af emballagematerialer eller EPR-producent i en konkret sammenhæng. Kommissionens FAQ fremhæver, at fabrikant- og importørforpligtelserne finder anvendelse fra 12. august 2026, men at disse forpligtelser skal læses sammen med de materielle krav i artikel 5-12, hvor flere krav har særskilte anvendelsesdatoer.

Fra 12. august 2026 skal emballage også som udgangspunkt kunne identificeres med fx type-, batch- eller serienummer eller et tilsvarende element, og fabrikantens navn og adresse skal fremgå af emballagen eller, hvor dette ikke er muligt, af et ledsagedokument. Kommissionens FAQ præciserer dog, at der er særlige muligheder for at bruge ledsagedokumenter, blandt andet for emballage, der allerede er produceret og ligger på lager før 12. august 2026.

Det er også fra 12. august 2026, at den generelle forpligtelse til at minimere “substances of concern” i emballage finder anvendelse, ligesom grænserne for visse tungmetaller gælder fra denne dato. Kommissionens FAQ angiver, at de generelle krav om minimering af substances of concern i artikel 5(1) og grænserne for fire tungmetaller i artikel 5(4) gælder for al emballage fra 12. august 2026.

Vigtigt forbehold:
12. august 2026 er ikke datoen, hvor “alle PPWR-krav gælder fuldt ud”. Datoen er den generelle anvendelsesdato, men flere meget væsentlige krav for virksomheder gælder først senere eller efter vedtagelse af supplerende EU-regler.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit I om ikrafttræden og anvendelsesdato, afsnit III om substances of concern, afsnit X om fabrikant- og importørforpligtelser og afsnit XV om conformity assessment.

Kort svar:
Flere af PPWR’s centrale krav får først praktisk betydning fra 2030 eller omkring 2030. Det gælder blandt andet krav om genanvendelighed efter design-for-recycling-kriterier, krav om genanvendt plastindhold, emballageminimering, regler om tomrum i visse emballagetyper, genbrugsmål og visse emballageforbud.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks berørte medlemmer bør ikke vente til 2030 med at forholde sig til kravene, men bør forberede sig på. 2030 markerer året, hvor flere af de mest indgribende krav forventes at få fuld praktisk virkning.

De vigtigste 2030-spor er:

• Genanvendelighed: Kommissionens FAQ angiver, at emballage først skal overholde de bindende recyclability performance criteria fra 1. januar 2030 eller to år efter ikrafttræden af den delegerede retsakt om design for recycling, afhængigt af den konkrete tidsplan. 
• Emballageminimering: Kommissionens FAQ angiver, at kravene i artikel 10(1) og 10(2) om emballageminimering gælder fra 1. januar 2030. Indtil udgangen af 2029 fortsætter de tidligere væsentlige krav fra emballagedirektivet med at gælde.
• Tomrum: Kravet om en maksimal tomrumsandel for grouped packaging, transport packaging og e-commerce packaging gælder fra 1. januar 2030 eller tre år efter ikrafttræden af gennemførelsesretsakten om beregningsmetoden efter artikel 24(2).
• Genbrugsmål: Genbrugsmålene gælder fra 1. januar 2030 eller 18 måneder efter ikrafttræden af gennemførelsesretsakten om beregning af genbrugsmål, som Kommissionen ifølge FAQ’en skal vedtage senest 30. juni 2027.
• Visse emballageforbud: PPWR indeholder forbud mod visse emballageformater fra 1. januar 2030, herunder visse single-use formater i Annex V. Kommissionens FAQ angiver samtidig, at Kommissionen skal udarbejde vejledning om Annex V senest 12. februar 2027.

Vigtigt forbehold:
2030 er ikke én samlet dato for alle krav. Nogle krav gælder fra 1. januar 2030, mens andre afhænger af, hvornår de relevante delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter træder i kraft

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit X om ikrafttrædelse af centrale krav, afsnit IV om genanvendelighed, afsnit V om genanvendt plastindhold, afsnit VII om emballageminimering, afsnit XI om tomrum, afsnit XII om emballageforbud og afsnit XIII om genbrugsmål.

Kort svar:
Flere centrale dele af PPWR er endnu ikke fuldt operationelle, fordi de afhænger af kommende delegerede retsakter, gennemførelsesretsakter, harmoniserede standarder eller Kommissionsvejledninger. Det gælder blandt andet design for recycling, recycled content i plastemballage, emballageminimering, tomrumsberegning, mærkning, genbrugsmål, PFAS-testmetoder og visse emballageforbud.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer bør bruge perioden frem mod 2030 til at forberede sig, men de skal samtidig være opmærksomme på, at nogle tekniske detaljer endnu ikke er endeligt fastlagt. Det gælder særligt:

• Design for recycling: De konkrete design-for-recycling-kriterier skal fastlægges i en delegeret retsakt efter artikel 6(4). Kommissionens FAQ lægger til grund, at en sådan retsakt skal vedtages, før de bindende kriterier kan anvendes fuldt ud.
• Emballageminimering: Kommissionen skal anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde eller opdatere harmoniserede standarder for metoder til beregning og måling af overholdelse af minimiseringskravene.
• Tomrum: Kommissionen skal vedtage gennemførelsesretsakter om metoden til beregning af tomrumsandel for grouped packaging, transport packaging og e-commerce packaging. Kommissionens FAQ angiver, at metoden også skal tage højde for særlige forhold som uregelmæssige former, skrøbelige produkter og behov for plads til forsendelseslabels.
• Mærkning: Kommissionens FAQ angiver, at detaljerede regler om blandt andet mærkning af genbrugsemballage og digitale databærere skal præciseres i kommende retsakter.
• Genbrugsmål: Reglerne for beregning af opfyldelse af genbrugsmål skal fastlægges i en gennemførelsesretsakt efter artikel 30(3), som ifølge FAQ’en skal vedtages senest 30. juni 2027.
• Emballageforbud: Kommissionen skal udarbejde guidelines om Annex V senest 12. februar 2027, blandt andet med nærmere forklaring af emballageformater, eksempler og undtagelser.
• PFAS-test: Kommissionens FAQ angiver, at der arbejdes på en harmoniseret testprotokol for PFAS i fødevarekontakt-emballage, og at dette arbejde involverer industriaktører, civilsamfundsorganisationer og kompetente myndigheder i medlemsstaterne.

Vigtigt forbehold:
De tekniske detaljer er endnu ikke endeligt fastlagt.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, især afsnit IV om genanvendelighed, afsnit V om genanvendt plastindhold, afsnit VII om emballageminimering, afsnit VIII om mærkning, afsnit XI om tomrum, afsnit XII om emballageforbud, afsnit XIII om genbrug og afsnit III om PFAS og substances of concern.

Kort svar:
Nej. Kommissionens FAQ angiver, at emballage, der er produceret og ligger på lager før 12. august 2026, men endnu ikke er bragt i omsætning, ikke skal destrueres, omproduceres eller mærkes om alene på grund af PPWR. For at opfylde kravene om identifikation og fabrikantoplysninger kan de nødvendige oplysninger i visse tilfælde gives i et ledsagedokument.

Det betyder i praksis:
Virksomheder med eksisterende emballagelagre bør ikke automatisk kassere eller ændre emballage, blot fordi PPWR’s generelle anvendelsesdato nærmer sig. Kommissionens FAQ præciserer, at emballage, der allerede er produceret eller ligger på lager før 12. august 2026, kan bruge ledsagedokumenter til at opfylde kravene i artikel 15(5) og 15(6) om henholdsvis unik identifikation og fabrikantens navn og adresse.

For emballage, der fremstilles efter 12. august 2026, er udgangspunktet anderledes. Her kan ledsagedokumenter kun bruges, hvis det ikke er muligt at anbringe den unikke identifikation og fabrikantoplysninger direkte på emballagen.

Kommissionens FAQ præciserer også, at emballage, der allerede er bragt i omsætning før 12. august 2026, kan forblive på markedet, selv om emballagen ikke overholder PPWR.

Vigtigt forbehold:
Dette betyder ikke, at alle fremtidige krav kan undgås ved at have emballage på lager. Pointen i Kommissionens FAQ handler specifikt om emballage, der allerede er produceret eller allerede er bragt i omsætning før den generelle anvendelsesdato, og især om kravene til identifikation og fabrikantoplysninger. Virksomheder bør derfor kunne dokumentere, hvornår emballagen er produceret, og hvornår den er bragt i omsætning, hvis dette bliver relevant.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit X, spørgsmål 5 og 7 om emballage på lager før 12. august 2026 og brug af ledsagedokumenter, samt afsnit IV om emballage, der allerede er bragt i omsætning før relevante krav finder anvendelse.

Kort svar:
“Manufacturer” er den aktør, der efter PPWR har ansvar for, at emballagen overholder de relevante krav, når emballagen bringes i omsætning. Det gælder blandt andet krav om bæredygtighed, mærkning, dokumentation, conformity assessment og EU declaration of conformity. Kommissionens FAQ præciserer, at manufacturer er den juridisk ansvarlige aktør for emballagens compliance med PPWR’s krav, uanset om andre praktisk har udarbejdet dele af dokumentationen eller udført vurderingen på fabrikantens vegne.

Det betyder i praksis:
En virksomhed, der er manufacturer efter PPWR, skal sikre, at emballagen kun bringes i omsætning, hvis den overholder de relevante krav i PPWR. Det indebærer blandt andet, at virksomheden skal gennemføre eller få gennemført en conformity assessment, udarbejde en EU declaration of conformity og sikre, at den nødvendige tekniske dokumentation foreligger.

Leverandører af emballage eller emballagematerialer har også en vigtig rolle, men de er ikke nødvendigvis manufacturer. Kommissionens FAQ forklarer, at leverandører skal give manufacturer de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendig for at demonstrere, at emballagen overholder PPWR.

For medlemmer af Aluminium Danmark betyder det, at en virksomhed skal se konkret på sin rolle i værdikæden. En virksomhed, der fremstiller aluminiumsemballage, kan være manufacturer i én situation. En virksomhed, der køber emballage og bringer den på markedet under eget navn eller varemærke, kan også blive manufacturer i PPWR-forstand.

Vigtigt forbehold:
Manufacturer-rollen afhænger af den konkrete situation. Det er ikke nok at spørge, hvem der fysisk har produceret emballagen. Ved branded packaging eller specialdesignet emballage kan ansvaret ligge hos den virksomhed, der får emballagen designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, eller som fastlægger designspecifikationerne.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit II om definitioner, afsnit X om manufacturers’ obligations og afsnit XV om conformity assessment.

Kort svar:
“Producer” i EPR-sammenhæng er den aktør, der har udvidet producentansvar for emballage, der gøres tilgængelig på en medlemsstats område for første gang. Kommissionens FAQ forklarer, at alle producenter som udgangspunkt er ansvarlige for affaldshåndteringen af den emballage, de gør tilgængelig på en medlemsstats område for første gang, herunder registrering og rapportering til medlemsstatens producentregister.

Det betyder i praksis:
EPR-producenten er ikke nødvendigvis den samme som manufacturer. EPR handler om ansvar for emballagen i affalds- og producentansvarssystemet, mens manufacturer-rollen handler om emballagens overensstemmelse med PPWR’s produktkrav, dokumentation og conformity assessment.

