Bæredygtighed i byggeriet

Der er et stadig stigende fokus på dokumentation af miljøpræstationer og bæredygtighed i byggeriet i dag, men det kan være komplekst at navigere mellem de mange muligheder, man har som producent.

Her på siden har vi samlet de mest kendte miljøvurderingsordninger i den danske byggebranche, deres fokus, samt hvilken merværdi de kan have for dig. Du kan også få et overblik over de fremtidige ordninger, som på både dansk og europæisk niveau vil etablere sig som værktøjer til miljøvurdering fremadrettet. Du kan læse mere om de enkelte ordninger herunder.

Oversigten er udarbejdet af Teknologisk Institut. 

Her ses en oversigt over de forskellige beskrevne certificeringer udfra type, anvendelse og bæredygtighedsområde.

Hvordan kommer jeg igang?

Her er en oversigt over bæredygtighedsvejledninger og -guides, der kan hjælpe dig igang. 

  • Teknologisk Institut har udarbejdet en kort publikation samt baggrundsrapport, som kortlægger og præsenterer de mest kendte miljøvurderingsordninger i den danske byggebranche. Se den her.
  • Bygherreforeningen har udgivet en anvendelig publikation i forbindelse med bæredygtighed, og certificering heraf, er den hvidbog som. Se den her.
  • Statens Byggeforskningsinstitut har i samarbejde med 3XN Architects – GXN udarbejdet Sustainable Building Guide Certifications, hvor de har analyseret og gjort det visuelt nemt at sammenligne ti af de relevante certificeringer. Se den her.
  • Realdania har i samarbejde med Smith Innovation forfattet en lidt længere publikation, som giver et overblik over CE-mærkning, brandklassificering, isoleringsevne, standarder, certificering, miljømærker m.v. Se den her.
     

Hvad er bæredygtighed?

Bæredygtighed er mere end blot energi eller miljø. Det er vigtigt at være opmærksom på at bæredygtighed handler om meget mere end, om en bygning er energioptimeret eller miljøvenlig. For at en udvikling kan kaldes bæredygtig, skal den foregå inden for tre områder: Miljøet, det sociale, økonomien

Med et bæredygtigt fokus samler man således begreberne og arbejder målrettet mod at forbedre tilstanden inden for alle tre områder. En anerkendt definition stammer fra Brundtlandrapporten, der siger: 

 - En udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare

Livscyklusvurdering (LCA)

I en livscyklusvurdering kan det ske, at et produkt giver bedre resultater end et andet for én kategori, og det modsatte for en anden kategori. Her kan du læse, hvad en livscyklusvurdering er, og hvordan du får mest ud af den.

Livscyklusvurderingen, som er input til mange af miljøvurderingsordningerne, giver et estimat på effekten af et produkt eller system (fx en bygning) på en række miljøproblemstillinger, som hedder ”miljøpåvirkningskategorier” (bl.a. Global opvarmning, stratosfærisk ozonlagsnedbrydning, fotokemisk ozon - dannelse, forsuring, eutrofiering/næringssaltbelastning, ressourceforbrug, energiforbrug samt økotoksicitet og human toksicitet).

Det gør den ved at sammenstille og evaluere alle input og output (råmate - rialer, energi, vand) samt potentielle miljøbelastninger (fx udledning til luft, vand og jord; affaldsproduktion) for det pågældende produkt/byggeri i hele dets livscyklus, som er beskrevet i figur 1.

De kortlagte input/output samt potentielle miljøbelastninger omregnes bagefter til den fælles enhed for den pågældende påvirkningskategori (fx for miljøpåvirkningskategorien ”global opvarmning”: Fra kg af metangas udledt til luft til kg CO2 ækvivalenter). Disse er livscyklusvurderingsresultaterne, som du så kan sammenligne med alternative produkter/bygninger, som leverer den samme funktion.

En livscyklusvurdering, som kun fokuserer på global opvarmning, hedder ”carbon footprint”.

Sådan får du mest ud af en Livscyklusvurdering

Brug data af høj kvalitet og så vidt muligt specifikt for det pågældende produkt, sted og anlæg. Test de mest kritiske antagelser ved hjælp af en følsomhedsanalyse.

Husk at inkludere påvirkningskategorierne for human- og økotoksicitet, hvis du er interesseret i effekter af kemikalier på sundheds- samt økosystemer. Husk også, at disse kategorier er præget af stor usikkerhed.

