Bioenergy Denmark er en sektion for bioenergi i DI Energi. Hovedformålet for Bioenergy Denmark er at sikre rammerne for og kommunikere fordelene ved bioenergien i energisystemet – nu og i fremtiden. Bioenergy Denmark ønsker at vise danske virksomheders biobaserede løsninger på verdens energi- og klimaudfordringer, som kan skabe vækst, erhvervsudvikling og beskæftigelse.
Vores medlemmer er virksomheder og forsyningsselskaber, der opererer indenfor afbrænding af biomasse til el- og varmeproduktion, producenter af biobrændstoffer, bioraffinering, teknologiproducenter, virksomheder og rådgivere der arbejder med udvikling af nye energiløsninger, der bl.a. vedrører biomasse, herunder CCUS, PtX og bio-to-X.
Forankringen i DI og DI Energi giver Bioenergy Denmarks dagsorden og aktiviteter en stærk politisk gennemslagskraft, synlighed og effekt. Bioenergy Denmark arbejder også tæt sammen med DI’s afdeling i Bruxelles og er medlem af den europæiske brancheorganisation Bioenergy Denmark, hvor vi arbejder for at påvirke beslutningerne i EU.
Bioenergy Denmark ledes af en bestyrelse bestående af medlemsrepræsentanter, der sammen sætter retning og prioriteter for sektionens arbejde. Det daglige arbejde med sektionen og kontakt til medlemmerne varetages af et dedikeret sekretariat, som du er velkommen til at kontakte for flere informationer og medlemskab.