Kommissionens FAQ forklarer, at PPWR harmoniserer visse administrative EPR-forpligtelser, blandt andet registrering, rapportering, frister og datagranularitet, men at medlemsstater fortsat har fleksibilitet i, hvordan EPR-systemer og affaldshåndtering organiseres nationalt.

For virksomheder betyder det, at de skal afklare, om de er EPR-producent i de medlemsstater, hvor deres emballage eller emballerede produkter gøres tilgængelige. Det kan afhænge af emballagetype, salgsteknik, grænseoverskridende salg og om modtageren er en slutbruger eller en aktør, der gør produktet videre tilgængeligt på markedet.

Vigtigt forbehold:
Der findes ikke en generel undtagelse for mikrovirksomheder fra EPR-forpligtelser. Kommissionens FAQ angiver dog, at PPWR indeholder færre rapporteringsforpligtelser for producenter, der gør mindre end 10 tons emballage om året tilgængelig på markedet i en medlemsstat, og at medlemsstater og producentansvarsorganisationer skal undgå uforholdsmæssige byrder for små producenter.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit II om definitionen af “producer” og afsnit XVIII om extended producer responsibility.

Kort svar:
Transportemballage skal vurderes konkret. Kommissionens FAQ forklarer, at transportemballage anses som emballage, når den er fremstillet og bringes i omsætning med henblik på at blive brugt til blandt andet beskyttelse, håndtering, levering eller transport af produkter. Manufacturer af transportemballage skal identificeres på det tidspunkt, hvor den tomme emballage har nået sin endelige form.

Det betyder i praksis:
En papkasse kan have nået sin endelige form, selv om den leveres flad og først skal foldes. Hvis kassen bærer et navn eller varemærke, vil virksomheden bag navnet eller varemærket normalt være manufacturer. Hvis der er tale om en standardiseret, ubrandet papkasse, vil den virksomhed, der fysisk fremstiller kassen, normalt være manufacturer.

Kommissionens FAQ giver også eksemplet med stretch wrap til stabilisering af varer på paller. Stretch wrap anses som emballage, når det sælges på rulle, selv om det senere skæres til og bruges til at omvikle paller. Ved ubrandet stretch wrap vil manufacturer normalt være den virksomhed, der fysisk fremstiller wrappen og bringer den i omsætning som emballage, ikke den virksomhed, der senere bruger wrappen til at sikre varer.

Når det gælder EPR-producenten for transportemballage, forklarer Kommissionens FAQ, at der skal ses på, hvem der gør den tomme transportemballage tilgængelig på medlemsstatens område for første gang. Hvis en virksomhed fremstiller og sælger ubrandede standardkasser til en anden virksomhed i samme medlemsstat, vil den første virksomhed typisk være EPR-producent. Hvis kasser sælges til en virksomhed i en anden medlemsstat, som derefter fylder dem til transport af produkter, vil den modtagende virksomhed typisk være EPR-producent i den medlemsstat.

Vigtigt forbehold:
Transportemballage er ikke undtaget fra PPWR’s krav om conformity assessment og declaration of conformity. Kommissionens FAQ præciserer, at forskellige typer transportemballage, for eksempel paller, pallekraver, wrappings og straps, skal vurderes særskilt og have særskilte declarations of conformity.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit II om manufacturer og producer af transportemballage samt afsnit XV om conformity assessment for transportemballage.

Kort svar:
Ved branded packaging ligger manufacturer-ansvaret som udgangspunkt hos den økonomiske aktør, under hvis navn eller varemærke emballagen eller det emballerede produkt bringes i omsætning. Ved custom-made emballage uden navn eller varemærke peger Kommissionens FAQ på, at den virksomhed, der bestiller emballagen og fastlægger designspecifikationerne, normalt vil være manufacturer.

Det betyder i praksis:
Hvis en virksomhed får emballage designet eller fremstillet under sit eget navn eller varemærke, kan virksomheden blive manufacturer, selv om en anden virksomhed fysisk fremstiller emballagen eller fylder produktet. Kommissionens FAQ forklarer, at den aktør, hvis navn eller varemærke emballagen bærer, normalt anses som manufacturer, fordi aktøren har afgørende indflydelse på emballagens karakteristika.

Hvis emballagen bærer én virksomheds navn og en anden virksomheds varemærke, er svaret mere konkret. Kommissionens FAQ angiver, at navn og varemærke har samme vægt ved vurderingen af manufacturer-status, og at det derfor må vurderes, hvilken virksomhed der faktisk fastlægger emballagedesign og specifikationer. Hvis varemærkeejeren specificerer emballagedesignet for at sikre ensartet emballage, kan varemærkeejeren blive manufacturer. Hvis varemærkeejeren derimod ikke bestemmer emballagens karakteristika, bør varemærkeejeren ikke nødvendigvis anses som manufacturer.

Ved custom-made transportemballage uden navn eller varemærke forklarer Kommissionens FAQ, at den virksomhed, der bestiller emballagen, normalt vil være manufacturer, fordi virksomheden fastlægger designspecifikationerne og dermed har den afgørende indflydelse på emballagens karakteristika.

Vigtigt forbehold:
Branding og custom-made emballage skal vurderes konkret. Det afgørende er ikke kun, hvem der fysisk fremstiller emballagen, men hvem der bestemmer emballagens design, specifikationer og markedsføring under navn eller varemærke.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit II, spørgsmål om manufacturer of branded packaging, packaging with name and trademark of different companies og custom-made transport packaging.

Kort svar:
Hvis emballage importeres fra et tredjeland, har importøren ansvar for at sikre, at manufactureren uden for EU har opfyldt de relevante krav i PPWR. Kommissionens FAQ angiver, at importøren fra 12. august 2026 blandt andet skal sikre, at conformity assessment er gennemført, at declaration of conformity er udarbejdet, at krav om identifikation og fabrikantoplysninger er opfyldt, og at emballagen ledsages af de nødvendige dokumenter.

Det betyder i praksis:
Importører bør indgå i tæt dialog med leverandører og manufacturers uden for EU for at sikre, at den nødvendige dokumentation, sporbarhed og compliance-information følger med emballagen eller det emballerede produkt. Kommissionens FAQ anbefaler, at importører etablerer de nødvendige kontraktuelle aftaler med leverandører eller manufacturers i tredjelande for at sikre overholdelse af PPWR.

Importører skal også angive deres navn, registrerede handelsnavn eller varemærke samt postadresse og eventuelle elektroniske kontaktoplysninger på emballagen eller, hvor dette ikke er muligt, i et ledsagedokument. Dette gælder også for generiske eller ubrandede importerede emballagematerialer, for eksempel papirark, som importøren ønsker at bringe i omsætning på EU-markedet.

Hvis varer kun er i transit gennem EU og ikke bliver frigivet til fri omsætning eller bragt i omsætning på EU-markedet, kræves overholdelse af PPWR ikke. Kommissionens FAQ forklarer, at varer, der ikke er “declared for release for free circulation”, men forbliver i transit mod et ikke-EU-land, ikke anses for bragt i omsætning på EU-markedet.

Vigtigt forbehold:
Importørrollen kan få stor praktisk betydning, også når der er tale om generisk eller ubrandet emballage. Fraværet af navn eller varemærke på emballagen fjerner ikke importørens forpligtelse til at kunne dokumentere compliance.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit X om importørers forpligtelser og transit gennem EU.

Kort svar:
Ja, men kun hvis anprisningen er korrekt, dokumenterbar og ikke vildledende. Hvis en virksomhed markedsfører emballage som genanvendelig, er anprisningen omfattet af PPWR’s artikel 14, fordi genanvendelighed er en egenskab, som PPWR direkte regulerer.

Det er samtidig vigtigt at bemærke, at PPWR’s specifikke krav om obligatorisk minimumsindhold af genanvendt materiale udelukkende vedrører plastemballage. Kommissionens FAQ fremhæver udtrykkeligt anprisninger om genanvendt aluminium som et eksempel på en miljøanprisning, der falder uden for PPWR’s specifikke regler for genanvendt materiale. Men sådanne udsagn skal stadigt overholde de generelle EU-regler om miljøanprisninger.

Det betyder i praksis:
Når en virksomhed anvender anprisninger om egenskaber, der reguleres af PPWR (f.eks. genanvendelighed, genbrugelighed eller minimering), fastslår artikel 14, at anprisningen kun må bruges, hvis den vedrører forhold, der går ud over de minimumskrav, forordningen opstiller. Desuden skal det fremgå klart, om anprisningen gælder hele emballageenheden eller kun en bestemt del af den.

For aluminiumsemballage betyder det, at generelle som "100 % genanvendelig" eller "cirkulær emballage" kræver særlig opmærksomhed. Virksomheden bør sikre, at det fremgår tydeligt, om anprisningen vedrører:

• hele emballageenheden (inklusiv evt. låg, lak, coatings, labels eller lukningssystemer), eller
• udelukkende selve aluminiumskomponenten.

Hvis anprisningen i stedet handler om indholdet af genanvendt aluminium i emballagen, reguleres dette ikke af PPWR’s mål for genanvendt materiale, men af de generelle EU-regler for miljøanprisninger (navnlig direktiv (EU) 2024/825 om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling). Sådanne anprisninger skal l være konkrete, sandfærdige og fuldt ud dokumenterbare.

Vigtigt forbehold:
At aluminium som materiale generelt kan genanvendes, er ikke nødvendigvis det samme som, at enhver konkret aluminiumsemballage uden videre kan markedsføres som genanvendelig efter PPWR. PPWR’s vurdering af genanvendelighed knytter sig til emballageenheden og de relevante krav og metoder, herunder kommende design-for-recycling-kriterier. Kommissionens FAQ forklarer, at vurderingen af en emballageenhed skal omfatte relevante integrerede komponenter, og at genanvendelighedskravene knyttes til nærmere kriterier.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit IV om genanvendelighed og afsnit IX, spørgsmål 1 og 3 om miljøanprisninger.

Kort svar:
En miljøanprisning er omfattet af PPWR’s artikel 14, når den handler om en egenskab, hvor PPWR opstiller lovkrav. Kommissionens FAQ nævner som eksempler anprisninger om genanvendelighed, komposterbarhed, genanvendt indhold, genbrugelighed samt vægt- og volumenminimering.

Det betyder i praksis:
Hvis en virksomhed fx siger, at en emballage er genanvendelig, genbrugelig, komposterbar eller har et bestemt genanvendt plastindhold, er det anprisninger om egenskaber, der er reguleret i PPWR. I sådanne tilfælde skal virksomheden være opmærksom på artikel 14. Kommissionens FAQ forklarer, at anprisninger om egenskaber reguleret af PPWR skal vedrøre forhold, der går videre end de minimumskrav, som forordningen opstiller, og skal specificere, om anprisningen gælder hele emballageenheden eller en bestemt del af den.

For Aluminium Danmarks medlemmer er dette især relevant ved udsagn om genanvendelighed. Hvis en virksomhed fx fremhæver en aluminiumsemballage som genanvendelig, bør virksomheden sikre, at udsagnet er knyttet til den konkrete emballage og ikke kun til en generel materialefordel. Det bør også være klart, om udsagnet omfatter hele emballageenheden eller kun aluminiumdelen.