Husk, at ikke alle kemikalier er tilknyttet en model, som binder deres emissioner til miljøet til effekter på økosystemer og menneskers sundhed. For disse kemikalier er det ikke muligt at kvantificere toksicitetspåvirkninger. Husk, at indeklima ikke er omfattet af livscyklusvurdering, da der ikke eksisterer en accepteret model for, hvordan emissioner til indendørs luft påvirker menneskers sundhed.

Resultater fra en livscyklusvurdering er baseret på faktiske udledninger af stoffer til miljøet, og ikke kun på indhold af skadelige stoffer i et produkt, som mange miljømærker. Dermed kan en livscyklusvurdering være mere retvisende end fx miljømærker i forbindelse med kemi, da indholdet af kemikalier ikke nødvendigvis giver et problem, hvis ikke de bliver frigivet.

Husk, at livscyklusvurdering udelukkende er en miljømæssig vurdering. En økonomisk livscyklus analyse hedder Life Cycle Costing (LCC).

Læs mere om Livscyklusvurdering hos LCA Center her.

DGNB

Frivillig kriterie- og LCA-baseret bæredygtighedscertificering for bygninger og byområder. Du kan læse mere om DGNB her og få en forståelse for, om den er relevant for dig.

DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen, German Sustainable Building Council) er den mest anvendte certificeringsordning for byggeri i Danmark, og drives i Danmark af det danske Green Building Council (DK-GBC).

Ved en DGNB-certificering vurderes et byggeri ud fra en række kriterier inden for fem hovedområder: Miljømæssig, økonomisk, social, teknisk og proceskvalitet. Byggeriet tjener point ved adskillige underkriterier, herunder fx indeklima, totaløkonomi, LCA, anvendelse af byggevarer med EPD, miljørisici ifm. byggevarer, miljøpåvirkning ifm. indvinding af materialerne, akustik mm. På baggrund af denne evaluering tildeles byggeriet en sølv-, guld- eller platincertificering.

DGNB blev, af den danske byggebranche, identificeret som den mest omfattende certificeringsordning, som fokuserer på bæredygtighed holistisk set og ikke kun på miljømæssige aspekter.

Merværdi for dig

DGNB kan være noget for dig, hvis du er bygherre og gerne vil demonstrere, at dit byggeri ikke kun er miljøansvarligt, men bæredygtigt i det hele taget, dvs. både økonomisk rentabelt og med en social værdi. Certificeret byggeri kan tiltrække store kunder, som ønsker at leje sig ind i bæredygtige bygninger.

Læs mere om DGNB hos Green Building Council Denmark her og hos DGNB Systems her.

LEED®

Frivillig kriterie- og LCA-baseret bæredygtighedscertificering for bygninger, byer og byområder. Du kan læse mere om LEED® her og få en forståelse for, om den er relevant for dig.

LEED® (Leadership in Energy and Environmental Design) er en miljøcertificeringsordning for byggeriet, der er udviklet i USA og administreret af det amerikanske Green Building Council (USGBC®).

Ordningen fokuserer primært på at fremme bæredygtighed hen over seks forskellige områder: Location & Transportation, Sustainable Sites, Water Efficiency, Energy & Atmosphere, Materials & Resources, Indoor Environmental Quality, Innovation, Regional Priority. De enkelte specifikke kriterier indgår i evalueringen som enten krav eller frivillig kreditgivende tilvalg. Som følge af evalueringen tildeles byggeriet standard-, sølv-, guld- eller platincertificering.

LEED® giver bl.a. point, hvis man anvender byggevarer med EPD’er, træprodukter certificeret med FSC og PEFC, produkter hvor det kemiske indhold er dokumenteret (fx med Health Product Declaration eller Cradle to Cradle-certificering) samt genbrugte eller genanvendte byggevarer. Håndtering af bygge- og anlægsaffald er også ét af kriterierne. Der bliver desuden lagt vægt på indeklima.


Merværdi for dig

LEED® kan være noget for dig, hvis du er bygherre og er interesseret primært i sundheds- og miljørelaterede aspekter i dit byggeri (bl.a. indeklima, materialevalg, kemi i byggeprodukter, vand og energiforbrug).

Certificeret byggeri kan tiltrække store kunder, som ønsker at leje sig ind i bæredygtige bygninger.

Læs mere om LEED® hos U.S. Green Building Council (USGBC) her.

BREEAM

Frivillig kriterie- og LCA-baseret bæredygtighedscertificering for bygninger. Du kan læse mere om BREEAM her og få en forståelse for, om den er relevant for dig.

