Brolæggerprisen

De nye belægninger i midtbyen består af små chaussesten i varierende størrelser langs husene og nyskårne brosten på kørearealet, som forskønner bykernen, sammenbinder gader og pladser samt bevarer den intakte gadestruktur. Derudover signalerer belægningen en høj kvalitet med respekt for det eksisterende og på nutidige præmisser, som opfylder kravene til moderne tilgængelighed.

”Det er ikke første gang, Varde modtager Brolæggerprisen. I 2006 fik Varde prisen for det flotte Torv, hvor vand og vandløb spiller ind i et åbent byrum. Og så skal man ikke tro, at man kommer sovende til sådan en pris. I Varde midtby har man genskabt lidt middelalderby. Brolægningen, der udgør ca. 2.400 m2 ud af et samlet areal på 4000 m2, indgår i byfornyelsesprojekt, der også omfatter bænke, træer, plantekummer og kobberlamper. Alt sammen udført i forbindelse med kloakseparering af området,” sagde oldermand i Brolæggerlauget i DI, Claus Johnsen og fortsatte:

”Tak til landskabsarkitektfirmaet Schønherr, der har udformet helhedsplanen, og til rådgivende ingeniørfirma Rambøll, der i samarbejde med Varde Kommune har stået for detailplanlægningen. Laugsfirmaet Svend B. Thomsen A/S har med deres dygtige medarbejder Bjarne Brinck og dygtige brolæggere gjort dette projekt til virkelighed. Projektet har været så stort, at andre brolæggervirksomheder har været med involveret. Det gælder Schantz Brolægning og Ankersø Brolægning. Tak til alle!”

Oldermand i Brolæggerlauget Claus Johnsen (til venstre) overrækker Brolæggerprisen 2022 til Vardes borgmester Mads Sørensen.

Læs mere her

- Kongensgade er med sikkerhed det største brolægningsprojekt, der har vundet Brolæggerprisen i nyere tid. Nogen kan måske huske, at Brolæggerprisen før er gået til Esbjerg Kommune. Det skete nemlig i 2002, hvor det var renoveringen af Torvegade, der fik prisen, og i 2013 modtog tegnestuen Schønherr prisen for design af den nye Ribe Domkirkeplads,” siger Claus Johnsen, oldermand i Brolæggerlauget, og fortsætter:

- Det kræver faglighed, dygtighed, samarbejde og planlægning med erhvervslivet og butikker. En byggeleder, der har overskud og er omstillingsparat. Man skal kunne sit håndværk og formå at omsætte bygherrens og arkitektens ønsker til et stykke arbejde, og det har Arkil-Stürup formået. Og så skal der en Kongensgade til, siger han.

Oldermand i Brolæggerlauget Claus Johnsen overrækker Brolæggerprisen til borgmester Jesper Frost Rasmussen på torvet i Esbjerg, mens brolæggere fra Arkil-Stürup ser til. Foto: Klaus Hybler.

Granitbrosten i tusindvis og knap syv års arbejde ligger bag renoveringen af den cirka én kilometer lange Kongensgade samt sidegader. Arbejdet er fuldendt, veludført, og borgerne i Esbjerg har fået en gågade, der taler til sanserne.

Læs mere her

- Coronaen har heldigvis ikke sat en stopper for årets Brolæggerpris, for der har været tre gode kandidater. Vinderen af dette års Brolæggerpris er LYTT Architecture. LYTT Architecture får prisen for deres faglige interesse og viden inden for brolægning herunder det gode samarbejde med vores medlemsvirksomhed i Brolægningssektionen i DI Byggeri, siger oldermand i Brolæggerlauget, Claus Johnsen og fortsætter:

- Det er derfor en stor glæde at overrække Brolæggerprisen til en arkitekt, der i den grad sætter en ære i at anvende brolægning, som har viden om brolæggerfaget, og som kan stille krav til udførelsen, så projekterne bliver fagligt korrekte og holdbare.

På billedet: Oldermand i Brolæggerlauget Claus Johnsen overrækker året Brolæggerpris til landskabsarkitekt og partner i Lytt Architecture, Torben Møbjerg. 

Landskabsarkitekt Torben Møbjerg, LYTT Architecture takkede for prisen:

- Hos LYTT Architecture er vi meget stolte over at modtage årets Brolæggerpris. Det er en stor inspirationskilde til vores fortsatte arbejde med brolægning og udviklingen af nye idéer til brug af de smukke materialer. Tak til Brolæggerlauget for Brolæggerprisen 2020, siger Torben Møbjerg, LYTT Architecture.

- For at sikre størst mulig genanvendelighed forsøger vi i vores projekter så vidt muligt at indbygge belægninger i ubundne sættematerialer, så tingene kan skilles ad og genbruges direkte. På Amalienborg Slotsplads har vi udelukkende genanvendt eksisterende belægningsmaterialer med supplement af slidte materialer fra Københavns Kommunes materialedepot. Som ganglinjer på fortovene har vi genanvendt de lange, smalle bordursten, som tidligere har ligget på Israels Plads. Materialemæssige genanvendelsesmuligheder er blevet en vigtig overvejelse, når man projekterer gader og byrum, men det helt særlige ved genanvendelse af brolægning er, at materialerne kun bliver smukkere og smukkere med årene, hvorved den æstetiske værdi højnes over tid, slutter Torben Møbjerg, LYTT Architecture.

Med prisen følger 25.000 kroner, der skal bruges til at finde ny inspiration og viden indenfor brolægning.

  - Vi er samlet her i dag for at overrække en pris eller en anerkendelse om man vil for et rigtig flot stykke arbejde, der er udført her på Torvet.

Brolæggerlaugets dommerkomite har blandt de indkomme forslag udvalgt tre, som skilte sig ud, og efter yderlige votering og kvalitetsvurdering blev det besluttet, at Ringsted Kommune er dette års vinder af Brolæggerprisen.

Prisen består af en lille messingplade, der bliver monteret et sted her på Torvet, hvor den kan ses, samt en check på 25.000 kr., der ifølge traditionerne skal bruges til at danne endnu mere inspiration til udsmykning af gader og torve, eller mere viden om brolægning.

Brolæggerprisen uddeles til en bygherre, rådgiver eller arkitekt, der med et eller flere projekter har vist nytænkning og iderigdom i forbindelse med anvendelse af det traditionsrige brolæggerfag, og det skal ikke bare være materialer i en god kvalitet, men arbejdet skal også være udført håndværksmæssigt korrekt og af faglærte brolæggere.

Dette er løst ved at genbruge nogle af de gamle granitfliser på Torvet. Der er indbygget bænke rundt om bassinerne, plantet træer ind i belægningen og i det hele taget tænkt over detaljerne.

  - Torvet er et rart sted at opholde at sig, og et byrum, der skaber liv. Ikke alene med hjælp fra arkitektens fine streger, men også fordi vi har at gøre med en bygherre, som er samarbejdsvillig og lydhør overfor brolæggernes forslag under vejs, sagde Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen og fortsatte:

  - Jeg vil også gerne rette en tak til Gehl Arkitects, 1:1 Landskab, Orbicon som er specialister inden for klima løsninger, Rambøll som har stået for hovedprojekt og ført tilsyn, Ringsted kommune, Ringsted Forsyning og entreprenørerne Arkil og Zacho-Lind, som har fået assistance fra PP-brolægning. Dette brolæggerarbejde og klimaprojekt forskønner Torvet her i Ringsted, som i den grad er en værdig modtager af brolæggerprisen.

