(Opdateres løbende...)

Europa-Parlamentets Miljøudvalg (ENVI) har godkendt den reviderede udgave af Affaldsrammedirektivet efter afsluttede trilogforhandlinger d. 19. februar. Den nye aftale markerer et vigtigt skridt mod en grønnere europæisk tekstilsektor, og selvom aftalen stadig er ny, kan vi nu tegne stregerne op for den overordnede ramme.

Krav til indsamling

En stor udfordring i indsamlingen af tekstilaffald i Danmark har hidtil været at holde tekstilerne tørre. For at undgå skader og forurening sætter Affaldsrammedirektivet krav til, at  tekstilaffald skal beskyttes mod vejr og eksterne forureningskilder ved indsamlingssteder og sorteringsanlæg. Det betyder, at affaldsoperatører skal sikre ordentlige opbevaringsforhold, hvilket vi forudser vil blive en del af fremtidige udbudskrav.

Alle tekstiler, der bliver indsamlet separat, vil fremover betragtes som affald uanset deres stand, medmindre de bliver vurderet som genbrugsegnede direkte ved indsamlingsstedet af en professionel genbrugsaktør eller en socialøkonomisk organisation. Mens den konkrete indsamlingsmodel for tekstilaffald skal fastlægges på nationalt niveau, ser det dog ud til, at det vil være mest oplagt for producentansvarsordningerne at indsamle i én strøm set i lyset af anskuelsen af alle indsamlede tekstiler som affald. Derudover stiller direktivet krav om professionel sortering efter indsamling, hvorfor det vil give dårlig mening at bede borgerne om at skelne mellem tekstiler til genbrug og tekstilaffald.

Alle borgere skal nemt kunne komme af med deres aflagte tekstiler. Indsamlingsnettet skal derfor være landsdækkende og ikke mindst dække alle regioner, også dem uden større økonomisk potentiale. I samarbejde med kommuner og socialøkonomiske aktører skal  det sikres, at indsamlingen fungerer effektivt og er tilgængelig for alle borgere.

Krav til Sortering

Alt tekstilaffald skal sorteres efter affaldshierarkiet, hvorfor genbrug skal have førsteprioritet. For at tekstiler kan miste deres status som affald skal de gennem en dokumenteret sorteringsproces, der desuden skal være detaljeret nok til at sikre, at tekstilerne inddeles efter markedskriterier og relevante kvalitetsstandarder. Hvor muligt skal sorteringen understøtte lokal genbrug for at minimere transport og fremme en cirkulær økonomi.

Tekstiler, der ikke kan genbruges direkte, skal i første omgang prioriteres til genfremstilling, hvor de kan blive omdannet til nye produkter. Hvis dette ikke er muligt, skal de sendes til genanvendelse frem for forbrænding eller deponering.

For at sikre sporbarhed skal sorteringsprotokoller vedlægges emballagen og indeholde detaljer om indholdet, ansvarlige virksomheder og specifikke sorteringskriterier.

Yderligere Krav

Blot fordi fokus på indsamlingen af tekstiler øges, betyder det ikke, at disse ender i den rette spand. Hvert femte år skal myndighederne derfor gennemføre en analyse af, hvor stor en andel af det blandede kommunale affald, der udgøres af tekstiler. Baseret på resultaterne skal de relevante aktører tage de nødvendige skridt til at reducere mængden af tekstilaffald i restaffaldet.

For mange tekstiler bliver i dag eksporteret uden mulighed for reel afsætning i destinationslandet, og mellem de genbrugelige tekstiler findes ofte tekstiler, som egentlig burde have været klassificeret som affald. Fremover får myndighederne i medlemslandene derfor ret til at inspicere forsendelser af tekstiler, der er vurderet egnede til genbrug, for at sikre, at der ikke eksporteres affald under dække af genbrugsmaterialer. Alle professionelle forsendelser skal dokumenteres med fakturaer og bevis for tidligere sortering.

Opstår der mistanke om, at en forsendelse indeholder affald, kan myndighederne pålægge producenter eller tredjeparter at betale for inspektion og analyse.

Hvad så nu?

Selvom vi har fået den endelige aftale og de overordnede rammer på plads, venter der stadig et langt forløb forude. Vi forventer, at den endelige aftale publiceres i EU-tidende engang i november, hvorefter der skal gå 20 dage før direktivet træder i kraft. Herefter har medlemsstaterne 20 måneder til at implementere direktivet i national lovgivning, mens store, mellemstore og små virksomheder har 30 måneder til at implementere producentansvarssystemer.  Der gives 42 måneder til mikrovirksomhederne.

I ARI og Dansk Industri arbejder vi løbende for, at producentansvaret bliver implementeret på en facon, der giver producenterne incitamenter til at producere grønnere og skaber efterspørgsel på genanvendte materialer, så vi kan få skabt både skala og innovation i affaldsledet.