20.05.14 ARI Nyheder

Debat: Nye regler om private tilbagetagningsordninger

Endelig er de ”private tilbagetagningsordninger” blevet til gældende ret. Ærgerligt at Miljøstyrelsen ikke har fundet anledning til at modificerer kravet til dokumentation af ordningernes miljømæssige resultat endnu mere.

Endelig er de ”private tilbagetagningsordninger” blevet til gældende ret. Bekendtgørelse nr. 422 af 10. april 2014 om ændring af bekendtgørelse om affald (Private tilbagetagningsordninger) er nu udstedt, og reglerne trådte i kraft den 1. maj.

Private virksomheder vil med de nye regler have adgang til at etablere tilbagetagningsordninger for deres egne produkter, og både husholdninger og erhverv vil have adgang til at anvende tilbagetagningsordningerne uden at komme i konflikt med kommuners monopol på håndteringen af husholdningers affald.

Dokumentation for ordningens miljømæssige resultat

De private ordninger skal kunne dokumentere et samlet miljømæssigt resultat, som svarer til eller er bedre end håndteringen, der kræves i medfør af den gældende affaldslovgivning. Da udkastet til reglerne var i høring, var kravet, at dokumentationen skulle ske via en livscyklusvurdering (LCA).

ARI’s største kritikpunkt under høringen af reglerne var, at dette krav er alt for byrdefuldt, og at det dermed vil afholde private virksomheder fra at etablere private tilbagetagningsordninger. Miljøstyrelsen har nu slækket en smule på kravet, og der stilles i de udstedte regler alene krav om en livscyklusscreening – som dog også er en tung proces.

Det er ærgerligt, at Miljøstyrelsen ikke har fundet anledning til at modificerer kravet til dokumentation af ordningernes miljømæssige resultat endnu mere. Private virksomheder vil for langt størstedelen alene have interesse i at etablere egne tilbagetagningsordninger, hvis de kan bruge ordningerne i deres markedsføring. Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande m.v. i markedsføringen gør, at dette kun giver mening og kun er lovligt, hvis ordningerne er bedre i miljømæssig henseende end de nationale behandlingskrav.

En hurtig tur på ”Google” viser, at en livscyklus-screeninger kræver proceskædebeskrivelser og en mængde data og kan fylde alt mellem 5 og 150 sider. Eksempelvis fylder en livscyklus-screening af renseteknologier for fiskeindustrien foretaget for Miljøstyrelsen 105 sider.

Det er også værd at bemærke, at i stort set alle andre lande i EU er egne tilbagetagningsordninger bare noget man laver. Det kræver hverken anmeldelser eller godkendelser.

Håber på mange private tilbagetagningsordninger

På trods af den massive barriere for etableringen af ordninger, håber vi i ARI på, at mange private virksomheder vil kaste sig ud i det. De private tilbagetagningsordninger vil typisk være ordninger, som flytter affaldet fra den kommunale skraldespand, hvor indholdet sendes til forbrænding, og til en særskilt indsamling til genanvendelse af affaldsmaterialerne. Danmark skal øge genanvendelsen af affald betragteligt, og mange bække små gør som bekendt en stor å.

Reglerne

ARI's høringssvar