Vigtigt forbehold:
PPWR’s artikel 14 gælder ikke alle tænkelige grønne udsagn om emballage. Den gælder ifølge Kommissionens FAQ kun for egenskaber, hvor PPWR selv opstiller lovkrav. Hvis en miljøanprisning handler om noget uden for PPWR’s specifikke krav, skal den vurderes efter de øvrige relevante EU-regler om miljøanprisninger.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit IX om miljøanprisninger, særligt spørgsmål 1 og 3.

Kort svar:
Hvis en miljøanprisning handler om en egenskab, som PPWR ikke direkte regulerer, gælder de generelle EU-regler om miljøanprisninger fortsat. Kommissionens FAQ nævner “recycled aluminium content” som eksempel på en anprisning, der ligger uden for PPWR’s specifikke recycled-content-krav, men som skal overholde eksisterende EU-regler om miljøanprisninger, navnlig direktivet om styrkelse af forbrugerne i den grønne omstilling.

Det betyder i praksis:
Virksomheder bør behandle anprisninger om aluminium med samme omhu som andre grønne udsagn. Det gælder fx formuleringer som:

• “indeholder genanvendt aluminium”
• “lavere CO₂-aftryk”
• “cirkulært materiale”
• “uendeligt genanvendeligt”
• “mere bæredygtig emballage”
• “produceret med lavt klimaaftryk”

Kommissionens FAQ fastlægger ikke en specifik metode for disse anprisninger om aluminium, men den gør det klart, at de ikke falder uden for regulering. Hvis anprisningen ikke er reguleret direkte af PPWR, skal virksomheden i stedet se på de generelle regler om miljøanprisninger.

For Aluminium Danmarks medlemmer er det vigtigt at bemærke, at PPWR ikke giver et frit rum for markedsføring af aluminium som grønt materiale. Tværtimod bliver det vigtigere at kunne dokumentere og præcisere, hvad man mener med udsagn om genanvendt indhold, genanvendelighed, CO₂-besparelser eller cirkularitet.

Vigtigt forbehold:
Anbefalingerne om typer af dokumentation er vejledende og ikke specifikke krav. Aluminium Danmarks grundlæggende anbefaling er, at miljøanprisninger er konkrete, dokumenterbare og ikke-vildledende, og at de vurderes efter de relevante EU-regler om miljøanprisninger. Kommissionens FAQ henviser udtrykkeligt til samspillet mellem PPWR og de generelle regler om miljøanprisninger, herunder at speciallovgivning går forud for generel lovgivning i tilfælde af konflikt.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit IX om miljøanprisninger, herunder omtalen af recycled aluminium content og henvisningen til “Empowering Consumers for the Green Transition”.

Kort svar:
PPWR fastlægger, at al emballage skal være genanvendelig. Kommissionens FAQ forklarer, at emballage skal kunne overholde design-for-recycling-kravene, når de relevante delegerede retsakter er vedtaget, og at producenter skal forbedre emballagedesign, hvis emballagen ikke falder ind under en specifik undtagelse eller kvalificerer som innovativ emballage.

Det betyder i praksis:
Virksomheder skal ikke kun spørge, om hovedmaterialet kan genanvendes. De skal vurdere, om den konkrete emballage som helhed kan leve op til PPWR’s krav om genanvendelighed. For aluminiumsemballage betyder det, at aluminiumets genanvendelighed er en styrke, men ikke nødvendigvis tilstrækkeligt i sig selv. Emballagens design, komponenter og materialekombinationer kan få betydning for vurderingen.

Kommissionens FAQ angiver, at hvis en emballage eller dens komponenter ikke er omfattet af undtagelserne i artikel 6(11) og heller ikke kvalificerer som innovativ emballage, skal producenten forbedre emballagedesignet, så det bliver i overensstemmelse med design-for-recycling-kravene fra 2030 eller to år efter ikrafttræden af de delegerede retsakter efter artikel 6(4).

Vigtigt forbehold:
De konkrete design-for-recycling-kriterier er ikke fuldt fastlagt i selve FAQ’en. Kommissionens FAQ henviser til, at kriterierne skal specificeres i delegerede retsakter efter artikel 6(4). Det betyder, at virksomheder bør begynde at forberede sig, men også følge de kommende kriterier tæt.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit IV om genanvendelighed, særligt spørgsmål 2 om manglende genanvendelige alternativer og undtagelser.

Kort svar:
Genanvendeligheden vurderes på niveauet af en emballageenhed. Hvis emballageenheden indeholder integrerede komponenter, skal disse indgå i vurderingen af, om emballagen opfylder design-for-recycling-kriterierne og kravene om genanvendelse i stor skala. Kommissionens FAQ angiver også, at der skal foretages en særskilt vurdering af integrerede komponenter, der kan blive adskilt fra hinanden som følge af mekanisk påvirkning under transport eller sortering.

Det betyder i praksis:
En virksomhed skal se på den konkrete emballage som en samlet enhed. Hvis en aluminiumsemballage fx har plastlåg, label, coating, lim, sleeve, åbnefunktion eller anden tilknyttet komponent, kan vurderingen ikke nødvendigvis afgrænses til aluminiumdelen alene. Hele emballageenheden og relevante komponenter skal indgå i vurderingen.

Kommissionens FAQ bruger et eksempel med en ketchupflaske. Her består emballageenheden af plastflaske, aftageligt låg, label og lukningssystem. FAQ’en forklarer, at nogle dele kan være separate komponenter, mens andre er integrerede komponenter, afhængigt af om de skal adskilles for at få adgang til produktet, eller om de normalt bortskaffes sammen med resten af emballagen.

For Aluminium Danmarks medlemmer er pointen, at en emballage kan være teknisk stærk og materialemæssigt genanvendelig, men stadig skulle vurderes i lyset af hele emballagedesignet. Det gælder især multimaterialeemballage og emballager med komponenter, der kan påvirke sortering eller genanvendelse.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ giver principper og eksempler, men den endelige praktiske vurdering af genanvendelighed vil afhænge af de kommende design-for-recycling-kriterier og relevante kategorier. FAQ’en bør derfor ikke love, at en bestemt aluminiumsemballage automatisk vil opfylde PPWR’s genanvendelighedskrav, alene fordi aluminium som materiale kan genanvendes.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit IV, spørgsmål 1 om emballageenhed, integrerede og separate komponenter samt hoveddelen af emballageenheden.

Kort svar:
En emballageenhed er den samlede enhed, der tjener en emballagefunktion, herunder eventuelle integrerede eller separate komponenter. Kommissionens FAQ forklarer, at en “unit of packaging” efter PPWR omfatter komponenter, der samlet opfylder funktioner som at indeholde, beskytte, håndtere, levere, opbevare, transportere eller præsentere produkter.

Det betyder i praksis:
En emballageenhed kan bestå af flere dele. Det kan fx være en metaldåse med låg, en aluminiumskapsel med coating, en bakke med film, en beholder med label eller en emballage med både aluminium, plast, papir, lim og tryk. Spørgsmålet er ikke kun, hvad hovedmaterialet er, men hvordan alle relevante dele tilsammen fungerer som emballage.

Kommissionens FAQ skelner mellem integrerede og separate komponenter. Den nævner en ketchupflaske med aftageligt låg som eksempel. Skal låget fjernes helt og permanent for at få adgang til produktet, bliver det betragtet som en separat komponent. Derimod anses et lukningssystem, som normalt ikke skal fjernes helt og permanent, og som bortskaffes sammen med flasken, som en integreret komponent. En label, der sidder fast på flasken og bortskaffes sammen med den, anses i eksemplet også som en integreret komponent.

Kommissionens FAQ angiver også, at hoveddelen af emballageenheden kan forstås som den del af emballageenheden, der har den største vægtmæssige andel, med en særskilt bemærkning om lukninger på fleksibel emballage.

Vigtigt forbehold:
Kategoriseringen af komponenter kan have praktisk betydning for genanvendelighedsvurderingen. En anprisning af emballage som ” genanvendelig” bør ikke ske, før man som virksomhed har taget stilling til, hvordan komponenter som låg, labels, coatings, clips, lim eller lukninger påvirker den samlede vurdering.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit IV, spørgsmål 1 om packaging unit, integrated components, separate components og main body of the packaging unit.

Kort svar:
Ja, det kan den. Kommissionens FAQ forklarer, at ikke-genanvendelige integrerede komponenter kan sænke en emballageenheds genanvendelighedsklasse eller i visse tilfælde gøre hele emballageenheden ikke-compliant.

Det betyder i praksis:
En emballage kan få problemer i genanvendelighedsvurderingen, selv om hovedmaterialet er genanvendeligt. Det kan fx være relevant, hvis en aluminiumsemballage har komponenter eller materialekombinationer, der påvirker sortering, adskillelse eller genanvendelse. Kommissionens FAQ nævner generelt, at integrerede komponenter indgår i vurderingen, og at komponenter, der kan blive adskilt ved mekanisk påvirkning under transport eller sortering, skal vurderes særskilt.

Det betyder, at virksomheder bør vurdere emballagedesignet samlet. Det gælder blandt andet:

• om komponenter bortskaffes sammen med hovedemballagen,
• om komponenter skal fjernes for at få adgang til produktet,
• om komponenter kan adskilles under transport eller sortering,
• og om komponenterne kan påvirke emballagens genanvendelighedsklasse.

Disse punkter følger af Kommissionens beskrivelse af, hvordan emballageenheder og komponenter skal indgå i vurderingen.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ nævner ikke alle tænkelige komponenter eller materialekombinationer. Derfor er det ikke muligt at opstille egne detaljerede tekniske regler for fx bestemte typer lim, trykfarver, coatings eller labels, medmindre der findes særskilt dokumentation. Den generelle anbefaling er derfor, at alle komponenter i en emballage kan være relevante for vurderingen, og at virksomheder bør følge de kommende design-for-recycling-kriterier.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit IV, spørgsmål 1 og 2 om komponenter og konsekvenserne af ikke-genanvendelige integrerede komponenter.

Kort svar:
“Recycled at scale” handler om, hvorvidt emballage reelt genanvendes i stor skala. Kommissionens FAQ forklarer, at vurderingen af “at scale” skal baseres på et EU-niveau og på en genanvendelsesmålsætning på 55 % for de relevante emballagekategorier i Annex II, tabel 2, dog 30 % for træemballage.

Det betyder i praksis:
Det er ikke tilstrækkeligt, at en emballage teknisk set kan genanvendes i et laboratorie- eller pilotsystem. PPWR arbejder også med, om emballagen faktisk genanvendes i tilstrækkelig skala. Kommissionens FAQ angiver, at “at scale”-vurderingen ikke baseres på nationale genanvendelsesrater, men på EU-niveau for de relevante emballagekategorier.

For Aluminium Danmarks medlemmer betyder det, at emballagedesign bør vurderes i lyset af både teknisk genanvendelighed og den praktiske genanvendelsesinfrastruktur. Kommissionens FAQ understreger samtidig, at medlemsstaterne bør optimere indsamlings-, sorterings- og genanvendelsessystemer for at forbedre den samlede genanvendelsesrate i EU og tilgængeligheden af sekundære råmaterialer.

Det afgørende her er, at for at aluminiumsemballage skal vurderes positivt, er det ikke nok, at materialet i princippet er genanvendeligt. Det er også relevant, at indsamling, sortering og genanvendelse fungerer effektivt i praksis.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ angiver, at “at scale”-vurderingen ikke skal korrigeres efter, om en bestemt medlemsstat når sine nationale genanvendelsesmål. Vurderingen bygger på EU-niveauet og de relevante emballagekategorier, ikke på den enkelte medlemsstats nationale genanvendelsesrate.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit IV, spørgsmål 5 og 7 om recycled at scale og genanvendelsesrater.

