30.09.25 Nyheder

Bioenergiens rolle i den grønne omstilling i Danmark og EU

På vores konference den 3. september satte vi i Bioenergy Denmark fokus på bioenergiens rolle i den grønne omstilling i Danmark og EU. Tak til oplægsholderne og de omkring 45 deltagere, der var med til at skabe en inspirerende og indsigtsfuld formiddag med godt netværk og dialog.

Bioenergi spiller en stadig større rolle i den grønne omstilling – både i Danmark og Europa. Det satte vi i Bioenergy Denmark fokus på ved konferencen den 3. september, hvor omkring 45 engagerede deltagere blev inspireret og fik mulighed for at udveksle erfaringer og netværke.

Bioenergien er allerede i dag  en vigtig del af vores energisystem; den leverer varme og el til virksomheder og borgere; skaber værdi i industrien og er med til at omstille vores transportsektor. Også i fremtiden bliver bioenergien vigtig, da den bidrager til et sikkert og robust energisystem.

På konferencen kom vi godt omkring både en status fra Bruxelles til aktuelle emner herhjemme inden for biomasse og biobrændstoffer.

Alt i alt blev det i dén grad en inspirerende dag med skarpe oplæg og gode diskussioner om bioenergiens betydning og muligheder.

 

Fra Bruxelles til Danmark – status og fremtidsudsigter

Dagen startede med et europæisk perspektiv på bioenergien med oplæg om den aktuelle situation i Bruxelles, og hvad fremtidsudsigterne er for bioenergien i Europa. Ileana Repaci fra Bioenergy Europe gav os et overblik over de seneste politiske tiltag fra EU, og Agata Zalewska fra Business Europe fortalte om EU’s energisystems transition frem mod 2050.

På det nationale plan fik vi en opdatering på de nye bæredygtighedskrav til træbiomasse og elforsyningssikkerhed af Morten Stig Hansen fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Niels Peter K. Nielsen fra Ørsted fortalte om Ørsteds spændende arbejde med CO2-fangst og lagring på biomassefyrede værker.

Transportsektoren var også på programmet, hvor vi zoomede ind på, hvordan biomasse kan spille en rolle i forhold til både de traditionelle biobrændstoffer og fremtidens biobrændstoffer – ved hjælp af oplæg fra Carina Jensen fra MissionGreenFuels, Marlene Christensen fra Crossbridge Energy Fredericia og Ulrik Falkenberg Lending fra Kvasir Technologies.

 

Tak for en inspirerende dag!

Afslutningsvist skal der lyde en stor tak til både oplægsholdere og deltagere for at gøre konferencen til en spændende og udbytterig dag – og for at være med til at sætte fokus på  bioenergiens betydning i den grønne omstilling.

Christina Graaskov Ravn

Christina Graaskov Ravn

Sekretariatsleder, Bioenergy Denmark

  • Direkte +45 3377 3790
  • Mobil +45 2811 1878
  • E-mail chgr@di.dk

Relateret indhold