Rambøll

Rådgivning om bioenergi og Bio-to-X løsninger.

Rambøll er en global ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomhed, som arbejder for at skabe bæredygtige løsninger inden for en lang række områder, herunder energi, byggeri, transport, urban design, vand, miljø samt management consulting.

Rambøll har lang erfaring med arbejdet i energisektoren og dens grønne omstilling til bæredygtige energikilder såsom vind, sol og bæredygtigt biomasse.

Det dækker hele spektret af både nye og kendte teknologier samt projektfaser – lige fra tilladelser, business cases og konceptmodning til egentlig projektering, engineering og detaljeret design samt langsigtet drift og vedligeholdelse.

Rambøll er involveret i mange projekter, som arbejder henimod en omstilling af energiforbruget i bl.a. transportsektoren, såsom shipping og flytransport via løsninger indenfor både Bio-to-X og Power-to-X. Biobrændstoffer kan allerede i dag produceres og erstatte fossile brændstoffer. Fremtidige nye innovative teknologier, der omsætter fast biomasse (lignocellulose) til brændstoffer er i rivende udvikling og vil i de nærmeste år modnes hurtigt og være klar til yderligere opskalering af biobrændstofproduktion. Rambøll har fokus på en lang række nye teknologier inden for Bio-to-X, herunder pyrolyse, biomasse gasificering, hydrotermisk fortætning (HTL), biokemisk konvertering til alkoholer, biogas, mv.

Rambøll leverer rådgivning og vejledning i alle faser af Bio-to-X og green fuels projekter herunder bl.a. koncept og business case udvikling, feasibility studier, FEED, EPCM, kommissionering og drift.

Relateret indhold