Granit i byen siden middelalderen
Borgmester Henrik Hvidesten takkede herefter for prisen og henledte opmærksomheden på, at Ringsted viderefører en lang tradition:

  - Ringsted har en lang tradition for at anvende granit i byen, og granit har præget gadebilledet i Ringsted siden middelalderen. På Ringsted Torv er der nu lagt ca. 5.000 m² granit som en naturlig videreførelse af den tradition. Granitten på det nye torv er med at binde historien sammen med en aktiv nutid. Og hele omdannelsen af Torvet er med til at binde byen sammen og skabe en attraktiv bymidte, der giver mulighed for mange forskellige aktiviteter og appellerer til både unge og ældre, lokale og besøgende. Ringsted Torv er blevet et nyt spændende byrum, der kombinerer klimatilpasning med attraktivt byliv i hjertet af Ringsted, sagde Borgmester Henrik Hvidesten og fortalte og uddybede baggrunden for projektet:

 - Der var tre overordnede formål med af omdannelsen af bymidten og Torvet: Ny kloakering i Bymidten, Klimatilpasning af Bymidten og ikke mindst: en mere levende og attraktiv Bymidte. Der havde gennem flere år været stigende behov for at udskifte de gamle, udtjente kloakledninger i Ringsted Bymidte, og samtidig var der i forbindelse med de store skybrud i 2011 og 2012 opstået et nyt behov for at kunne håndtere ekstreme regnvejrshændelser, så oversvømmelser kunne undgås.

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen overrækker Brolæggerprisen 2019 til borgmester Henrik Hvidesten, Ringsted Kommune.

Med prisen følger 25.000 kroner, der skal bruges til at finde ny inspiration og viden indenfor brolægning.

Brosten – det er ikke bare noget, man går på. De karakteristiske sten kan emme af historie og sættes, så de bliver til værker på jorden. Det er belægningen foran Tingbjergs nye kulturhus og bibliotek et fantastisk eksempel på. Kragh & Berglund Landskabsarkitekter A/S vinder årets Brolæggerpris i et tæt opløb mod fire stærke kandidater fra hele landet. Arkitekterne modtager prisen på grund af deres arbejde med at nytænke og projektere belægningen foran det nye kulturhus og bibliotek i Tingbjerg.

Men helt ny er belægning ikke. For at bevare en del af pladsens historie har Kragh & Berglund Landskabsarkitekter A/S valgt at genbruge de gamle brosten, der også er lidt ud over det sædvanlige.  

- Brostene, der er blevet genanvendt, er engelske brosten. Og det er nærmest det samme som at have guld mellem hænderne, når man er brolægger. Den engelske brosten er af høj kvalitet og er meget skarpt tilhugget. Det betyder, at de er fantastiske til at lave helt plant og utrolig nøjagtigt brolæggerarbejde, siger sektionskonsulent for Brolæggerlauget i DI Byggeri, Mikael Mortensen.

Ros til landskabsarkitekterne

Ved prisoverrækkelsen uddybede Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen, hvorfor det netop er Kragh & Berglund Landskabsarkitekter, der i konkurrence med fire nominerede kommuner, er årets prismodtager:

- Det skyldes, at Kragh & Berglund i den grad er lykkes med at skabe et byrum, som har en klar identitet og som går i fin dialog med bygninger og landskab. Her er det de oprindelige brostensbelægninger, der igen er anvendt til at skabe et nyt byrum med sin helt egen identitet, altså genbrug, eller cirkulær økonomi om man vil, sagde oldermand Claus Johnsen og fortsatte:

- I har videreført områdes kulturmiljø og kulturarv, og skabt et indbydende byrum, der kan styrke naboskab og samhørighed. Og I har haft overblik og råderum til at tænke ungt og fremad. Jeg er overbevist om at Kragh & Berglund med denne Brolæggerpris i al fremtid vil tænke på faglig stolthed, når det drejer sig og Brolægning og belægning.

Håndværk og arkitektur spiller sammen

Arkitekt, cand.arch Karen Tovgaard, Kragh & Berglund, takkede for prisen:

- Vi er stolte over at have tegnet en plads hvor den håndværksfaglige og arkitektonisk tanke spiller sammen og vi har fra starten haft et fantastisk godt samarbejde med brolæggerne, som har lagt stor omhu og faglig stolthed i detaljeløsningerne for at få vores idé og udtryk igennem. Foranderligheden og skiftet i udtrykket er tænkt i projektet. På en regnvejrsdag vil brostenene stå blanke frem og bordurstenene matte med den kostede overflade, sagde Karen Tovgaard.

- En stor tak til brolæggerne fra C.C.Bruun. Det har været en fornøjelse at komme på tilsyn og i samarbejde med jer fundet de gode løsninger, der forenede idé med håndværk, sluttede Karen Tovgaard.

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen overrækker Brolæggerprisen 2018 flankeret af medarbejdere i Kragh & Berglund Landskabsarkitekter (fra højre): Karen Tovgaard, Dir. Hans Kragh, Christina Mathiesen, oldermand Claus Johnsen, Mark Sønderup, Carina Refsing Nissen, Ida Marie Wedfall, Johanna Bonne Eckerdal, Benjamin B.

Nytænkning

Brolæggerprisen uddeles til en bygherrer, rådgiver eller arkitekt, der har vist nytænkning og iderigdom i forbindelse med et eller belægningsprojekter. Komiteen lægger vægt på kreativitet, valg af materiale og den håndværksmæssige kvalitet, og derudover skal bygherren have udført et kvalificeret tilsyn. 

Ud over pladsen i Tingbjerg var gågaden i Esbjerg, det nye torv i Grenå, Vallensbæks promenadesti og klimasikringen af Ringsted Torv indstillet til prisen.

Med prisen følger 25.000 kroner, der skal bruges til at finde ny inspiration og viden indenfor brolægning.

- Vi er samlet for at uddele Brolæggerprisen og dermed hylde veludført arbejde, og i år går denne hyldest til Høje-Taastrup Kommune. Den nye stationsplads åbner porten for et byrum, som folk og indbyggere i Hedehusene og Taastrup kan glæde sig over, sagde Brolæggerlaugets oldermand, Claus Johnsen i forbindelse med overrækkelsen.

- Det håndværksmæssige helhedsindtryk er usædvanlig godt og de enkelte løsninger, herunder adgang til tog og bus er velovervejede. Belægningen, samlinger og tilslutninger er veludført som et bevis på dygtigt brolægningsarbejde, fortsatte oldermanden.

Teglklinker som belægning

Stationsplads Hedehusene udgør 5.000 m², der hovedsagelig er belagt med teglklinker som reference til dengang, da lokale teglværker brugte Hedehusene Station til transport af deres produktion.

Hovedpladsen, som er udsmykket med et springvand og opholdstrappe, danner rammen for restauranter med udeservering samt for markeder og byfester.

Juul Frost Arkitekter har designet den nye stationsplads, og P.P. Brolægning A/S har udført det prisvindende arbejde.

Selve prisen består af en messingplade, monteret på en chaussésten, som placeres i belægningen et sted på stationspladsen.

Desuden følger en kontant pengegave på 25.000 kroner, der ifølge traditionerne skal bruges til give endnu mere inspiration til udsmykning af gader og torve, eller for eksempel til medarbejdere, som ønsker efteruddannelse og mere viden om kvalitetskrav og holdbare belægninger.

Borgmesteren takkede

Borgmester Michael Ziegler takkede herefter for prisen: 

- Jeg er meget stolt over, at jeg på kommunens vegne står her i dag og modtager Brolæggerprisen 2017. Der laves flot brolæggerarbejde mange steder i landet, og jeg er derfor særligt glad for, at Brolæggerlauget i DI Byggeri værdsætter netop vores projekt. Tak til arkitekterne Juul og Frost for idéen og for at omsætte de gode ideer fra borgerne til en arkitektonisk flot stationsplads, sagde Michael Ziegler og fortsatte:

- Til slut vil jeg gerne takke P.P. Brolægning. I har været yderst kreative, smidige, samarbejdsvillige og har været rigtigt gode til at finde brugbare løsninger. Og så har I samtidig udført et håndværk med en helt usædvanlig nidkærhed og akkuratesse. Det skal I have stor tak for. 