Kort svar:
PPWR indeholder krav om pant- og retursystemer for visse typer engangsdrikkevareemballage. Kommissionens FAQ behandler særligt engangsplastflasker og metalbeholdere til drikkevarer, hvor der er fastsat mål om separat indsamling.

Det betyder i praksis:
Medlemmer, der producerer, importerer, fylder eller markedsfører drikkevareemballage i metal, bør være opmærksomme på, om emballagen falder ind under reglerne om separat indsamling og eventuelt pant- og retursystem. Kommissionens FAQ præciserer, at kravene om 90 % separat indsamling også omfatter dåser af aluminium.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ gennemgår ikke alle tænkelige drikkevareemballager i detaljer i dette afsnit. PPWR behandler aluminiumsbeholdere særskilt i relation til separate indsamlingsmål og returregler.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XX om pant- og retursystemer.

Kort svar:
Ja, drikkevaredåser i aluminium er omfattet af PPWR. Kommissionens FAQ angiver, at målet er minimum 90 % indsamlingsmål.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer bør ikke læse returreglerne som gældende udelukkende for plast, selv om der bliver lagt så meget vægt på det. Metalbeholdere til drikkevarer er specifikt nævnt i Kommissionens FAQ.

Kommissionens FAQ forklarer også, at medlemsstater kan etablere eller opretholde pant- og retursystemer for andre emballageformater end dem, der er obligatorisk omfattet, fx engangsflasker i glas, men at medlemsstater skal være opmærksomme på den potentielle påvirkning af det indre marked.

Vigtigt forbehold:
At metalbeholdere er nævnt i returreglerne betyder ikke, at alle metalemballager uanset anvendelse er omfattet. Denne FAQ’en er baseret på Kommissionens formulering om metalbeholdere til drikkevarer, der ikke udvider udsagnet til at gælde generelt for al metalemballage.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XX, spørgsmål 1 og 2 om DRS for plastflasker og metalbeholdere.

Kort svar:
Ja. Kommissionens FAQ præciserer, at de 90 % separate indsamlingsmål for plastflasker og drikkevaredåser i metal er to separate mål, der gælder fra 1. januar 2029. En eventuel undtagelse fra kravet om at etablere et pant- og retursystem skal derfor vurderes separat for hver emballagetype.

Det betyder i praksis:
En medlemsstat kan ikke uden videre behandle plastflasker og metalbeholdere som én samlet kategori, hvis der søges undtagelse fra returkravet. Kommissionens FAQ angiver, at en undtagelse fra kravet om at være del af et pant- og retursystem skal opnås separat for hver formatkategori.

Det betyder også, at indsamlingsperformance for fx aluminiumsdåser er vigtig i sig selv. Hvis de klarer sig godt, bør det kunne dokumenteres særskilt. Hvis de ikke gør, kan det få selvstændig betydning i forhold til returkravet og de relevante indsamlingsmål.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ angiver, at medlemsstater, der allerede indsamler mere end 80 % af alle engangsflasker i plast eller metaldåser omfattet af PPWR i 2026, kan være undtaget fra kravet om at etablere et pant- og retursystem, men de skal samtidig vise, hvordan de med konkrete foranstaltninger vil nå 90 % separat indsamling i 2029 uden at etablere sådanne systemer.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XX, spørgsmål 1 om separate mål og undtagelse fra pant- og retursystemer.

Kort svar:
Kommissionens FAQ forklarer, at engangsflasker i plast og drikkevaredåser i aluminium eller andre metaller med et indhold af mælk og mælkeprodukter, vin eller produkter svarende til vin samt spiritus er undtaget fra kravet om at være del af et pant- og retursystem. Men de skal stadig indgå i beregningen af de separate indsamlingsmål efter artikel 50(1).

Det betyder i praksis:
Dåser og anden emballage i aluminium til mælk, vin og spiritus er ikke undtaget fra PPWR. Emballagen til disse produkter er undtaget fra kravet om at være en del af et pant- og retursystem, men de indgå stadig i beregningen af de separate indsamlingsmål.

For Aluminium Danmarks medlemmer betyder det, at emballage til disse produkter stadig kan være relevant i forhold til indsamlingstal og medlemsstaters samlede opfyldelse af målene, selv om emballagen ikke nødvendigvis skal indgå i et obligatorisk pant- og retursystem.

Kommissionens FAQ angiver også, at medlemsstater har fleksibilitet til at beslutte, om emballage til disse produkter skal indgå i deres retursystemer.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ angiver ikke, hvor stor en mængde af det samlede indhold, der skal udgøres af mælk, vin, spiritus og lignende, før emballagen kan være fritaget fra kravet om at indgå i et pant- og retursystem. Virksomheder bør derfor søge konkret vejledning for specifikke produkter.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XX, spørgsmål 5 om mælk, vin, spiritus og separate indsamlingsmål.

Kort svar:
Ja. Kommissionens FAQ angiver, at medlemsstater efter artikel 50(9) kan vedtage pant- og returbestemmelser, der går videre end minimumskravene i PPWR, så længe de overholder EU-traktaten og handler i overensstemmelse med PPWR.

Det betyder i praksis:
Medlemsstater kan fx etablere eller opretholde pant- og retursystemer for emballagetyper, der ikke nødvendigvis er omfattet af et obligatorisk system efter PPWR. Kommissionens FAQ nævner, at medlemsstater opfordres til at etablere eller opretholde pant- og retursystemer for engangsflasker i glas og for papemballage til drikkevarer. Det er også muligt at omfatte drikkevarer, som mælk, vin, spiritus og lignende, der ellers er undtaget fra kravet om at indgå i pant- og retursystemer.

Medlemsstater skal dog være opmærksomme på de negative virkninger, sådanne regler kan have for det indre marked, og skal tage hensyn til Kommissionens anbefalinger om drikkevareemballage, pantsystemer og varernes frie bevægelighed.

Kommissionens FAQ angiver også, at medlemsstater skal sikre, at returnering af emballage er bekvem for slutbrugerne, og at de kan fastsætte yderligere minimumskrav for at opfylde PPWR’s mål, øge renheden i den indsamlede emballageaffaldsstrøm og reducere henkastet affald.

Vigtigt forbehold:
Muligheden for nationale pant- og retursystemer -krav betyder, at virksomheder kan møde forskellige praktiske ordninger i forskellige medlemsstater. Denne FAQ omhandler kun, hvad PPWR kræver på EU-niveau.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XX, spørgsmål 2 om nationale DRS-krav.

Kort svar:
EPR betyder, at producenter har ansvar for håndtering af den emballage, de gør tilgængelig på en medlemsstats område for første gang. Kommissionens FAQ forklarer, at alle producenter også fremover er ansvarlige for affaldshåndteringen af den emballage, de gør tilgængelig på en medlemsstats område for første gang, herunder registrering i og rapportering til den pågældende medlemsstats producentregister.

Det betyder i praksis:
Virksomheder skal afklare, om de er EPR-producent i den eller de medlemsstater, hvor deres emballage eller emballerede produkter gøres tilgængelige. Det kan afhænge af emballagetype, salgsteknik, værdikæde og grænseoverskridende handel. Kommissionens FAQ angiver, at PPWR harmoniserer, hvem der er producent i en medlemsstat, og at emballagetype og salgsteknik er afgørende for, om en virksomhed er ansvarlig for EPR-forpligtelser.

EPR skal ikke forveksles med fabrikantansvaret for emballagens overensstemmelse med produktkravene. En virksomhed kan være manufacturer i én sammenhæng og EPR-producent i en anden, men begreberne er ikke identiske. Kommissionens FAQ behandler “manufacturer” og “producer” som forskellige roller med forskellige konsekvenser.

Vigtigt forbehold:
EPR-rollen skal vurderes konkret for hver medlemsstat og for hver relevant strøm af emballage eller emballerede produkter. En virksomhed bør derfor ikke nøjes med at spørge, “producerer vi emballage?”, men også: “Gør vi emballage eller emballerede produkter tilgængelige på et medlemsstatsmarked for første gang?”

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XVIII om extended producer responsibility og afsnit II om definitionen af “producer”.

Kort svar:
Nej, der er ikke en generel undtagelse for små virksomheder fra EPR-forpligtelser. Kommissionens FAQ fastslår, at alle producenter som udgangspunkt er ansvarlige for affaldshåndteringen af den emballage, de gør tilgængelig på en medlemsstats område for første gang.

Det betyder i praksis:
Små virksomheder kan også være omfattet af EPR, hvis de er producenter i PPWR’s forstand. Kommissionens FAQ forklarer dog, at PPWR indeholder færre rapporteringsforpligtelser for producenter, der gør mindre end 10 tons emballage om året tilgængelig på markedet i en medlemsstat. Den forklarer også, at medlemsstater og producentansvarsorganisationer skal sikre ligebehandling af producenter uanset oprindelse eller størrelse og undgå uforholdsmæssige byrder for små producenter.

Kommissionens FAQ nævner også en særlig situation, hvor en manufacturer er en lille virksomhed, og leverandøren af emballagematerialer er etableret i samme medlemsstat. I den situation kan leverandøren blive relevant i forhold til EPR-forpligtelserne, hvis betingelserne i FAQ’en er opfyldt.

Vigtigt forbehold:
PPWR indeholder visse lempelser og særlige regler, herunder færre rapporteringsforpligtelser for producenter under 10 tons årligt i en medlemsstat. Det betyder ikke, at små virksomheder helt generelt er undtaget fra PPWR.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XVIII, spørgsmål 1 om mikrovirksomheder og EPR-forpligtelser.

Kort svar:
Producenter skal registrere sig i medlemsstatens producentregister. Kommissionens FAQ angiver, at alle medlemsstater skal etablere et producentregister, hvor producenter skal registrere sig og rapportere.

Det betyder i praksis:
En virksomhed, der er EPR-producent i en medlemsstat, skal forholde sig til registrering i den pågældende medlemsstats producentregister. Det kan være relevant for virksomheder, der bringer emballage eller emballerede produkter på markedet i Danmark eller i andre EU-lande. Kommissionens FAQ forklarer, at PPWR harmoniserer visse administrative EPR-forpligtelser, herunder registrering, rapporteringsfrister, rapporteringsfrekvens og datagranularitet.

Kommissionens FAQ beskriver også, at PPWR harmoniserer, hvem producenten er i en medlemsstat. Det er emballagetype og salgsteknik, der afgør, om en virksomhed har EPR-forpligtelser.

Vigtigt forbehold:
Nationale EPR-systemer forsvinder ikke. Kommissionens FAQ forklarer, at medlemsstater fortsat har betydelig fleksibilitet til at organisere EPR-systemer og affaldshåndtering efter nationale forhold og juridiske rammer. Aluminium Danmarks medlemmer skal derfor fortsat skulle forholde sig til nationale ordninger, selv om PPWR harmoniserer centrale administrative elementer.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XVIII, spørgsmål 2 og 3 om harmonisering af EPR og producentregistre.

