08.05.14 Nyheder

Debat: Centrale affaldssorteringsanlæg

Ultimo marts 2014 offentliggjorde Miljøstyrelsen afrapporteringen af deres fyrtårnsprojekt om muligheden for at etablere større, centrale og automatiske affaldssorteringsanlæg i Danmark.

Afrapporteringen skete i 2 miljøprojekter:

  • Miljøprojekt nr. 1558. Juridiske rammer for sorteringsanlæg Rapporten beskriver dansk lovgivning og relevant EU-ret for etablering og drift af affaldssorteringsanlæg.
  • Miljøprojekt nr. 1559. Automatisk affaldssortering - teknologier og danske udviklings- og produktionskompetencer Rapporten afdækker teknologi og systemer.

Forinden offentliggørelsen af miljøprojektet 1558 havde Miljøstyrelsen fundet anledning til at drøfte problemstillingen om adgangen for sorteringsanlæg med kommunal deltagelse til at modtage kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald med Kammeradvokaten. Kammeradvokaten udarbejdede en udtalelse (notat af 6. februar 2014, ”Kommuners deltagelse i selskaber der håndterer genanvendeligt erhvervsaffald”), som blev offentliggjort sammen med de to miljøprojekter, som en del af den samlede afrapportering.

Kammeradvokatens udtalelse

Kammeradvokaten konkluderede, at kommunerne ikke i medfør af miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen har adgang til selv at håndtere kildesorteret, genanvendeligt erhvervsaffald. Den generelle lov - lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (lov 548) - giver kommunerne adgang til at deltage i selskaber. Kammeradvokaten vurderer – på baggrund af en fortolkning af miljøbeskyttelseslovens paragraffer og lovbemærkningerne hertil samt udmøntningen i affaldsbekendtgørelsen - ikke, at håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald er en lovlig kommunal opgave, hvorfor den heller ikke lovligt kan varetages i selskabsregi.

Konsekvenserne af fyrtårnsprojektet og Kammeradvokatens udtalelse

Følges Kammeradvokatens konklusion betyder det, at kommuner pt. kan vælge enten: 1) at håndtere husholdningsaffald, herunder affald fra kommunale virksomheder og institutioner og erhvervsaffald afleveret på genbrugspladserne, i et lukket kredsløb med separat indsamling, sortering, forberedelse til genanvendelse og afsætning af de udsorterede materialer af husholdningsaffald, eller 2) at udbyde husholdningsaffaldet til sortering og forbehandling på det private marked, hvor sorteringen og behandlingen kan ske sammen med relevant sammenligneligt erhvervsaffald.

Behov for en lovændring?

Enkelte kommuner er utilfredse med, at lovgivningen spænder ben for, at husholdsningsaffald og erhvervsaffald samles på sorteringsanlæg, der ejes af både kommuner og private. Det vil spænde ben for stordriftsfordele og for en øget genanvendelse i Danmark.

Kommunerne har desuden ladet Miljøstyrelsen forstå, at de ikke blot kan udbyde sorteringen og genanvendelsen af husholdningsaffald på det private marked, idet kommunens indflydelse på kvaliteten af sorteringen/forbehandling og afsætningen til/genanvendelsen samt anlæggets miljøforhold og øvrige dispositioner alene vil kunne ske via kontrakten med den private aktør, hvilket ikke giver kommunerne tilstrækkelig kontrol. Da kontrakterne også skal være af en længere varighed, vil det desuden være særligt udfordrende at sikre tilstrækkelig fleksibilitet til at kunne rumme de politiske ønsker i en sådan periode. Kommunerne mener, at den relevante indflydelse på længere sigt kun kan opnås gennem direkte deltagelse i bestyrelsen i et selskab, som delvis ejer af anlægget.   Enkelte kommunerne har også ladet forstå, at der jo ikke pt. er nogle private aktører at udbyde sorteringen til, og at man ikke kan/vil vente.

ARI's holdning til fælles ejerskab af centrale sorteringsanlæg

Flere og flere oplysninger tyder på, at det ikke nødvendigvis er hverken optimalt eller nødvendigt at bygge sorteringsanlæg, som både kan rumme det genanvendelige husholdningsaffald og det genanvendelige erhvervsaffald. Affaldet fra de to kilder alligevel er af så forskellig karakter, at det ikke kan underkastes samme sortering. Dette aspekt er dog ikke på nuværende tidspunkt ordentligt belyst. Alligevel kan der ikke være så meget tvivl om, at det vil være de færreste aktører, som selv har mængder, der berettiger, at de selv bygger et anlæg. Hovedparten af aktørerne vil skulle samarbejde og pulje deres mængder for at opnå stordriftsfordele.  Det kan således lægges til grund, at der skal samarbejdes, og at nogen skal investere penge i sorteringskapaciteten.   I øjeblikket er der flere muligheder for samarbejde og for at samle mængder, selv om der ikke kan være tale om fælles (off.-privat) ejerskab: - Flere kommuner kan gå sammen i selskaber og pulje deres egne mængder fra husholdningerne i kommunerne. - En kommune – eller flere kommuner - kan etablere et anlæg alene for deres eget husholdningsaffald og udlicitere driften til en privat aktør. - En kommune kan udbyde sit husholdningsaffald til sortering på et anlæg etableret og drevet af en privat aktør. I denne situation vil anlægget kunne rumme både affald fra husholdninger og erhverv. - En kommune kan udbyde og indgå en OPP-kontrakt med en privat aktør, som skal opføre, drive og finansiere sorteringsanlægget   Kommunerne kan opnå den fornødne styring af og kontrol med sorteringskvaliteten via kontrakter - tjenesteydelseskontrakter. Det ses således allerede på f.eks. skole- og ældreområdet. Der kan sagtens udarbejdes kontrakter, som muliggør innovation i kontraktsperioden, og hvor både ”bestiller” og ”udfører” gives incitament til samarbejde og innovation og fleksibilitet.   Det er desuden ingen grund til at betvivle, at et privatejet og –drevet anlæg ikke altid vil foretage en sortering, som matcher markedets krav og behov, og som dermed matcher den kvalitet, der sikrer, at affaldsmaterialerne genanvendes. Der er således ikke et enormt behov for kommunalt definerede sorteringskvaliteter.   Det er i øvrigt også kommunerne, som er godkendelsesmyndighed og tilsynsmyndighed for sorteringsanlæggene, og de kan herigennem stille en række vilkår, der både regulerer anlæggenes miljøforhold, sorteringsteknikker m.v.   Der er senest i 2009 truffet politisk beslutning om, hvem der skal stå for håndteringen af det genanvendelige erhvervsaffald. Denne beslutning skal hverken omgøres eller gennemhulles nu. Principielt er det derfor i modstrid med den politisk fastlagte overordnede ansvarsfordeling på affaldsområdet at give kommunerne en specifik lovhjemmel.   ARI står fast på, at private er klar til at investere i det øjeblik, kommunerne udbyder nogle mængder til sortering. Det er dog nødvendigt, at dem, der har ejerskabet til affaldet, tager det første skridt. Kommunerne må melde ud omkring, hvilken ydelse/løsning de vil have, og hvilke mængder de har.   Hvis kommunerne mener, at noget er til hinder for, at de kan foretage udbud på nuværende tidspunkt, vil ARI støtte kommunerne i ønsket om yderligere afklaring af de lovgivningsmæssige rammer (eksempelvis i fastlæggelsen af den maksimale kontraktslængde, udarbejdelsen af standarder for kontraktsvilkår o.lign.).

Miljøprojekt nr. 1558

Miljøprojekt nr. 1559

Kammeradvokatens udtalelse