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen og borgmester Michael Ziegler sætter den sidste sten på Stationspladsen.

Borgmester Michael Ziegler og oldermand Claus Johnsen flankeres af de dygtige brolæggere fra P.P. Brolægning A/S.

I konkurrence med tre andre nominerede projekter blev det gågaderne i Viborg, som priskomitéen i Brolæggerlauget i DI Byggeri pegede på

- Viborg Kommune vinder Brolæggerprisen for renoveringen af byens gågader, som er sket med vellykket brug af holdbare og smukke materialer, rigtig flotte løsninger ved indgangspartier til forretninger, gadeinventar, og ikke mindst denne vandkunst, som vi står ved, sagde Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen i forbindelse med prisoverrækkelsen.

- Det er Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue, som har tegnet projektet og laugsfirmaet Dan Jord fra Århus, der har udført opgaven med deres dygtige brolæggere og anlægsfolk. Og i samarbejde med Viborg Kommunes Trafik og Veje samt handelsstandsforeningen i byen har man koordineret fremdriften af arbejdet. Det kræver samarbejde fra alle sider, og ikke mindst tålmodighed. Alle parter har ydet deres bedste! fortsatte oldermanden.

Den omfattende renovering af Viborg gågader andrager ca. 7.300 m² og består af granitsten der er savet i top og bund, så belægningen er jævn og behagelig at gå på. Langs butikkernes facader er der sat brosten i såkaldte ”udstillingszoner”, hvor de enkelte butikker har gadevarer placeret.

Forud for belægningsarbejdet har entreprenøren udskiftet forsyningsledninger som fjernvarme og vand. Desuden er regn- og spildevand blevet separeret og der er etableret nye forsinkelsesbassiner til regnvand i gågaden.

Viborgs borgmester takkede for prisen

Brolæggerprisen gives hvert år som anerkendelse til en bygherre eller til projekterende arkitekter og ingeniører, der i særlig grad har udvist iderigdom og nytænkning. Prisen består af en lille messingplade monteret i en chaussesten samt en check på 25.000 kr.

Borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune, takkede for prisen:

- Vi er stolte af at modtage den fornemme pris, og vi er stolte af Viborgs smukke gågader! Det er en stor glæde, at løsningen på vores ønsker om at forene byens historie med nutidens krav om tilgængelighed i vores gågader oven i købet bliver anerkendt af fagfolk fra Brolæggerlauget i DI Byggeri. Vi vil nedlægge brostenen med det synlige bevis for anerkendelsen her midt i Sct. Mathiasgade. Her får man et særligt godt indtryk af det flotte arbejde og belægningens betydning for byrummets udtryk. Jeg vil naturligvis også gerne takke brolæggerne fra Dan Jord for det flotte arbejde, I har udført i samarbejde med Viborg Kommunes fagfolk.

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen og konsulent Mikael Mortensen, DI Byggeri overrækker brolæggerprisen til borgmester Torsten Nielsen, Viborg Kommune

Oldermand Claus Johnsen begrunder pristildelingen i sin tale

Udførende brolæggerfirma DanJord A/S bød efterfølgende på frokost

Københavns Kommune modtog den 11. november Brolæggerprisen 2015 som anerkendelse for en række arbejder, hvor kommunen i særlig grad har udvist idérigdom og respekt for brolæggerfagets tradition og arbejdsmetode.

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen har overrakt Brolæggerprisen til teknik- og miljøborgmester Morten Kabell flankeret af adm. direktør for DI Byggeri Lars Storr-Hansen samt mange af de udførende brolæggere og mestre.

Fornyelsen af den 18.000 kvadratmeter store plads ved Nørreport Station er et af de projekter, som dommerkomiteen har lagt til grund for uddelingen af årets Brolæggerpris. Desuden er Københavns Kommune blevet præmieret for projektet med fornyelse af Købmagergade og dens tilstødende pladser og ikke langt derfra den 9.000 kvadratmeter store Israels Plads, der nu er Københavns største. En gennemgribende renovering af Istedgade med nye cykelstier og fortove samt nyt bustracé i midten af vejen fra Haraldsgade til Øster Søgade har også del i hæderen.

Oldermand Claus Johnsen lykønsker teknik- og miljøborgmester Morten Kabell

- De har været kloge i Københavns Kommune. De har benyttet sig af de sidste års krise med lave anlægspriser til at investere i anlægsarbejde og samtidigt holdt fast i både kvalitet, nytænkning og traditioner, når det drejer sig om brolægning, sagde oldermanden i Brolæggerlauget, Claus Johnsen, ved prisoverrækkelsen.

Teknik- og miljøborgmesteren, Morten Kabell, modtog prisen på vegne af Københavns Kommune og han lagde ikke skjul på, at hovedstadskommunen er glad for at modtage prisen.

- Det er en ære og en anerkendelse at modtage Brolæggerprisen for arbejdet med vores byrum, hvor vi bestræber os på at skabe mere byliv og husker på, at det handler om kvalitet. Jeg er ikke mindst stolt af, at det nu er anden gang, at København modtager prisen, sagde Morten Kabell og tilføjede:

- Det er vigtigt, at byen er åben og funktionel. Det skal ikke bare være pænt, men også fungere sammen med sine omgivelser. Vi bevarer identiteten ved at vælge gammelt design af brolægning og anvende klassisk granit, der for eksempel spiller sammen med københavnerbænkene. Det er vores gode arkitekter og byplanlæggere, der står bag idéerne og jer som udførende, der leverer kvaliteten. Der skal lyde en stort tak til alle.

Brolæggerlaugets Seniorklub var også repræsenteret ved prisoverrækkelsen

Selve prisen består af en messingplade samt en check på 25.000 kr., der blandt andet kan anvendes til videreuddannelse af medarbejdere. Morten Kabell annoncerede ved prisoverrækkelsen, at beløbet vil gå til de af kommunens medarbejdere, der ønsker kurser vedrørende kvalitetskrav og holdbare belægninger, som arrangeres i 2016 af Brolæggerlauget under DI Byggeri.

Efter talerne var der en let anretning til de fremmødte

I forbindelse med Kertemindes 600 års jubilæum er belægningerne i renæssancehavnen blevet fornyet. Et vellykket projekt, som nu hædres med året Brolæggerpris for det smukke resultat.

- Vi er her i dag for at overrække en pris, som har været overrakt siden 1986. Hvordan gør man sig så fortjent til sådan en pris? Det gør man kort og kontant ved at udføre brolægning af høj håndværksmæssig og fineste kvalitet, samt ved at have en bygherre og rådgivere, der udviser iderigdom og nytænkning af det traditionsrige brolæggerfag. Og ikke at forglemme samarbejder om resultatet ved at være lydhør overfor, hvad brolæggere og mester foreslår af løsninger, sagde Brolæggerlaugets oldermand i DI Byggeri, Claus Johnsen.

Alt det er ifølge DI Byggeris Brolæggerlaug lykkedes med den nye renæssancehavn.

- Man har indfriet drømmen om at gøre denne plads i Kertemindes historiske hjerte til et samlingssted for byens borgere og turister. Alt dette havde ikke været muligt, hvis Kerteminde kommune stod alene med investeringen. Uden Realdania var projekter nok aldrig blevet til noget, så stort tak til dem også, sagde oldermanden.