Kort svar:
Kommissionens FAQ angiver, at producenter første gang skal rapportere efter de nye harmoniserede regler til de nationale EPR-registre senest den 1. juni 2030 for det foregående fulde kalenderår.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer bør bruge perioden frem mod 2030 til at sikre, at de kan indsamle og strukturere de nødvendige data om emballage, som gøres tilgængelig på markedet. Kommissionens FAQ forklarer, at Kommissionen skal vedtage en gennemførelsesretsakt om formatet for EPR-registrering og rapportering, og at medlemsstaterne derefter får 18 måneder til at etablere producentregistret.

Kommissionens FAQ angiver desuden, at producenter skal rapportere inden juni for hvert fulde foregående kalenderår. Det er på den baggrund, FAQ’en konkluderer, at første rapportering efter de nye harmoniserede regler sker senest 1. juni 2030.

Vigtigt forbehold:
Denne tidslinje vedrører rapportering efter de nye harmoniserede PPWR-regler. Det udelukker ikke, at virksomheder allerede før dette tidspunkt kan have EPR-forpligtelser efter eksisterende nationale ordninger. Kommissionens FAQ forklarer, at PPWR harmoniserer visse krav, men at medlemsstater fortsat organiserer EPR-systemer og affaldshåndtering nationalt på en række områder.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XVIII, spørgsmål 3 om første kalenderår for rapportering til producentregisteret.

Kort svar:
PPWR harmoniserer visse centrale administrative EPR-forpligtelser, men harmoniserer ikke alle aspekter af de nationale EPR-systemer. Kommissionens FAQ angiver, at PPWR harmoniserer registrering, rapporteringsfrister og -frekvens samt datagranularitet. PPWR harmoniserer også, hvem der er producent i en medlemsstat, og kriterierne for eco-modulation af EPR-gebyrer baseret på recyclability performance grades.

Det betyder i praksis:
Virksomheder, der opererer i flere medlemsstater, kan forvente en vis større ensartethed i registrering og rapportering. Det kan gøre det lettere at planlægge compliance på tværs af markeder. Samtidig vil der fortsat være nationale forskelle, fordi medlemsstaterne bevarer fleksibilitet i organiseringen af EPR-systemer og affaldshåndtering.

Kommissionens FAQ angiver, at PPWR harmoniserer kriterierne for eco-modulation baseret på genanvendelighedsklasser, men at medlemsstater også kan bruge yderligere kriterier som genbrugelighed og genanvendt indhold, når de anvender rammen for eco-modulation i deres nationale EPR-systemer.

Vigtigt forbehold:
PPWR harmoniserer centrale administrative elementer og visse kriterier, men skaber ikke ét ensartet EPR-system i hele EU. Medlemsstaterne har fortsat fleksibilitet til at organisere EPR-systemer og affaldshåndtering efter nationale forhold.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XVIII, spørgsmål 2 om harmonisering af nationale EPR-ordninger.

Kort svar:
Som udgangspunkt skal virksomheder gennemføre conformity assessment, når de relevante PPWR-krav finder anvendelse for den pågældende emballage. Kommissionens FAQ forklarer, at PPWR generelt finder anvendelse fra 12. august 2026, men at visse centrale materielle krav først gælder senere eller afhænger af kommende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer skal læse kravene om conformity assessment sammen med de konkrete materielle krav i PPWR. Kommissionens FAQ forklarer, at fabrikant- og importørforpligtelserne gælder fra 12. august 2026, men at disse bestemmelser skal forstås sammen med kravene i artikel 5-12, hvor flere krav har særskilte anvendelsesdatoer.

For eksempel skal krav om genanvendelighed vurderes efter de kommende design-for-recycling-krav. Kommissionens FAQ angiver, at fabrikanter først skal overholde recyclability-kravene og gennemføre conformity assessment efter artikel 38 og Annex VII, når de relevante design-for-recycling-krav finder anvendelse, dvs. forventeligt fra 1. januar 2030 eller to år efter ikrafttræden af den relevante delegerede retsakt.

For øvrige krav skal virksomheder se på den konkrete anvendelsesdato. Kommissionens FAQ nævner fx, at krav om genanvendt plastindhold gælder fra 1. januar 2030 eller tre år efter ikrafttræden af gennemførelsesretsakten efter artikel 7(8), mens emballageminimering efter artikel 10(1)-(2) gælder fra 1. januar 2030.

Vigtigt forbehold:
Der er ikke én fast dato for conformity assessments. Virksomheder skal følge de krav, der faktisk finder anvendelse for emballagen på det relevante tidspunkt.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit X om fabrikant- og importørforpligtelser samt afsnit XV om conformity assessment.

Kort svar:
Conformity assessment og declaration of conformity skal som udgangspunkt udarbejdes for hele emballageenheden, ikke separat for hver enkelt komponent. Kommissionens FAQ præciserer, at for en emballageenhed bestående af fx flaske, lukning og label er én samlet conformity assessment og én declaration of conformity tilstrækkelig for emballageenheden som helhed, men erklæringen bør indeholde relevant information om alle separate komponenter, der indgår i enheden.

Det betyder i praksis:
En virksomhed skal se på den konkrete emballageenhed som helhed. Hvis en aluminiumsemballage fx består af en beholder, et låg, en coating, en label eller andre komponenter, skal dokumentationen kunne belyse den samlede emballageenheds overensstemmelse med PPWR. Det betyder ikke nødvendigvis, at der skal udarbejdes en separat declaration of conformity for hver del, men relevante oplysninger om komponenterne skal kunne indgå i den samlede dokumentation.

Kommissionens FAQ forklarer også, at hvis et emballeret produkt er omfattet af flere EU-retsakter, der kræver en EU declaration of conformity, kan der udarbejdes én samlet declaration of conformity for alle de relevante EU-retsakter. En sådan erklæring skal dog angive de berørte EU-retsakter og deres offentliggørelsesreferencer. Den kan bestå af et dossier med relevante individuelle declarations of conformity eller være ét samlet dokument, hvor vurderingerne for det emballerede produkt og emballagen stadig fremgår særskilt.

Vigtigt forbehold:
Én samlet declaration of conformity betyder ikke, at man kan undlade at vurdere komponenterne. Kommissionens FAQ siger udtrykkeligt, at erklæringen bør omfatte relevante oplysninger om alle separate komponenter, der indgår i emballageenheden.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XV, spørgsmål 4 og 5 om declaration of conformity og assessment af emballageenheden.

Kort svar:
Ja. Kommissionens FAQ præciserer, at der ikke er nogen undtagelse for transportemballage. Transportemballage skal derfor også gennemgå conformity assessment, og forskellige typer transportemballage skal vurderes særskilt.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer bør ikke kun fokusere på salgsemballage. Transportemballage som paller, pallekraver, wrappings og straps kan også være omfattet af krav om særskilt vurdering og declaration of conformity. Kommissionens FAQ nævner netop, at helt forskellige emballagetyper som paller, rammer, strækfilm og bånd skal gennemgå separate assessments og have separate declarations of conformity.

For Aluminium Danmarks medlemmer er dette særligt vigtigt, fordi mange virksomheder arbejder med B2B-leverancer, komponenter, profiler, plader, ruller, emballagematerialer eller færdige produkter, hvor transportemballage kan udgøre en væsentlig del af den emballage, der anvendes i praksis.

Vigtigt forbehold:
Transportemballage kan have forskellige roller i PPWR afhængigt af, om der er tale om producentansvar, fabrikantansvar, tomrumsregler, genbrugsmål eller conformity assessment.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XV, spørgsmål 11 om conformity assessment og declaration of conformity for transportemballage.

Kort svar:
Kommissionens FAQ angiver, at fabrikanter og importører skal opbevare den tekniske dokumentation i 5 år for engangsemballage og 10 år for genbrugsemballage.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer skal kunne bevare og fremlægge dokumentation i en længere periode. Dokumentationen skal ifølge Kommissionens FAQ blandt andet kunne omfatte “conceptual design, manufacturing drawings and materials of components”, som er nævnt i Annex VII.

Kommissionens FAQ forklarer, at fabrikanten har det juridiske ansvar for at sikre, at emballagen overholder PPWR’s krav. Det gælder også, selv om oplysninger om fx design, materialer eller komponenter kommer fra leverandører. Leverandører skal levere de nødvendige oplysninger og dokumentation, men fabrikanten kan ikke overføre det juridiske ansvar for selve compliance-forpligtelsen gennem kontraktuelle aftaler.

Vigtigt forbehold:
Den ansvarlige virksomhed skal både kunne dokumentere compliance og samtidigt sikre fortroligheden af fx en fabrikant kommercielt følsomme oplysninger i overensstemmelse med relevant EU-ret og national ret.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit X, spørgsmål 10 om teknisk dokumentation, designinformation og opbevaring i 5 eller 10 år.

Kort svar:
Declaration of conformity skal udarbejdes på eller oversættes til ét eller flere sprog, som kræves i den medlemsstat, hvor emballagen bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.

Det betyder i praksis:
Hvis en virksomhed sælger emballage eller emballerede produkter i flere EU-lande, skal den være opmærksom på sprogkrav i de relevante medlemsstater. Kommissionens FAQ citerer artikel 39(2), hvorefter EU declaration of conformity skal udarbejdes på eller oversættes til ét eller flere sprog, der kræves af den medlemsstat, hvor emballagen bringes i omsætning eller gøres tilgængelig.

For danske virksomheder betyder det, at en engelsk declaration of conformity ikke nødvendigvis er tilstrækkelig i alle markeder, hvis en medlemsstat kræver et andet sprog. Det konkrete sprogkrav afhænger af den medlemsstat, hvor emballagen bringes i omsætning eller gøres tilgængelig.

Vigtigt forbehold:
Sprogkravene afhænger af den relevante medlemsstat, hvor emballagen bringes i omsætning eller gøres tilgængelig. Der er ingen generelle regler.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XV, spørgsmål 14 om sprogkrav til declaration of conformity.

Kort svar:
PPWR skelner mellem forskellige emballagetyper efter deres funktion. Salgsemballage er emballage, der sammen med produktet udgør en salgsenhed til slutbrugeren. Multipakemballage samler flere salgsenheder. Transportemballage bruges til håndtering og transport af én eller flere salgsenheder eller multipakenheder for at beskytte produkterne under transport.

Det betyder i praksis:
Virksomheder skal først afklare, hvilken type emballage der er tale om, fordi forskellige krav kan gælde for forskellige emballagetyper. Kommissionens FAQ forklarer, at salgsemballage ofte er i direkte kontakt med produktet, tilpasset produktets egenskaber og typisk bruges til branding og forbrugerinformation. Multipakemballage samler flere salgsenheder og kan fx bruges til lagerstyring, hyldepræsentation eller til at give forbrugeren mulighed for at købe flere enheder samlet. Transportemballage er den ydre emballage, der anvendes under transport af salgsenheder, beskytter mod skader og ofte indeholder information om logistik, transport og opbevaring.

Kommissionens FAQ præciserer også, at e-commerce emballage er en særlig form for transportemballage, der anvendes ved fjernsalg til slutbrugere, og som ofte bortskaffes hos forbrugeren.

For Aluminium Danmarks medlemmer er denne sondring vigtig, fordi de kan bruge flere emballagetyper samtidig, fx salgsemballage omkring et produkt, multipak til flere enheder og transportemballage til palletering eller forsendelse. Den praktiske konsekvens er, at virksomheden bør kortlægge emballagetyperne separat, før den vurderer krav om dokumentation, tomrum, minimering, genanvendelighed eller producentansvar. Denne sidste sætning er en praktisk anbefaling baseret på Kommissionens sondring mellem emballagetyper.

