29.01.26 ATV Nyheder

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i ATV 2026

I henhold til vedtægternes § 4 indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Arbejdsgiverforeningen for Turistvognmænd, ATV.

Fredag den 13. marts 2026, kl. 10.00
på Munkebjerg Hotel
Munkebjergvej 125,
7100 Vejle

med følgende foreløbige dagsorden:

1. Valg af dirigent
2. Bestyrelseslederens beretning
3. Behandling af indkomne forslag
4. Kontingent
5. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Eventuelt

Det reviderede regnskab medsendes via ATV’s nyhedsmail inden generalforsamlingen.

Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være be-styrelsen i hænde senest 8 dage før datoen for generalforsamlingens afholdelse. Forslag kan sendes til sekretariatsansvarlig Kirsten Bork på mail kibo@di.dk

Foreningens vedtægter foreskriver, at bestyrelsen består af en bestyrelsesleder og mindst 3 øvrige bestyrelsesmedlemmer. Medlemmer af ATV, der ønsker at stille op til bestyrelsen, skal senest torsdag 5. marts 2026 fremsende ønske herom til sekretariatsansvarlig Kirsten Bork på mail kibo@di.dk

Ved afstemning på generalforsamlingen har hver medlemsvirksomhed stemmetal i forhold til den indberettede lønsum i det forudgående kalenderår (kontingentgrundlag) med 1 stemme pr. påbegyndt 1 mio. kr. i beregnet årlig lønsum. Intet medlem kan have mere end 50 stemmer. Ethvert
medlem kan lade sig repræsentere ved et andet medlem, når der foreligger skriftligt fuldmagt. Intet medlem kan dog have mere end 1 fuldmagt.

Tilmelding til generalforsamling og frokost

Generalforsamlingen begynder kl. 10.00. ATV vil sammen med AKT være vært ved en frokost kl. 12.00, der afholdes samme sted som generalforsamlingen.
Tilmelding til generalforsamling og frokost bedes af hensyn til det praktiske arrangement venligst ske senest torsdag 5. marts 2026 til sekretær Maria Wejendorp på mail mawe@di.dk

Indkaldelse til ATV generalforsamling med foreløbig dagsorden

Hent