Borgmester i Kerteminde, Hans Luunbjerg takkede for prisen:

- Det er et stort skulderklap til et projekt, som er præget af nytænkning og kreativitet. Vi har fået et fantastisk, centralt byrum, en flot indgang til byen og et sted, hvor vi mødes. I sommers var det en fornøjelse at se det liv, som der var ved havnen, hvor unge som gamle nød området. Det tegner godt for fremtiden, sagde han.

Projektet til 24 mio. kroner er realiseret i samarbejde med Realdania, der har bidraget med 16 mio. kroner, mens Kerteminde Kommune har finansieret resten. Landskabsarkitekt Schønherr og det rådgivende ingeniørfirma Orbicon står som rådgivere bag genfortolkningen af renæssancehavnen, og Nordfyns Brolægning har udført granitbelægningerne.

Borgmester Hans Luunbjerg (t.h. i midten) og Oldermand Claus Johnsen (t.v. i midten) flankeres af de stolte brolæggere fra Nordfyns Brolægning ved Ulla Simonsen og Benny Hansen (yderst t.v.)

Byen søger igen mod vandet, idet man har trukket granitbelægningen omkring kirken helt ud til kanten af havnebassinet. Renæssancehavnens gulv er udført med chaussesten, som er kløvet rent, og dermed behageligt at gå på.

Fakta om projektet ”Byen søger igen mod vandet”

Den nye renæssancehavn genfortæller Kertemindes historie. Byen søger igen mod vandet, idet man har trukket granitbelægningen omkring kirken helt ud til kanten af havnebassinet. Renæssancehavnens gulv er udført med chaussesten, som er kløvet rent, og dermed behageligt at gå på.

Der er sat granitbrosten i vejbanen langs kajen af den gamle renæssancehavn, mens fortove og cykelstier samt parkeringspladser er sat i chaussésten. Cykelstierne er adskilt fra pladsen med bånd af bordursten, der tillige fungerer som ledelinjer for blinde.

Granitfliser og de aflange bordursten er med til at understrege linjerne. Som et særligt raffinement og for at undgå malede striber er fodgængerfeltet sat i lyse og mørke brosten, mens svingbanen ligeledes er optegnet i selve belægningen.

I områder med udeservering, på anløbspladser og udsigtsplatforme bliver chaussestensbelægningen brudt med andre formater og større flader af granit, som på forskellig vis indbyder til ophold.

På Renæssancehavnen er brugt følgende mængder:

• 1.900 m² Brosten
• 3050 m² Chaussésten
• 445 m Bordursten
• 213 m² Granitfliser

Ved prisoverrækkelsen på Domkirkepladsen den 9. oktober 2013 takkede Schønherr for et godt samarbejde med de to udførende brolæggervirksomheder, Stürup A/S Anlæg og Esbjerg Brolægning.

- I har skåret, løftet, tilpasset, vurderet og finpudset. Og I har til daglig haft en god dialog med Ribes borgere, mens renoveringen har stået på, sagde Torben Schøherr.

Prisen på 25.000 kr. blev overrakt af Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen onsdag den 9. oktober på domkirkepladsen.

- Schønherr har udvist særlige evner inden for projektering og anvendelse af det traditionsrige brolæggerfag, og har omskabt pladsen med et moderne islæt, der forener et aktivt byrum og samtidig giver et samspil med den omkringliggende historiske bykerne, sagde Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen ved prisoverrækkelsen.

Esbjerg Kommunes borgmester Johnny Søtrup var gæstetaler ved prisoverrækkelsen, og han roste ligeledes Scønherrs arbejde på domkirkepladsen.

- Det glæder mig meget, at Brolæggerlauget har bemærket den særlige indsats, og det bekræfter, at der er blevet lavet en arkitektonisk genistreg ud over det sædvanlige her i Ribe.

De mere end 100.000 sten er sat med millimeterpræcision i et spektakulært mønster. Farven i belægningerne skifter fra lyse jordfarver til grå og blå nuancer, og harmonerer på fornemste vis med kirkemurens 800 år gamle sten og med det velbevarede gadenet i den historiske bykerne.

Mønsteret i den diskret skrånende belægning har fundet inspirationen i kirkegulvet, og de syv størrelser af granitsten i nordiske farver smelter i periferien gradvist sammen med byens karakteristiske brostensmønster.

Esbjerg Kommune har med økonomisk støtte fra RealDania anlagt domkirkepladsen, der har et samlet areal på 7.320 m².

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen overrækker Brolæggerprisen 2013 til Torben Schønherr.

Borgmester Johnny Søtrup fra Esbjerg Kommune (t.h.) var gæstetaler ved prisoverrækkelsen, og takkede Torben Schønherr (t.v.) for et vellykket projekt med et tårnhøjt ambitionsniveau.

Farvespillet i granitbelægningen skifter fra lyse jordfarver til grå og blå nuancer.

Domkirkepladsen var nærmest sunket i jorden i takt med at byen voksede og den tiltagende trafik. Derfor skulle belægningen på pladsen hæves til samme niveau som domkirkens flisegulv.

Der var et stort fremmøde på den nye og meget smukke brolagte plads foran Kulturværftet, da Brolæggerlaugets oldermand, Claus Johnsen, uddelte årets Brolæggerpris til borgmester Johannes Hecht-Nielsen.

Kulturhavn Kronborg er blevet bundet sammen af en både kunstnerisk og gennemtænkt brolægning, hvor nye og gamle sten er lagt sirligt på pladser, ravelin og kajanlæg. Byen har åbnet sig mod vandet og der er skabt nye byrum, hvor mennesker mødes, og hvor større kulturelle engagementer kan finde sted. Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen lykønskede Helsingør med prisen:

- Helsingør ligger midt i hjertet af 600 års dramatisk Danmarkshistorie. Her herskede Kronborgs kanoner over Øresund, her spillede Hamlet sin rolle, og her var Helsingør Skibsværft i over 100 år med til at opbygge en af verdens førende søfartsnationer. Dengang som i dag var god brolægning vigtig og gav fast grund under fødderne. Derfor er arbejdet udført af faglærte brolæggere, som i samarbejde med landskabsarkitekter har gjort denne plads tidssvarende. Ved at sammenbygge nyt og gammelt er der skabt et byrum, som er et rart sted at være og som giver en oplevelse af stedets historie, fortalte oldermanden.

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen var meget glad for Brolæggerlaugets skulderklap.

- Kulturhavn Kronborg er levende historie og ikke mindst et samlingspunkt for alle. Her skal der være et aktivt byrum, og bygherrepartnerskabet Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Realdania og Helsingør Kommune er meget tilfredse med alt fra den arkitektoniske helhedsplan og valg af materialer til den meget effektive arbejdsindsats, vi har set af brolæggerne. At modtage Brolæggerprisen 2012 er et skulderklap til alle i projektet, og jeg ser frem til 2013, hvor den sidste sten er lagt for at fuldende Helsingør Kommunens kulturelle flagskib, sagde Borgmester Johannes Hecht-Nielsen.

Kulturhavn Kronborg er belagt med chaussésten i to slags portugisisk granit, som giver et smukt nuancespil i overfladen. Ved indgangen til Kronborg er lagt et bånd af chaussésten, der har en savet overflade, som blander sig med de kløvede sten langs båndets sider. Og som særlig udsmykning er der nedfældet træplanker i azobé samt lyslinjer i ens dimensioner.

Håndværk og planlægning arbejder sammen

Projektet er udført af Aarsleff i totalentreprise, mens brolægningsarbejdet er udført af BrolæggerKompagniet og J.B. Brolægning, som begge er medlemmer af Brolæggerlauget under DI Byggeri.

Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersens har udarbejdet helhedsplanen for Kulturhavn Kronborg, og Juul Frost Arkitekter har haft ansvar for projektering og fagtilsyn.

- I vores projekteringsarbejde har vi vægtet enkelhed og materialer af høj kvalitet for at eksponere de historiske værdier. De robuste materialer som granit, hårdt træ og stål, danner nu sammen med over 13.000 m² chausséstenflader et performativt gulv for uformelle møder, begivenheder og rekreativt ophold. Vi er stolte over, at vores valgte projekteringsløsninger nu får Brolæggerlaugets anerkendelse, samtidig med at vi afsætter et spor i Danmarks kulturhistorie, fortæller seniorlandskabsarkitekt Susanne Grunkin fra Juul Frost Arkitekter.

Landskabsarkitekt Jeppe Aagaard Andersen udarbejdede helhedsplanen, som han fortæller om, mens oldermanden og borgmesteren lytter

Borgmester Johannes Hecht-Nielsen modtager brolæggerprisen af oldermand Claus Johnsen

Der var feststemning, da Helsingør Borgmester flankeret af brolæggere modtog Brolæggerprisen 2012 af oldermanden

Efter prisoverrækkelsen blev de ca. 80 fremmødte inviteret på frokostbuffet i Kulturværftet

- Vi står i dag hos rådgivende ingeniørfirma Rambøll Danmark. De har heldigvis en person, som har fået lov til at udvikle sig gennem årene til noget særligt. Én som har forkærlighed for granit, ikke én som bare har læst sig til, hvad andre rådgivere eller bygherrer mener at vide, men én som har en passion for brolægning og som oveni købet lytter på, hvad Brolæggerlauget og deres medlemmer har af erfaringer om de pågældende belægninger. Derfor er årets vinder af brolæggerprisen seniorkonsulent Keld Olsen, sagde Brolæggerlaugets oldermand Claus Erik Johnsen i forbindelse med prisoverrækkelsen.

Brolæggerprisen gives hvert år som anerkendelse til en bygherre eller til projekterende arkitekter, ingeniører og rådgivere, der i særlig grad har udvist iderigdom og nytænkning, og det er blot syvende gang, at Brolæggerprisen tildeles en person. Prisen består af en lille messingplade monteret i en chaussesten samt en check på 25.000 kr.

Det var frilægningen af Aarhus Å, det store projekt i midtbyen i midten af 1990'erne, der vakte Keld Olsens interesse for brolæggerfaget. Han blev en del af et dedikeret projektteam ved Stadsarkitektens Kontor i Aarhus, hvor arkitekt Poul Damgaard og Keld Olsen opbyggede et tæt samarbejde. Et samarbejde, som kun er blevet stærkere over årene.

Gennem årene har Keld Olsen arbejdet på adskillige brolæggerprojekter i Østjylland. Aarhusianerne har ikke kunnet undgå at lægge mærke til byens nye nedgravede affaldscontainere med de karakteristiske affaldsøer i chaussésten og granitfliser. Og Silkeborgenserne kender Norups Plads med de store granitfliser i forskellige størrelser uden for byens bank.

Opvokset på Bornholm har prismodtageren ikke kunnet undgå at lade sig inspirere af granit, og da Monumentet over Danmarks Internationale Indsats for nyligt blev indviet på Kastellet, spottede han straks, at det var opført i bornholmsk granit, som ifølge Keld Olsen er den stærkeste og smukkeste granit af alle. Og det er granitten, der har vundet hans hjerte, fordi den holder farve, form og er et gedigent materiale, der holder i århundreder. Skulle nogen være i tvivl, så kan man kigge forbi et par andre af Keld Olsens nyere projekter på Bispetorv og Frederiksgade i Aarhus. Her folder granittens muligheder sig fuldt ud.

Oldermand Claus Johnsen overrækker Brolæggerprisen til Keld Olsen.

Den 2. november fik borgmester i Ballerup Kommune, Ove E. Dalsgaard, overrakt Brolæggerprisen 2010 for det flotte og veludførte brolægningsarbejde på Søndergård Torv.

Søndergård er et nyt by- og boligkvarter, der ligger op ad Måløv Station. Den nye bydel er opført omkring en 600 meter lang kunstig sø, som er omkranset af en granittrappe. I den ene ende af søen begynder torvepladsen, som i vifteform bevæger sig op mod den 5 meter høje vandskulptur ’Nåleøjet’, udført af billedhugger Bjørn Nørgaard.

Brolæggerprisen gives hvert år som anerkendelse til en bygherre eller projekterende arkitekter og ingeniører, der i særlig grad har udvist iderigdom og nytænkning i respekt for brolæggerfagets tradition og arbejdsmetode. Prisen består af en lille messingplade til at montere i belægningen samt en check på 25.000 kr.

Brolæggerlaugets oldermand Claus Johnsen fremhævede de fine detaljer og brug af granit i arbejdet:

- Her er anvendt granit i trinforkanter, som granitfliser, og til mønsterbånd, lagt som en stor vifte. Dertil kommer en granittrappe som søkant, der snor sig langs vandet. Det hele bliver sammenholdt af Bjørn Nørgaards skulptur ”Nåleøjet”, hvorfra der løber vand over granitten. Vand som er med til at give granitten magisk liv. Der er lagt sandfarvet belægningssten i en slags forbandt, som er med til at fremhæve viften. Her har den faglærte brolægger og hans lærlinge måtte tænke sig nøje om, sagde oldermanden og fortsatte:

- Alt dette er man ikke kommet sovende til. Det kræver vilje og samarbejde. En arkitekt, som kan lytte på en god brolægger, der lynhurtig kan foreslå en løsning på et pludselig opstået problem, en rådgiver som hurtig kan træde til og hjælpe, og entreprenører som har overblik og is i maven. Og ikke mindst kunstner Bjørn Nørgaard, der altid fandt en løsning på problemet, og var god til at få alle parter til at samarbejde. Når alt dette er lagt sammen, så har Brolæggerlaugets priskomite valgt Ballerup kommune til vinder af Brolæggerprisen 2010.

Borgmester Ove E. Dalsgaard takkede for prisen:

- På Ballerup Kommunes og beboernes vegne vil jeg godt takke for den fornemme pris. Det er et godt og robust projekt. Ingen tvivl om, at det giver området kvalitet, og tak til Brolæggerlauget for de 25.000 kroner. Pengene vil blive sat ind på en konto, som skal bruges til studieophold for kommunens medarbejdere, sagde borgmesteren. 

Centralt på Søndergård Torv står den store stenskulptur begået af Bjørn Nørgaard

Som entreprenører bag anlæg af torvet stod Brødrene A. & B. Andersen på 1. etape, og Zacho-Lind A/S på 2. etape. Brolæggermester Leif Thygesen, brolæggermester Johnny Kaptain og Faxe Brolægning A/S udførte belægningsarbejdet. Moe & Brødskov bistod som rådgivende ingeniør, mens arkitekt Stine Bærentzen fra Bærentzen Landskab og Bjørn Nørgaard har tegnet pladsen.

Brolæggerlauget har siden sit 100 års jubilæum i 1986 uddelt en pris ”for et påskønnelsesværdigt arbejde som forbilledligt har tilgodeset brolæggerfaget. Prisen er en anerkendelse af en kreativ udnyttelse af fagets muligheder i respekt for dets tradition og arbejdsmetode”.

- Foruden at der her i Kalundborg er udført et rigtig flot stykke brolægningsarbejde, så har vi i Brolæggerlauget også lagt vægt på, at der er et særligt perspektiv i dette arbejde. Blandt andet det smukt tænkte springvand og åløb, der er lagt ned i brolægningen i bymidten, og så det, at Kalundborg Byråd ser granitbelægningen som et led i en større helhed. At arbejdet bringer os videre, siger laugssekretær John Hvass.