Vigtigt forbehold:
Den samme type materiale kan bruges som til flere typer emballage i værdikæden med forskellige krav til dokumentation, håndtering osv. Det er således ikke emballagens materiale alene, der afgør, hvilke PPWR-krav virksomheden skal efterleve.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit II, spørgsmål 4 om forskellen mellem salgs, multipak- og transportemballage.

Kort svar:
Kommissionens FAQ angiver, at maksimumgrænsen for tomrum i multipak-, transport og e-commerce emballage skal overholdes af den økonomiske aktør, der fylder emballagen. Det kan være manufacturer efter PPWR, men det kan også være andre økonomiske aktører, der gør emballerede produkter tilgængelige på markedet.

Det betyder i praksis:
Ansvar for tomrum ligger ikke nødvendigvis hos den virksomhed, der har produceret selve emballagen. Hvis en virksomhed fylder en transport-, multipak- eller e-commerce-emballage, er virksomheden relevant i forhold til tomrumsreglerne. Det kan fx være en virksomhed, der pakker produkter i kasser, sender produkter på paller, bruger fyldmateriale eller tilpasser emballage til transport og levering.

Kommissionens FAQ forklarer, at artikel 24(1) fastsætter en maksimal tomrumsandel for multipak-, transport- og e-commerce emballage, og at kravet skal opfyldes af den økonomiske aktør, der fylder sådan emballage.

For Aluminium Danmarks medlemmer betyder det, at virksomheder med pakke-, lager-, logistik- eller forsendelsesfunktioner bør se på egne processer, ikke kun på leverandørens emballagedesign.

Vigtigt forbehold:
Tomrumsreglerne skal ikke forveksles med de generelle krav om emballageminimering. Tomrumsreglen i artikel 24 gælder multipak-, transport- og e-commerce emballage, mens tomrum i salgsemballage skal ses i sammenhæng med minimiseringskravet efter artikel 10 i PPWR.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XI, spørgsmål 1 og 2 om ansvarlig aktør og tomrum.

Kort svar:
PPWR fastsætter en maksimal tomrumsandel på 50 % for multipak-, transport- og e-commerce emballage. Kommissionens FAQ forklarer, at reglen kun gælder disse emballagetyper, mens der for salgsemballage ikke er fastsat en tilsvarende maksimal tærskel.

Det betyder i praksis:
Virksomheder, der fylder multipak-, transport- og e-commerce emballage, skal være opmærksomme på, at emballagen ikke må have en tomrumsandel over den fastsatte grænse, når reglen finder anvendelse. Kommissionens FAQ angiver, at fyldmaterialer som papirstrimler, luftpuder, bobleplast, svampefyld, skumfyld, træuld, polystyren eller styrofoam chips skal betragtes som tomrum ved vurderingen af tomrumsandel i salgsemballage, og den forklarer samtidig, at tomrum i salgsemballage ikke har en fast maksimal tærskel efter artikel 24, men skal minimeres og dokumenteres i teknisk dokumentation. Der er endnu ikke tilsvarende regler for multipak-, transport- og e-commerce emballage.

Kommissionens FAQ angiver, at metoden til beregning af tomrumsandel for multipak-, transport- og e-commerce emballage skal fastlægges i gennemførelsesretsakter senest 12. februar 2028. Metoden skal tage højde for særlige forhold, herunder uregelmæssige former, emballage med flere salgsenheder eller produkter, flydende produkter, skrøbelige produkter, produkter der kan beskadiges af større produkter på grund af små dimensioner, og nødvendig plads til forsendelseslabels.

Vigtigt forbehold:
50 %-reglen gælder ikke fra 12. august 2026. Kommissionens FAQ angiver, at virksomheder skal overholde tomrumsgrænsen fra 1. januar 2030 eller tre år efter ikrafttræden af gennemførelsesretsakten efter artikel 24(2) i PPWR.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XI, spørgsmål 2 og 4 om tomrum og beregningsmetode.

Kort svar:
Emballageminimering betyder, at emballage skal begrænses til det nødvendige med hensyn til vægt, volumen og design, samtidig med at emballagen fortsat kan opfylde sine funktioner. Kommissionens FAQ angiver, at kravene i artikel 10(1) og 10(2) om emballageminimering gælder fra 1. januar 2030.

Det betyder i praksis:
Virksomheder skal kunne begrunde, hvorfor emballagens vægt, volumen og udformning er nødvendig for at beskytte, håndtere, transportere, opbevare eller præsentere produktet. Kommissionens FAQ forklarer, at emballageegenskaber som dobbeltvægge, falske bunde, frontflapper eller ekstra lag ikke må anvendes, hvis de øger det opfattede produktvolumen, medmindre emballagefunktionen ikke kan sikres på anden måde, eller delene tilføjer en legitim funktion. Dette skal kunne demonstreres gennem tests og begrundes i den tekniske dokumentation.

Kommissionens FAQ angiver også, at Kommissionen inden 12. februar 2027 skal anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde eller opdatere harmoniserede standarder for metode til beregning og måling af overholdelse af minimiseringskravene. Standarderne skal bygge videre på den eksisterende standard om forebyggelse gennem kildereduktion, men tilpasses de ændrede performance criteria i Annex IV af PPWR.

For Aluminium Danmarks medlemmer betyder det, at emballageminimering både er et designspørgsmål og et dokumentationsspørgsmål. Det er ikke tilstrækkeligt at reducere materialemængden, hvis emballagen dermed ikke længere opfylder sin funktion, men det er heller ikke tilstrækkeligt at bevare en tungere eller større emballage uden at kunne begrunde behovet.

Vigtigt forbehold:
Emballageminimering må ikke forveksles med tomrumsreglerne. Artikel 10 om minimisering er bredere og handler om emballagens vægt, volumen og design, mens artikel 24 fastsætter en særskilt tomrumsgrænse for multipak-, transport- og e-commerce emballage.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit VII om emballageminimering og afsnit XI om tomrum.

Kort svar:
PPWR indeholder visse undtagelser fra emballageminimeringskravene for emballagedesign, former og varemærker, men betingelserne er snævre. Kommissionens FAQ forklarer, at visse emballager kan være undtaget fra minimiseringskravet, hvis emballagedesignet eller emballageformen er beskyttet af bestemte designrettigheder eller varemærker før 11. februar 2025, og hvis anvendelsen af minimiseringskravene ville påvirke designets nyhed og individuelle karakter eller varemærkets evne til at adskille produktet fra andre produkter.

Det betyder i praksis:
Virksomheder kan ikke blot henvise til branding eller æstetik for at undgå emballageminimering. Hvis en virksomhed vil bruge en undtagelse for beskyttet design eller varemærke, skal virksomheden kunne dokumentere, at betingelserne er opfyldt. Kommissionens FAQ angiver udtrykkeligt, at det ikke er tilstrækkeligt blot at fremlægge et licensnummer. Det skal også dokumenteres, at de øvrige betingelser er opfyldt.

Kommissionens FAQ forklarer også, at hvis emballagen ikke er omfattet af en undtagelse, skal økonomiske aktører anvende den opdaterede harmoniserede standard for emballageminimering, som Kommissionen skal anmode om efter artikel 10(3). Den kommende metode skal tage hensyn til emballagens form, fx hvis en bestemt form er nødvendig for funktioner som sikker håndtering, børnesikring, manipulationssikring, tyverisikring, produktbeskyttelse eller særlige produktegenskaber.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ præciserer, at artikel 24 om 50 %-tomrumsgrænsen ikke har samme specifikke undtagelser for designrettigheder eller varemærker som artikel 10 om emballageminimering.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit VII, spørgsmål 5 og 6 om undtagelser for designrettigheder, varemærker og emballageform samt afsnit XI, spørgsmål 3 om designpatenter og tomrumsreglen.

Kort svar:
“Substances of concern”, SoC, er problematiske stoffer, som defineres med henvisning til Ecodesign for Sustainable Products Regulation, ESPR. Kommissionens FAQ forklarer, at kriterierne ikke er kumulative. Det betyder, at et stof kan være en substance of concern, hvis blot ét af de relevante kriterier er opfyldt.

Det betyder i praksis:
SoC-begrebet dækker ikke kun én bestemt stofliste i PPWR. Kommissionens FAQ forklarer, at definitionen henviser til ESPR og blandt andet kan omfatte stoffer med bestemte farlige egenskaber, stoffer reguleret under andre EU-regler og stoffer, der negativt påvirker genbrug og genanvendelse af materialer i det produkt, hvor stoffet findes.

Kommissionens FAQ angiver også, at der ikke findes et endeligt antal eller en endelig liste over substances of concern i emballage. Kommissionen og ECHA gennemfører et studie, som skal se på dette spørgsmål og identificere relevante substances of concern på baggrund af tilgængelig information om emballageproduktion og affaldsbehandling.

Vigtigt forbehold:
Aluminium Danmarks medlemmer kan ikke forvente, at de kan nøjes med at slå op i én færdig PPWR-liste over substances of concern. Kommissionens FAQ angiver, at der ikke er en definitiv liste, og at arbejdet med at identificere relevante stoffer fortsætter.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit III, spørgsmål 1, 2 og 4 om definitionen af substances of concern og forholdet til ESPR.

Kort svar:
Ja, den generelle forpligtelse til at minimere substances of concern gælder for emballage, der bringes i omsætning. Kommissionens FAQ angiver, at den generelle forpligtelse i artikel 5(1) om at minimere substances of concern og grænserne for fire tungmetaller i artikel 5(4) gælder for al emballage fra 12. august 2026.

Det betyder i praksis:
Virksomheder skal kunne forholde sig til, om problematiske stoffer findes i emballagen og i relevante emballagekomponenter. Det kan være særligt relevant, hvis emballagen indeholder coatings, trykfarver, lakker, lim, klæbere eller andre materialer, som indgår i den samlede emballageenhed. Kommissionens FAQ forklarer, at leverandører efter artikel 16 skal give manufacturer de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendig for at vise, at emballagen og emballagematerialerne overholder PPWR.

Kommissionens FAQ nævner også, at de eksisterende principper i Annex C til EN 13428:2004 kan anvendes som udgangspunkt for at vurdere minimering, men at standarden ikke længere kan skabe en formodning om overensstemmelse med de nye PPWR-regler om substances of concern.

Vigtigt forbehold:
Kravet om minimering er ikke det samme som et generelt forbud mod alle substances of concern. Kommissionens FAQ forklarer, at PPWR indeholder en forpligtelse til at minimere SoC-indholdet, mens konkrete koncentrationsgrænser kun er fastsat for bestemte stoffer, blandt andet PFAS i fødevarekontaktmaterialer og visse tungmetaller.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit III, spørgsmål 5, 6, 7, 8, 9, 11 og 12 om SoC-forpligtelser, dokumentation og anvendelsesdato.

Kort svar:
PPWR viderefører grænser for fire tungmetaller i emballage: bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom. Kommissionens FAQ angiver, at grænserne i artikel 5(4) gælder fra 12. august 2026, og at dette ikke er en ny forpligtelse, da virksomheder allerede skulle overholde dette under det tidligere emballagedirektiv.

Det betyder i praksis:
Virksomheder skal kunne dokumentere, at emballage overholder grænsen for summen af disse fire tungmetaller. Kommissionens FAQ nævner CEN-rapporten CR 13695-1/2000 som anbefalet grundlag for at måle og verificere de fire tungmetaller i emballage.