BREEAM (Building Research Establishment’s Environmental Assessment Method) er den første certificeringsordning for miljørigtigt byggeri, og drives af den britiske BRE (Building Research Establishment).

BREEAM’s kriterier spænder bredt fra energi, sundhed og velvære, materialer, forurening og affald, til vand og land use, transport, innovation og ledelse.

Ligesom de andre bygningscertificeringsordninger tildeler BREEAM også nogle ekstra point ved anvendelse af byggeprodukter med EPD’er. BREEAM Holland giver desuden ekstra point for brug af Cradle to Cradle-certificerede materialer. Gennem et pointsystem (som benytter veletablerede benchmarkreferencer) bliver bygningen certificeret med 1 til 5 stjerner.

Merværdi for dig

BREEAM kan være noget for dig, hvis du er bygherre og er interesseret primært i sundheds- og miljørelaterede aspekter i dit byggeri (bl.a. emissioner fra byggevarer, håndtering af affald, ressourceeffektivitet, økologi, biodiversitet, klimatilpasning) samt delvist i sociale aspekter (fx holdbarhed af design, mulighed for transport).

Certificeret byggeri kan tiltrække store kunder, som ønsker at leje sig ind i bæredygtige bygninger.

Læs mere om BREEAM på deres hjemmeside.

Active House

Frivillig kriteriebaseret bæredygtighedsmærkning for bygninger. Du kan læse mere om Active House-mærket her og få en forståelse for, om den er relevant for dig.

Active House-mærket drives af en international alliance af virksomheder og institutioner og er et kvalitetsstempel til komfortable og bæredygtige bygninger. Mærket er et tegn på, at bygningen er blevet designet med et samlet fokus på komfort, smart energiudnyttelse og minimal miljøpåvirkning.

Ordningen bygger på en kombination af kvantitative (pointgivne) og kvalitative kriterier. De kvantitative krav i Active House omfatter primært komfort, energi og miliøet:

  • Komfort: lys, temperatur samt atmosfærisk indeklima
  • Energi: samlet energiforbrug, brug af vedvarende energi samt brug af primærenergi
  • Miljø: en række parametre for miljøbelastning og emissioner, ferskvandsforbrug samt materialevalg, idet det værdsættes at der bruges genanvendte materialer, PEFC- og FSC-certificerede træprodukter, produkter med EPD og Indeklima Mærket samt at leverandørerne har en miljøledelsescertificering.

De kvalitative krav omfatter yderligere komfort-, energi- og miljøparametre, hhv:

  • Udsyn, træk, fugt, akustik samt muligheder for styring og kontrol
  • Arkitektoniske og designmæssige overvejelser om de anvendte energiteknologier, LCC, lufttæthed, kuldebroer og kvalitetskontrol
  • LCA, valg af vandinstallationer og brug af gråt vand, forhold omkring byggepladsens miljøforhold samt biodiversitet.

Merværdi for dig

Active House-mærket kan være noget for dig, hvis du er bygherre og har et stort fokus på menneskelige behov og sociale værdier som fx komfort, udover miljøet. Med Active House sikrer du god komfort i bygninger, der samtidigt er energi- og miljømæssigt bæredygtige.

I modsætning til de øvrige bygningscertificeringsordninger, har Active House’s primære fokus historisk været privat boligbyggeri.

Læs mere om Active House-mærket på mærkets hjemmeside.

EPD - En miljøvaredeklaration

Frivillig LCA-baseret miljødeklaration for byggeprodukter. Du kan læse mere om EPD her og få en forståelse for, om den er relevant for dig.

En miljøvaredeklaration (Environmental Product Declaration, EPD, på engelsk) er en frivillig dokumentation af byggevarers miljømæssige egenskaber. Den er baseret på en livscyklusvurdering (LCA), som bl.a. udarbejdes på baggrund af data indsamlet ved producenten. En miljøvaredeklaration er således en standardiseret og transparent metode til at dokumentere energi- og ressourceforbruget samt miljøbelastningerne i en byggevares livscyklus. En miljøvaredeklaration kan være tredjepartsverificeret.

De internationale standarder, som miljøvaredeklarationen bygger på, definerer hvilke faser i en byggevares livscyklus deklarationen skal omfatte, samt hvilke miljøpåvirkningskategorier.

I Danmark er EPD Danmark programoperatør for EPD’er på byggevarer, og sikrer at EPD’erne lever op til kravene i standarderne. Programoperatøren EPD Danmark koordinerer den administrative proces, herunder verificering og publicering af EPD’er. EPD Danmark er medlem af ECO platform, som er en paraplyorganisation for europæiske EPD programoperatører.