Brolæggerprisen tildeles efter indstillinger, der vurderes af et udvalg under Brolæggerlauget, som består af oldermanden Claus Erik Johnsen fra Faxe Brolægning, brolæggermester Lars Stenholt Lorentzen fra Petri & Haugsted, tidligere brolæggermester og præsident for Erhvervsfonden Carl J. Hansen samt laugssekretæren.

Prisen består af en messingplade, et diplom og 25.000 kr. fra erhvervsfonden. Hvad pengene skal gå til, fastlægges af borgmester Kaj Buch Jensen; overvejelserne går i retning af indsamling af inspiration til fremtidige projekter.

Den officielle overrækkelse sker fredag den 9. oktober 2009 kl.14.30 ved springvandet Kordilgade og Vænget, hvor en delegation med Brolæggerlaugets oldermand, Claus Erik Johnsen i spidsen overrækker prisen til borgmester Kaj Buch Jensen.

Overrækkelsen vil finde sted for omkring 100 særligt indbudte, og efterfølgende er kommunen og Brolæggerlauget vært ved en lille officiel reception.

Kalundborg Kommunes borgmester Kaj Buch Jensen modtager brolæggerprisen 2009 flankeret af Brolæggerlaugets oldermand Claus Erik Johnsen (t.h.) og laugssekretær John Hvass (t.v.)

Fakta

• Brolægning er den ældste form for vejbelægning. I Danmark findes enkelte mindre brolagte vej-strækninger fra oldtiden.
• Brolæggerfaget opstod formentlig som egentligt håndværksfag omkring 1300-tallet.
• Brolæggerlauget blev stiftet i 1660 og er en landsdækkende sammenslutning af brolæggermestre under DI Byggeri.
• Medlemmer af Brolæggerlauget udfører arbejdet efter Dansk Standard for brolægning DS 1136 og i overensstemmelse med de høje kvalitetskrav, der kendetegner den faglærte brolægger.

Lauget har siden sit 100 års jubilæum i 1986 uddelt en pris ”for et påskønnelsesværdigt arbejde som forbilledligt har tilgodeset brolæggerfaget. Prisen er en anerkendelse af en kreativ udnyttelse af fagets muligheder i respekt for dets tradition og arbejdsmetode”.

- Foruden at der her i Fredericia er udført et rigtig flot stykke brolægningsarbejde, så har vi i Lauget også lagt vægt på, at der er et særligt perspektiv i dette arbejde. Blandt andet det smukt tænkte åløb, der er lagt ned i brolægningen i bymidten, og så det, at Fredericia Byråd ser granitbelægningen som et led i en større helhed. At arbejdet bringer os videre, siger laugssekretær John Hvass.

Brolæggerprisen tildeles efter indstillinger, der vurderes af et udvalg under Brolæggerlauget, bestående af oldermanden, en tidligere brolæggermester, en nuværende brolæggermester, præsidenten for Erhvervsfonden og laugssekretæren.

Hvad pengene skal gå til, fastlægges af borgmester Uffe Steiner Jensen; overvejelserne går i retning af, at de skal tilkomme dem, der har stået for projektet.

Fredericia Kommune hædres for kreativ brolægning omkring Torvet

Fakta

Brolægning er den ældste form for vejbelægning. I Danmark findes enkelte mindre brolagte vejstrækninger fra oldtiden. Brolæggerfaget opstod formentlig som egentligt håndværksfag omkring 1300-tallet.

Medlemmer af Brolæggerlauget udfører arbejdet efter Dansk Standard for brolægning DS 1136 og i overensstemmelse med de høje kvalitetskrav, der kendetegner den faglærte brolægger.

- Avedørelejren er et flot eksempel på et miks mellem gammelt og nyt. Belægninger med chaussesten, brosten og rendesten i granit er blevet bevaret samtidig med at der er etableret niveaufri adgange, sagde Brolæggerlaugets oldermand Claus Erik Johnsen, der ved prisoverrækkelsen 14. september 2007 fremhævede arbejdet som både smukt og veludført.

Han havde dog også roser til kommunen generelt:

- Hvidovre Kommune har en mangeårig tradition for at bruge laugsfirmaer. Kommunen ønsker at standarden skal være høj, og der bliver ikke gået på kompromis. Andre steder i kommunen, Hvidovre Torv, Hvidovre Kirke og Friheden Station, er også gode eksempler på brolægningsarbejde.

Det er brolæggerfirmaet Brian Schnegell A/S der har udført belægningsarbejdet. Det omfatter bl.a. renovering af fortove, 2 km kantsten og rendesten samt omkring 500 m²  chaussesten.

Ifølge viceborgmester Milton Graff Pedersen er Avedørelejren et hjertebarn i kommunen.

- Vi købte lejren i 1999, og det der dengang var skrot med brugte patronhylstre her og der, er blevet til en ny bydel med et flot byrum og flere kulturtilbud, sagde han.

Brolæggerprisen gives hvert år til en bygherre eller projekterende der har udvist iderigdom og nytænkning i forbindelse med brolægning. Prisen består af en messingplade monteret i en chaussesten og en check på 25.000 kr.

Brolæggerlaugets oldermand Claus Erik Johnsen er til venstre flankeret af viceborgmester Milton Graff Pedersen og til højre af vejformand Jørgen Larsen og jomfruen.

Prisen uddeles den 11. august, men han kender ikke den nærmere begrundelse for, at kommunen blev valgt.

- Jeg ser prisen som et udtryk for, at Torvet er af en vis kvalitet, sagde Kaj Nielsen, ifølge JydskeVestkysten.

Byens torv er blevet forskønnet med et brolagt torv, som nu får Brolæggerlaugets pris. Der lægges stadig brosten, så det er en pris værd. Torvet i Varde er et eksempel, hvor der er kræset for det gamle håndværk i en grad, så det belønnes med Brolæggerprisen 2006.

Brolæggerlauget uddeler hvert år prisen til et specielt godt stykke brolæggerarbejde, som ”en anerkendelse af en kreativ udnyttelse af brolæggerfagets muligheder i respekt for dets tradition og arbejdsmetode”.

- I bedømmelsesudvalget faldt vi for det rigtig flotte stykke brolægningsarbejde, der er blevet lavet ved Torvet i Varde. Herudover har vi lagt vægt på, at der er et særligt perspektiv i arbejdet med det smukke åløb, der er lagt ned i brolægningen, men også fordi Torvets brolægning er et led i en større helhed. Arbejdet skal nemlig fortsætte fra Torvet ad Slotsgade, begrunder oldermand i Brolæggerlauget, Claus Erik Johnsen.

Brolæggerprisen blev indført ved laugets 100 års jubilæum i 1986, og består af en messingplade, et diplom og 25.000 kr.

Det smukke forløb af Varde Å er lagt ned i brolægningen

Sammen med Dan Andersen driver Preben Grønlund Andersen og Grønlund Aps, der er hjemmehørende i Valby. Preben Grønlund har arbejdet med projektering, rådgivning og tilsyn med blandt andet byrumsfornyelse.

Ét af de fingeraftryk han sætter på sine projekter er den flittige brug af granit. Det er især kommet til udtryk i Helsinge, hvor man har gennemført et byfornyelsesprojekt i midtbyen.

Prisen overrækkes netop med baggrund i dette projekt, hvor Preben Grønlund i en årrække har ført tilsyn med byfornyelsen, hvor chaussésten og anden granit er blandt de anvendte materialer.