Vigtigt forbehold:
Reglerne om tungmetalreglerne er ikke nye krav, der er kommet med PPWR. Kommissionens FAQ siger udtrykkeligt, at forpligtelsen allerede fandtes under det tidligere emballagedirektiv.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit III, spørgsmål 10, 12 og 14 om tungmetaller og glasundtagelsen.

Kort svar:
PPWR fastsætter maksimumkoncentrationsgrænser for PFAS i fødevarekontaktmaterialer. Kommissionens FAQ præciserer, at PPWR ikke etablerer et generelt PFAS-forbud, men fastsætter grænseværdier. FAQ’en angiver også, at PFAS-grænserne i artikel 5(5) gælder for materialer, der har kontakt med fødevarer.

Det betyder i praksis:
De af Aluminium Danmarks medlemmer, der producerer emballage til fødevarekontakt skal være særligt opmærksomme på PFAS. Kommissionens FAQ forklarer, at PFAS-restriktionen i PPWR ikke skelner mellem PFAS, der er tilsat med vilje, og PFAS, der er utilsigtet til stede. Derfor gælder grænseværdierne for begge situationer.

Kommissionens FAQ forklarer også, at der ikke vil blive offentliggjort en liste over PFAS omfattet af restriktionen. Grænserne gælder for alle PFAS, der falder ind under definitionen i PPWR, og som potentielt findes i eller kontaminerer emballagen.

Der arbejdes ifølge Kommissionens FAQ på en harmoniseret testprotokol for PFAS i fødevarekontakt-emballage. FAQ’en angiver, at arbejdet involverer industrielle interessenter, civilsamfundsorganisationer og kompetente myndigheder i medlemsstaterne samt det europæiske referencelaboratorium for fødevarekontaktmaterialer.

Vigtigt forbehold:
Der er ikke et generelt forbud mod PFAS i emballage. PPWR fastsætter maksimumgrænser for PFAS i materialer med fødevarekontakt og Kommissionen arbejder på en harmoniseret tilgang til håndhævelse og test.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit III, spørgsmål 15, 16, 18, 19 og 20 om PFAS, fødevarekontaktmaterialer og testmetoder.

Kort svar:
Ja, Kommissionens FAQ angiver, at PFAS-grænserne gælder emballageenheden som helhed, inklusive tilknyttede blæk, lak, lim osv., der bringes i omsætning af manufacturer.

Det betyder i praksis:
Virksomheder kan ikke kun vurdere PFAS i hovedmaterialet. Hvis emballagen er omfattet af PFAS-grænserne, skal virksomheden også være opmærksom på komponenter og tilknyttede materialer som trykfarver, lakker, lim og klæbere. Kommissionens FAQ forklarer, at det er manufacturer, som er ansvarlig for at udarbejde den tekniske dokumentation, der skal vise overholdelse.

For medlemmer med aluminiumsemballage er det relevant, hvis aluminiumsemballagen anvendes til fødevarekontakt og har coatings, lakker, lim, tryk eller andre materialer tilknyttet emballageenheden.

Vigtigt forbehold:
Dette punkt handler specifikt om PFAS-grænserne i fødevarekontaktmaterialer. Det bør ikke udvides til en generel konklusion om alle stoffer, alle emballagetyper eller alle anvendelser.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit III, spørgsmål 17 om inks, varnishes, glues and adhesives.

Kort svar:
Genbrugsemballage er emballage, der er designet til at kunne bruges flere gange i et genbrugssystem. Kommissionens FAQ forklarer, at genbrugsemballage skal være designet til at sikre et minimumsantal rotationer, som skal fastlægges i en delegeret retsakt efter artikel 11(2).

Det betyder i praksis:
Virksomheder, der bruger eller bringer genbrugsemballage på markedet, skal kunne vise, at emballagen er designet til at indgå i et genbrugssystem og opfylde kravene til minimumsrotationer, når disse er fastlagt. Kommissionens FAQ angiver, at manufacturer skal kunne dokumentere, at designet af genbrugsemballagen og det tilhørende genbrugssystem gør det muligt for emballagen at opfylde minimumskravene til rotationer. Dette skal fremgå af den tekniske dokumentation, når emballagen eller det emballerede produkt bringes i omsætning.

For Aluminium Danmarks medlemmer er dette især relevant, hvis virksomheden arbejder med robuste transportemballager, returnerbare beholdere, paller, kasser, systememballage eller drikkevareemballage, der er tænkt til gentagen brug.

Vigtigt forbehold:
Det er ikke tilstrækkeligt, at emballagen fysisk kan bruges mere end én gang. Den skal indgå i et genbrugssystem, der opfylder PPWR’s krav. Kommissionens FAQ angiver, at økonomiske aktører, der bruger genbrugsemballage, skal deltage i et eller flere genbrugssystemer og sikre, at systemerne opfylder kravene i PPWR, Annex VI, Part A.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XIII om reusable packaging og reuse systems.

Kort svar:
Open loop-genbrugssystemer er systemer, hvor genbrugsemballage kan cirkulere på tværs af forskellige virksomheder, lokationer, produktkategorier eller sektorer. Closed loop-systemer er mere lukkede systemer, hvor emballagen typisk cirkulerer inden for et mere afgrænset system med en systemoperatør. Kommissionens FAQ beskriver især open loop-systemer som kendetegnet ved interoperabilitet og brug af standardiseret emballage og fælles infrastruktur.

Det betyder i praksis:
I open loop-systemer kan emballagen bruges af flere aktører i en fælles cirkulation, ofte baseret på standardiserede formater. Kommissionens FAQ nævner som eksempler det tyske 0,33-liters longneck-flaskesystem, der bruges af bryggerier, mineralvandsproducenter og andre producenter af kulsyreholdige drikke, samt Euro Pallet-systemet. I begge tilfælde beskriver FAQ’en, at der er standarder og licenssystemer eller tilknyttede organisationer, men ikke nødvendigvis én egentlig systemoperatør.

Kommissionens FAQ forklarer også, at open loop-systemer uden systemoperatør er undtaget fra visse forpligtelser, blandt andet krav om reuse labelling og rapportering af opnåede rotationer.

Vigtigt forbehold:
Open loop betyder ikke nødvendigvis, at emballagen bliver forbrugerens ejendom, når den er betalt. Kommissionens FAQ angiver, at dette afhænger af den konkrete forretningsmodel.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XIII, spørgsmål 2 om open loop reuse systems.

Kort svar:
PPWR opstiller genbrugsmål for visse transportemballager, men ikke alle er omfattet. Kommissionens FAQ forklarer, at artikel 29(1) indeholder en udtømmende liste over de emballageformater, der er omfattet af genbrugsmål. Hvis et format ikke er nævnt i artikel 29(1), er det som udgangspunkt ikke omfattet af mål for genbrug.

Det betyder i praksis:
Virksomheder skal først identificere, hvilken type transportemballage der er tale om. Kommissionens FAQ behandler blandt andet papkasser, mellemlæg, bølgepap, pallefolie, bånding og forseglede poser. FAQ’en angiver eksempelvis, at undtagelsen for papkasser også omfatter papkasser i bølgepap, men ikke mellemlæg. Samtidig forklarer den, at mellemlæg heller ikke er omfattet af genbrugsmål, fordi de ikke er et format, der eksplicit er nævnt i artikel 29(1).

Kommissionens FAQ angiver også, at pallefolie og -bånd er forskellige emballageformater, men at de kan være del af samme transportenhed i relation til beregning af opfyldelse af genbrugsmål. Dette skal præciseres nærmere i gennemførelsesretsakten efter artikel 30 om beregning af mål for genbrug.

Vigtigt forbehold:
Al transportemballage er ikke automatisk omfattet af genbrugsmål. Det afgørende er, om emballageformatet er omfattet af artikel 29(1), og om der findes relevante undtagelser.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XIII, spørgsmål 6-10 om reuse targets for transport packaging.

Kort svar:
Ja, PPWR indeholder genbrugsmål for drikkevarer. Kommissionens FAQ angiver, at genbrugsmål for drikkevareemballage i artikel 29(6) gælder både alkoholiske og ikke-alkoholiske drikkevarer. Slutdistributører som detailhandlere, barer og restauranter kan beslutte, hvilke typer drikkevarer de tilbyder i genbrugsemballage for at opfylde målet.

Det betyder i praksis:
Slutdistributører skal kunne opfylde de relevante genbrugsmål for drikkevarer, medmindre de er omfattet af en undtagelse. Kommissionens FAQ forklarer, at slutdistributører skal sikre, at drikkevarer af deres eget brand bidrager på et fair og proportionalt grundlag til opfyldelse af genbrugsmål.

For medlemmer med drikkevareemballage, metalbeholdere eller systemløsninger kan dette være relevant, fordi genbrugsmålene kan få betydning for, hvilke emballageløsninger detailhandlen eller andre slutdistributører efterspørger.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ angiver, at de drikkevarer, der er omfattet af genbrugsmål, skal præciseres i Kommissionens guidelines, som skal vedtages senest 12. februar 2027.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XIII, spørgsmål 11 og 12 om reuse targets for beverages.

Kort svar:
PPWR indeholder flere undtagelser fra genbrugsmålene. Kommissionens FAQ nævner blandt andet undtagelser for visse transportemballager, visse drikkevarer, mindre slutdistributører og små virksomheder under særlige bestemte betingelser.

Det betyder i praksis:
På transportemballageområdet nævner Kommissionens FAQ blandt andet undtagelser for papkasser og visse fleksible emballager med fødevarekontakt, transportemballage til farligt gods og specialdesignet emballage til transport af tunge maskiner. FAQ’en understreger samtidig, at undtagelserne skal forstås strengt og er afgrænsede efter materiale, format og anvendelse.

På drikkevareområdet nævner Kommissionens FAQ, at visse drikkevarer er undtaget fra genbrugsmål, herunder letfordærvelige drikkevarer, mælk og mælkeprodukter, mælkelignende drikkevarer, samt visse vinprodukter. FAQ’en angiver samtidig, at Kommissionens guidelines skal præcisere, hvilke drikkevarer der er omfattet.

Kommissionens FAQ forklarer også, at slutdistributører med et salgsareal under 100 m² er undtaget fra genbrugsmål for drikkevarer. Små slutdistributører, der gør mindre end 1000 kg emballage tilgængelig i en medlemsstat om året, er også undtaget fra genbrugsmålene for drikkevarer.

Vigtigt forbehold:
Undtagelserne er ikke brede generelle undtagelser. De afhænger af konkrete betingelser, fx emballageformat, materiale, anvendelse, kontakt med fødevarer eller foder, farligt gods, virksomhedsstørrelse, salgsareal og mængder.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XIII, spørgsmål 6-16 om genbrugsmål og undtagelser.

Kort svar:
PPWR forbyder visse emballageformater fra 1. januar 2030. Kommissionens FAQ behandler forbuddene i Annex V og forklarer, at Kommissionen vil udarbejde vejledninger, der nærmere forklarer de omfattede emballageformater, eksempler og eventuelle undtagelser.

Det betyder i praksis:
Virksomheder bør være opmærksomme på, om deres emballage falder ind under de forbudte formater i Annex V. Kommissionens FAQ omtaler blandt andet forbud vedrørende visse typer engangsemballage i plast, nogle emballager til frugt og grønt under 1,5 kg, visse emballager til hotel- og restaurationsbranchen osv.

