Læs ARI's høringssvar til revisionen af aktørbekendtgørelsen
I forbindelse med høringen af Energistyrelsens udkast til en revideret aktørbekendtgørelse sender ARI nu egne bemærkninger til Energistyrelsen.
ARI bifalder overordnet implementeringen af producentansvaret for emballage. Det er afgørende for sektorens udviklingen og mulighederne for at sikre investeringer i genanvendelse i Danmark, at der kommer ro om rammerne samt, at der sikres en fair konkurrence mellem aktørerne i branchen.
Vi er dog meget utilfredse med ophævelsen af reguleringen af genbrugshjørner på genbrugspladserne, da vi mener at den hidtidige regulering, som nu også bliver den gældende fremadrettet, indeholder en række uhensigtsmæssigheder. Disse risikerer at skævvride konkurrencen mellem kommunale og private løsninger, og ARI lægger i denne forbindelse vægt på, at den reviderede bekendtgørelse, som minimum skal afklare disse uhensigtsmæssigheder, således at alle aktører i branchen vil have den samme forståelse af reglerne fremadrettet.
ARI’s forslår at produkter, der som affald, ville være omfattet af de listede EU-reguleringer kan modtages i en bytteordning på genbrugspladsen (med direkte bytte mellem borgere), men hvis genstandene ikke afhentes af andre borgere indenfor en rimelig tid, skal disse flyttes til producentansvarets materiel
Derudover savner vi overordnet, at bekendtgørelsen reelt bliver revideret i lyset af ændringerne i Miljøbeskyttelsesloven og i overensstemmelse med emballagebekendtgørelsen, således at kravene i de to bekendtgørelser aktivt understøttede hinanden.