Preben Grønlund er glad for, at han kan sætte prikken over i'et ved at modtage sin pris netop i Helsinge. Han fremhæver et godt samarbejde med kommunens ansatte som et ekstra plus ved opgaven.

20 år hos Rambøll

Prismodtageren var i 20 år ansat i det rådgivende ingeniørfirma Rambøll, inden han blev selvstændig. I dag beskæftiger Andersen og Grønlund ApS i alt ni medarbejdere.

Preben Grønlund har foretaget adskillige studierejser til udlandet og prøver altid at overføre de bedste erfaringer til det hjemlige marked - og fortsat med en svaghed for granit.

Udover i Helsinge har Grønlund løst opgaver i blandt andet Hvidovre, Glostrup, Køge og Københavns Kommune, ligesom der i et samarbejde med Vejdirektoratet satser på at udvikle holdbare granitbelægninger til den mere og mere krævende tunge trafik.

Og så arbejder Grønlund intenst efter devisen: Tingene skal kun laves én gang, så det skal være rigtigt første gang.

Brolæggerprisen består af en messingplade indfattet i en chaussésten, et diplom samt et rejselegat på kr. 25.000 kroner.

Prisoverraskelsen blev overværet af Laugets medlemmer, Laugets venner og kommunalt ansatte med borgmester Claus Lange og teknisk direktør, Gunnar Rasmussen, i spidsen.

Prisen blev uddelt af Brolæggerlaugets oldermand, Søren Rasmussen.

Det tæller også med, at bygherren og de projekterende teknikere har formået at føre kvalificeret tilsyn med arbejdets udførelse. Og det har Teknisk Forvaltnings medarbejdere haft en heldig hånd med. De smukt varierede belægninger i Vejle midtby er udført af Dan Jord A/S, Risskov.

- Vi spørger altid laugsmedlemmerne, om der er gang i noget, som kunne fortjene årets hæderspris, og derved erfarede vi, at der foregik spændende ting i Vejle, fortæller oldermand Søren Rasmussen.

Samlet anerkendelse

Men det er ikke kun gågaden, der bliver præmieret. Prisen dækker bredt, fordi Vejle i en lang periode har brugt brolæggerhåndværk til at forskønne ’byens gulv’.

Vejles borgmester, Flemming Christensen, er glad for prisen:

- Det er et stort skulderklap, fordi denne pris endnu en gang understreger, at der holdes øje med, hvad der sker i Vejle, og at uvildige personer mener, at vi gør det godt i vores bestræbelser på at forskønne byen.

Søren Rasmussen og Flemming Christensen

- Det er en stor glæde for os, at vort medlem Petri og Haugsted A/S sammen med Metro-folkene har opnået de resultater, vi ser i dag, siger oldermand Søren Rasmussen, Brolæggerlauget.

Prisen er udformet som en messingplade monteret i chaussésten, og den ledsages af et rejselegat på 25.000 kr. – til inspiration for fremtidige projekter.

Oldermand Søren Rasmussen, Brolæggerlauget, direktør Anne-Grethe Voss og formand Henning Christoffersen, Ørestadsselskabet I/S

- Overordnet set har Esbjerg Kommune gennem mange år brugt håndværket i forskønnelsen af bymiljøet, både med egne svende og ved at bruge laugets medlemmer. Lige nu gælder det Torvegade - og med prisen ønsker vi både at give anerkendelse og ikke mindst opmuntring til at fortsætte, sagde oldermand Søren Rasmussen fra Brolæggerlauget ved overrækkelsen den 13. august 2002.

Prisen består af en lille messingplade monteret i en chaussésten samt et rejselegat på 25.000 kroner. Pengene skal ifølge fundatsen anvendes til en inspirationsrejse i udlandet for at styrke prismodtagerens fremtidige arbejde med brolægning.

Brolæggerlauget er en sammenslutning af 52 brolæggervirksomheder fra hele landet. Lauget har uddelt prisen siden 1986 til blandt andre Odense, København, Ærøskøbing, Svendborg, Århus og Ribe.

Brolæggerlauget i DI Byggeri (tidl. Danske Entreprenører) har besluttet at tildele Slots- og Ejendomsstyrelsen Brolæggerprisen 2001. Der sker med den begrundelse at Slots- og Ejendomsstyrelsen har udvist stor interesse og respekt for det gamle brolæggerhåndværk i forbindelse med adskillige renoveringsarbejder på statens slotte og bygninger.

Brolæggerlauget uddeler én gang årligt Brolæggerprisen til en person, institution eller virksomhed, der på særlig vis har udnyttet brolæggerfagets muligheder.

Senest har Slots- og Ejendomsstyrelsen stået bag restaureringen af Christian VII´s Palæ på Amalienborg, genopbygningen af Christiansborg Slotskirke, restaureringen af Christiansborg Ridebaneanlæg og Marmorbroens Pavilloner samt genskabelsen af barokhaven ved Frederiksborg Slot.

I 2015 indmeldte Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (tidl. Slots- og Ejendomsstyrelsen) sig som interessemedlem i Brolæggerlauget.

Brolæggerlauget har tildelt Brolæggerprisen 1996 til Københavns kommune.

Baggrunden for tildelingen er anvendelsen af granitbelægninger blandt andet på Axeltorv, Nytorv og Gammeltorv, Strædet, Sankt Hans Torv, Kongens Nytorv, Rådhuspladsen og Højbro Plads.

- Som borgere i København ønsker vi ikke alle vandrette flader brolagte. Tværtimod kræver den stigende trafik, både bilister og cyklister, en kørevenlig asfalt- eller betonbelægning, men på den baggrund påskønner vi i endnu højere grad kommunens bestræbelser for at skabe et kønnere gulv, som passer ind i omgivelserne, sagde oldennand for Brolæggerlauget, Søren Rasmussen, ved overrækkelsen.

Brolæggerprisen består af en chaussesten med en messingplade, som er blevet placeret i det chaussebelagte areal omkring statuen af Absalon, Københavns grundlægger. Mere kontant er prisen på 25.000 kr.

Brolæggerlauget tæller 45 virksomheder over hele landet.

Det var især gågaderne i byens midte, Skomagergade, Guflandsstræde og Karen Gisdatterstræde der blev fremhævet i forbindelse med prisoverrækkelsen, men med i den totale bedømmelse talte også bl.a. belægningsarbejderne i Jernbanegade og busterminalen.

Gågaderne i bymidten, der er projekteret af kommunens egne teknikere, arkitekt Niels Tørsløv og ingeniør Claus Thorsen, fremstår som et af de mest iderige og indbydende bymiljøer i Danmark. Belægningen er valgt ud fra et ønske om at imødekomme funktionelle krav fra såvel de handlende som fodgængerne. Med specielle hensyn til de synshandicappede, som kan orientere sig via en markør i gadens midte.