Det kan være relevant for de af Aluminium Danmarks medlemmer, der arbejder med emballageløsninger til detailhandel, food service, hoteller, events, festivaler eller med kombinationer af aluminium og plast. Hvis virksomheden primært arbejder med industriel transportemballage eller B2B-emballage, kan betydningen være mere begrænset, men det afhænger af den konkrete emballage og anvendelse.

Vigtigt forbehold:
Besvarelsen her er ikke en udtømmende dansk liste over forbudte formater på nuværende grundlag. Kommissionens FAQ siger, at Annex V skal forklares nærmere i guidelines senest 12. februar 2027, herunder med eksempler på formater og eventuelle undtagelser.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XII om bans and the use of certain packaging.

Kort svar:
Ikke alle forbud er relevante for B2B-emballage. Kommissionens FAQ præciserer specifikt i relation til forbuddet mod visse typer af multipakemballage i plast, B2B-emballage ikke er omfattet af forbuddet.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer bør ikke automatisk antage, at alle Annex V-forbud rammer B2B-emballage. Det afhænger af det konkrete forbud og emballagens funktion. I Kommissionens FAQ forklares forbuddet mod engangsmultipakemballage som rettet mod emballage anvendt ved salgsstedet som convenience-emballage, der skal gøre det lettere eller mere attraktivt for forbrugeren at købe flere produkter samlet.

For Aluminium Danmarks medlemmer betyder det, at B2B-transportløsninger, palletering og industriel emballage ikke nødvendigvis skal placeres i samme kategori som convenience-emballage ved forbrugersalg. Men det bør vurderes konkret ud fra emballagens funktion og den relevante bestemmelse i Annex V.

Vigtigt forbehold:
Kommissionens FAQ’s klare B2B-præcisering fremgår i forbindelse med forbuddet mod visse typer af multipakemballage. Den kan ikke uden videre generaliseres til alle forbud i Annex V.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XII, spørgsmål 4 om engangsmultipakemballage og B2B-situationer.

Kort svar:
Kommissionen skal udarbejde guidelines om Annex V senest 12. februar 2027. Guidelines skal forklare Annex V nærmere, herunder eksempler på emballageformater, der er omfattet, eventuelle undtagelser og en ikke-udtømmende liste over frugt og grønt, der kan være undtaget fra forbuddet efter særlige regler.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer bør følge de kommende guidelines, før de drager endelige konklusioner om alle praktiske grænsetilfælde. Kommissionens FAQ siger, at Kommissionen har startet forberedende arbejde, og at guidelines skal baseres på videnskab og den nyeste teknologiske udvikling. Formålet er at sikre en fælles forståelse og ensartet implementering af de emballageformater, der er omfattet, og eventuelle undtagelser.

Kommissionens FAQ nævner også, at Kommissionen skal konsultere relevante interessenter i relation til visse spørgsmål om frugt og grønt, og at den forventer, at medlemsstaterne følger guidelines, når de er offentliggjort.

Vigtigt forbehold:
Guidelines er endnu ikke indarbejdet i den aktuelle FAQ-tekst. Flere detaljer om forbuddet mod visse emballagetyper afventer derfor Kommissionens yderligere arbejde. v

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit XII, spørgsmål 1, 2 og 9 om kommende guidelines og Annex V.

Kort svar:
Flere centrale PPWR-krav afhænger af kommende delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Det gælder blandt andet design-for-recycling-kriterier, beregning og verifikation af genanvendt plastindhold, regler om minimumsrotationer for genbrugsemballage, beregning af genbrugsmål, metodik for tomrum og visse mærkningskrav.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer kan allerede nu begynde at forberede sig, men bør ikke tro, at alle tekniske detaljer er endeligt fastlagt. Kommissionens FAQ angiver eksempelvis, at de konkrete design-for-recycling-krav skal fastlægges i delegerede retsakter efter artikel 6(4). FAQ’en angiver også, at regler for beregning og verifikation af genanvendt indhold i plastemballage skal fastlægges i en gennemførelsesretsakt efter artikel 7(8).

På genbrugsområdet fremgår det af FAQ’en, at minimumsantal rotationer for genbrugsemballage skal fastsættes i en delegeret retsakt efter artikel 11(2), og at reglerne for beregning af opfyldelse af målene for genbrug skal fastlægges i en gennemførelsesretsakt efter artikel 30(3).

For tomrum angiver Kommissionens FAQ, at metoden til beregning af tomrum for multipak- transport- og e-commerce emballage skal fastlægges i gennemførelsesretsakter efter artikel 24(2).

Vigtigt forbehold:
Mange detaljer i PPWR mangler stadig endelig afklaring. Anbefalingerne i denne FAQ er udelukkende på baggrund af den information, der er tilgængelig pr. august 2026.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, især afsnit IV om recyclability, afsnit V om recycled content, afsnit VIII om labelling, afsnit XI om empty space og afsnit XIII om reuse and refill.

Kort svar:
Særligt emballageminimering og dokumentation for visse krav afhænger af kommende eller opdaterede harmoniserede standarder. Kommissionens FAQ angiver, at Kommissionen skal anmode de europæiske standardiseringsorganisationer om at udarbejde eller opdatere standarder for metoder til at beregne og måle overholdelse af minimiseringskravene.

Det betyder i praksis:
Aluminium Danmarks medlemmer skal kunne dokumentere, at emballage er minimeret til det nødvendige, men den praktiske metode for vurdering og måling skal udvikles yderligere. Kommissionens FAQ forklarer, at de kommende standarder skal opdatere den eksisterende standard EN 13428:2004, så den tager højde for de ændrede kriterier i PPWR’s Annex IV.

FAQ’en forklarer også, at eksisterende harmoniserede standarder fra det tidligere emballagedirektiv kun kan bruges som vejledning under PPWR, og at de som udgangspunkt ikke længere giver formodning om overensstemmelse, medmindre der er tale om den særlige overgang for emballageminimering frem til udgangen af 2029.

På området substances of concern forklarer Kommissionens FAQ, at Annex C til EN 13428:2004 kan bruges som et udgangspunkt for vurdering af minimering, men at den eksisterende standard ikke længere skaber formodning om overensstemmelse med PPWR’s nye regler om substances of concern.

Vigtigt forbehold:
Eksisterende standarder kan i nogle tilfælde bruges som vejledning eller midlertidigt grundlag, men nye eller opdaterede standarder bliver vigtige for den praktiske dokumentation fremover.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit III om substances of concern, afsnit VII om emballageminimering og afsnit XV om standarder.

Kort svar:
Selv om PPWR er en forordning med direkte anvendelse og et harmoniserende formål, vil der stadig kunne være nationale forskelle på en række områder. Det gælder blandt andet EPR-systemer, nationale supplerende krav, eco-modulation ud fra visse kriterier, pant- og returordninger, visse komposteringsvalg, forebyggelse af spild og eventuelle nationale mål for genbrug under særlige betingelser.

Det betyder i praksis:
Virksomheder, der opererer i flere medlemsstater, bør ikke kun se på EU-reglen, men også på nationale gennemførelsesvalg og eksisterende nationale ordninger. Kommissionens FAQ forklarer eksempelvis, at PPWR harmoniserer visse administrative EPR-forpligtelser, men at medlemsstater fortsat har betydelig fleksibilitet til at organisere pant- og retursystemer og affaldshåndtering efter nationale forhold.

På pant- og returområdet angiver FAQ’en, at medlemsstater kan vedtage regler, der går længere end PPWR’s minimumskrav, så længe de overholder traktaten og PPWR. Medlemsstater kan eksempelvis etablere eller opretholde retursystemer for andre emballagetyper end dem, der obligatorisk er omfattet.

På komposteringsområdet forklarer FAQ’en, at medlemsstater under visse betingelser kan gøre yderligere emballageformater komposterbare på deres territorium, hvis der er passende indsamlingsordninger og affaldsbehandlingsinfrastruktur. Kommissionens FAQ præciserer dog også, at medlemsstater ikke kan forbyde eller kræve komposterbarhed for metalkapsler.

Vigtigt forbehold:
Kommissionen FAQ omhandler EU-rammen og ikke de enkelte medlemsstaters implementeringer. ligt vigtigt ikke at skrive “sådan bliver det i Danmark”, hvis Kommissionens FAQ kun beskriver EU-rammen eller medlemsstaternes mulighed for at vælge nationale løsninger.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, afsnit VI om komposterbarhed, afsnit XVIII om EPR, afsnit XVII om forebyggelse af spild, afsnit XX om DRS og afsnit IV om eco-modulation.

Kort svar:
Aluminium Danmarks medlemmer bør især følge udviklingen i kommende design-for-recycling-kriterier, genbrugsmetoder, standarder for emballageminimering, mærkningsregler, PFAS-testmetoder, tomrumsmetodologi, beregninger af genbrugsmål og nationale EPR- og pant- og returordninger.

Det betyder i praksis:
For medlemmer af Aluminium Danmark vil det være relevant at følge mindst otte spor:

1. Design for recycling
   De kommende kriterier bliver afgørende for, hvordan konkrete emballageenheder vurderes, herunder emballager med aluminium og andre komponenter.
2. Recycled at scale
   Virksomheder bør følge, hvordan kategorier, vurderingsmetoder og EU-niveauet for genanvendelse udvikles. Kommissionens FAQ angiver, at vurderingen baseres på EU-niveau og ikke nationale genanvendelsesrater.
3. Miljøanprisninger
   Virksomheder bør følge både PPWR’s artikel 14 og de generelle EU-regler om grønne anprisninger, især hvis de kommunikerer om genanvendeligt aluminium, genanvendt aluminiumindhold eller klimaaftryk.
4. EPR og nationale producentregistre
   Virksomheder bør følge de harmoniserede registrerings- og rapporteringskrav og de nationale ordninger. Kommissionens FAQ angiver, at første rapportering efter de nye harmoniserede regler skal ske senest 1. juni 2030 for det foregående fulde kalenderår.
5. Pant- og retursystemer for drikkevaredåser og lignende
   Virksomheder med drikkevareemballage bør følge udviklingen i nationale pant- og returregler og separate indsamlingsmål for metalbeholdere. Kommissionens FAQ angiver, at målene for plastflasker og metalbeholdere er separate.
6. Substances of concern og PFAS
   Virksomheder med fødevarekontakt, coatings, tryk, lak, lim eller komplekse materialer bør følge ECHA- og Kommissionsarbejdet om substances of concern samt harmoniseret PFAS-test.
7. Emballageminimering og tomrum
   Virksomheder med transport-, multipak- eller e-commerce emballage bør følge kommende standarder og beregningsmetoder for minimering og tomrum.
8. Annex V-guidelines om forbud
   Virksomheder med forbrugerrettet engangs- eller convenienceemballage, slutkunder i hotel- og restaurationsbranchen bør følge Kommissionens kommende guidelines om de forbudte emballageformater.

Vigtigt forbehold:
Denne liste er en praktisk prioritering for medlemmerne, ikke en udtømmende juridisk checkliste. Virksomheder bør vurdere deres konkrete emballage, markeder og rolle i værdikæden.

Kilde/grundlag:
Kommissionens FAQ, samlet set især afsnit III, IV, V, VII, VIII, XI, XII, XIII, XVIII og XX.