Ved prisoverrækkelsen henviste Brolæggerlaugets oldermand Søren Rasmussen til en beskrivelse i Ladernanns Rejseleksikon fra 1976, hvor Roskildes bymidte omtales således: "Det hyggelige købstadsmiljø har ændret karakter i de senere år. Hovedgaden er blevet betonpræget og kønsløs". De sætninger er nu gjort til skamme. Roskilde har grund til at være stolt over det helt unikke gågademiljø, skabt i et forbilledligt samarbejde mellem de politiske beslutningstagere, kommunens dygtige teknikere og de handlende i området. Man har haft sans for de mange små detaljer, der giver en flot helhed.

l Brolæggerlauget beundrer vi den kreativitet og kvalitetsbevidsthed, der er den røde tråd i dette miljø. For en gågade skal jo ikke blot være en gennemgangsrute, men et område, hvor man har lyst til at være. Slentre rundt og kigge på butikker eller tage en pause under indkøbsturen. Når såkaldte eksperter og belæste økonomer i dag taler om arbejdsmarkedets vilkår, fokuserer man altid på lønninger, slid og arbejdstid. Hvorimod man som regel glemmer det allervigtigste, nemlig arbejdsglæden. Faglærte brolæggere ligger i toppen af lønskalaen, og vi gør alt for at tilsikre et godt arbejdsmiljø. Men som andre håndværkere holder vi af at møde udfordringer. At blive stillet over for opgaver, som virkelig kræver det ypperste af os og tydeligt markerer forskellen mellem den faglærte håndværker og den velmenende amatør.

l håndværkerjargon siger man, at murerens fejltagelser kan skjules bag en vedbendranke og tømrerens og snedkerens forsyndelser kan dækkes af et tykt lag maling. Brolæggerens arbejde ligger frit fremme alle døgnets 24 timer og bliver hver eneste dag bedømt af såvel fagfolk som lægmand. Den mindste fejl i belægningen bliver omgående registreret af de tusinder, der dagligt færdes på byens gulv, og dommen er ubarmhjertig. Det er vilkår, vi kender og kan lide at leve med. For det fortæller os hver dag, at det næstbedste arbejde langtfra er godt nok, sluttede oldermand Søren Rasmussen.

Brolægning er mere end natursten i varierende størrelse, bearbejdning og materiale, den er lyd og lys i byen – den er det scenegulv, hvorpå bylivet udspilles – og den bliver smukkere ved dagligt brug.

Alene brugen af dette håndværk, og brolæggernes arbejde anslår stedets gode stemning, det er rare miljøer at færdes i.

Tidligere var brolægning alene kendetegnet ved brugen af natursten i bearbejdet form, i dag indgår også betonstenene i brolæggerens arbejdsområde. Eller måske en kombination af begge materialer, således at dette indgår i det moderne bymiljø tilpasset stedets arkitektur. For nylig fuldførtes den nye S-togs Station, Frederikssund Trafikterminal.

Det var et meget omfattende belægningsarbejde, hvor mange brolæggere i måneder sad på kraveknappen på det ret skrånende terræn og med belægningen forbandt bystrøg, plads og perron i et mønster over mange variationer.

Det var en krævende opgave, der gav undertegnede "Brolæggerprisen 1989", men som alene blev fuldført, fordi brolæggerne kendte deres håndværk.

Efterskrift: Denne beskrivelse af brolægning ved Frederikssund Trafikterminal blev skrevet af landskabsarkitekt Charlotte Skibsted, og bragt i laugets håndbog Brolægning i 1990-udgaven.

I Odense fik man allerede i 1806 en brolægningskommission. Vi har således lang tradition for brug af brolægning, men må nok erkende, at interessen herfor havde været dalende i konkurrencen med andre vejbelægninger indtil begyndelsen af 1980'erne, hvor vi tog fat på en større ombygning af midtbyen.

Odense fik her genskabt nogle store pladser og tilsluttende gader og stræder med dejlig, gedigen brolægning. Jeg skal blot nævne området ved Hotel H.C. Andersen og det nye Koncerthus samt byens rådhusplads, Flakhaven, hvor brolægningsarbejdet blev belønnet med Brolæggerprisen 1988. l samme tidsrum blev også gågadearealet udvidet til det 3-dobbelte ved brugen af en speciel belægningssten.

Af andre mindre, men væsentlige arbejder kan nævnes trafiksaneringer, sikring af skoleveje samt ændringer af vejarealer i forbindelse med større boligsaneringsopgaver.

Den overvejende del af disse belægningsarbejder bliver udført i et tæt samarbejde med lokale entreprenørfirmaer, som har traditioner for kvalitetsbrolægning, og som også bistår os med de mere rutinemæssige opgaver, såsom opretning af kantsten og fliser.

Odense kommune vil også i fremtiden lægge stor vægt på den kvalitetsmæssige og æstetiske side af, hvad vi betragter som »byens gulv«. Her tænkes også på materialevalget, hvor det er yderst vigtigt at få valgt de rigtige materialer (granit, klinker m.v.) til netop den specielle opgave. Lad disse materiale kun være relativt dyre i anlægsfasen, så trækker holdbarheden og den mindre vedligeholdelse økonomisk i den rigtige retning. Og så kan granit m.v. genbruges!

Vi hilser det derfor velkommen, at DS-Rekommandationen for Brolægning nu er udkommet, og vi opfatter den som et godt bidrag til gennemførelsen af Odense kommunes intentioner på belægningsområdet.

Efterskrift: Denne beskrivelse af brolægning i Odense blev skrevet af overingeniør Hans Jul Jacobsen fra Odense Kommune, og bragt i laugets håndbog Brolægning i 1990-udgaven.

Sammen med sin mand, Ole Nørgård skabte Edith Nørgård ikke blot en række af landets fineste haveanlæg, men også store landskabstræk, og de deltog og blev præmieret i en lang række arkitektkonkurrencer. Fra 1960’erne fik de stor indflydelse på landskabsarkitektfaget, idet de med deres stilsikre, enkle planudformning og gennemarbejdede løsninger ned i den mindste detalje skabte forbillede og præcedens for efterfølgende landskabsarkitekter, både hvad angår små arealer som hele bydele.

Ved udformningen af den nye bydel Albertslund Syd i 1960’erne skabtes en række friarealer fra den enkelte boligs atriumhave over boliggruppernes torve, den strukturerende kanal midt i bydelen samt Kongsholmparken. Dele af disse arbejder blev udført sammen med Måns Ginman og Søren Harboe, der siden på egen tegnestue har fortsat Edith Nørgårds rene stil. Desuden reetablerede og omformede ægteparret dele af grusgravsområdet Hedeland Nord gennem 1970’erne samt skabte en del motorvejsanlæg på Sjælland, bl.a. Lyngbyvejens indføring til Kbh., 1965-74, der med sin enkle beplantning og gennemførte detaljer er et meget smukt og usædvanligt vejforløb.

Ved Danmarks Tekniske Universitet i Lundtofte, der blev opført i 1960’erne og 1970’erne på et fladt og nøgent slettelandskab, omkransede og strukturerede ægteparret det store anlæg med mægtige bræmmer af egetræer. De enkelte bygningsafsnit ligger omgivet af store flader af lave buske og småtræer, og visse steder formes terrænet med smukke terrasseringer, ligesom individuelle og frodige gårdhaver differentierer indtrykket. Tilsvarende prægnante arbejder kan ses omkring Kbh. S Universitet Amager, 1970-80, og ved Panuminstituttet, 1970-87. Enkelhed og perfektionisme er gennemgående træk; det faste greb om helheden samtidig med, at anlæggene er løst ned til mindste detalje.

På tegnestuens vegne modtog landskabsarkitekt Edith Nørgård i 1986 Brolæggerprisen, bl.a. for de smukke belægninger omkring Helligånds Kirke

Foruden universiteternes gårdhaver kendes også parken omkring kunstmuseet Louisiana som et af tegnestuens betydningsfulde projekter, idet haven som følge af de mange udbygninger har været tegnestuens arbejdsområde fra 1960’erne til i dag. Nybyggeri har nænsomt skullet indpasses i den landskabelige, romantiske park, og desuden er anlagt mindre skulpturhaver, fx Heerup-haven.

Enkel og smuk udformning af friarealer omkring boliger, kollegier og kirker kan også ses ved Kuben i Øverød, 1963, Ved Stampedammen i Hørsholm, 1964, ved Nybrogårdkollegiet i Lyngby, 1970, og ved Vangede Kirke, 1974.

Kilde: Landskab 2/1989.