Merværdi for dig

En miljøvaredeklaration kan være noget for dig, hvis du er producent af byggevarer og gerne vil give en kvantitativ vurdering af dit produkts miljøbelastning. Miljømærker som fx Cradle to Cradle, Svanen og EU-Blomsten giver en kvalitativ vurdering af produktets miljøeffekter.

En miljøvaredeklaration kan hjælpe dig med at fremtidssikre din markedsposition igennem den cirkulære omstilling; der er efterhånden flere og flere producenter, som vælger at få lavet miljøvaredeklarationer på deres produkter, og der stilles flere krav til miljøvaredeklarationer i fx offentlige udbud, bygningscertificeringsordninger mm. Derudover er der stor sammenhæng mellem EPD og PEF (Product Environmental Footprint, jf. baggrundsrapport, side 29), som forventes indført i den nærmeste fremtid som enten frivillig eller obligatorisk værktøj til at kvantificere miljøeffekter af produkter på EU-niveau.

Allerede i dag giver EPD fordele ved de fleste bygningscertificering (bl.a. DGNB, LEED®, BREEAM og Active House), hvor man tjener ekstra point ved at anvende byggevarer med fx en EPD i et byggeri. Københavns Kommune er desuden begyndt at stille krav om EPD’er på et begrænset antal bygningsdele ved eget nybyggeri.

Du kan læse mere om EPD hos EPD Danmark her.

Svanemærket og EU-blomsten

Frivillige kriteriebaserede miljømærker for produkter og serviceydelser (Svanemærket er også for bygninger og renovering). Her kan du læse mere om Svanemærket og EU-blomsten og få en forståelse for, om de er relevante for dig.

Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, mens EU-Blomsten er det officielle europæiske miljømærke.

Målet med Svanemærket og EU-Blomsten er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor ser miljømærkerne på hele livscyklus – dvs. på hele produktets rejse fra råvarer over produktion og brug til genanvendelse/bortskaffelse. Og de stiller skrappe miljø- og kemikaliekrav i alle relevante dele af produktets livscyklus.

Målene og kriterierne for Svanemærket og EU-Blomsten er næsten identiske. Forskellen mellem de to mærker ligger stort set kun i, hvilke produkter der kan mærkes. Der findes i øjeblikket 59 forskellige produktgrupper, hvor man kan blive certificeret med Svanemærket, mens der tilsvarende findes 26 for EU-Blomsten. Flere af disse produktgrupper er relevante for byggebranchen.

Svanemærket byggeri og renovering

Svanemærkede bygninger og renoveringsprojekter er både et godt valg for miljøet og for de mennesker, der efterfølgende skal bo eller opholde sig i bygningen. Svanemærket sikrer nemlig, at den nye eller renoverede bygning lever op til skrappe krav i hele livscyklus, dvs. krav til både materialer, bygge-/renoveringsprocessen, brugsfasen samt affalds- og recirkuleringsfasen.

Ved renoveringer er der endvidere krav til miljøkortlægning og nedbrydningsprocessen.

Svanemærkede bygninger og renoveringer fremmer cirkulær økonomi. Eksempelvis understøtter kemikaliekravene muligheden for, at materialerne kan recirkuleres senere i livscyklus. Der er ligeledes krav til, at der udarbejdes en digital logbog over, hvilke materialer og kemiske produkter der bliver brugt, og hvor de er placeret i bygningen. Dette øger muligheden for genanvendelse i fremtiden – og dermed mindre ressourceforbrug og mindre affaldsmængder.

Merværdi for dig

Svanemærket og EU-Blomsten kan være noget for dig, hvis du er producent af byggevarer eller bygherre – og hvis du ønsker et enkelt og tydeligt markedsføringsredskab, men også et officielt bevis på din miljøindsats. Fordelen ved de to officielle miljømærker er, at de findes på mere end 17.000 forskellige produkter og serviceydelser på det danske marked, og kendskabet til de to mærker er højt. Fx kender 9 ud af 10 danskere Svanemærket.

Du kan læse mere om Svanemærket og EU-blomsten hos Ecolabel her.

Indeklimamærket

Frivillig kriteriebaseret miljømærke for produkter og bygninger. Du kan læse mere om Indeklimamærket her og få en forståelse for, om den er relevant for dig.

Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig mærkningsordning for byggeprodukter og -materialer, inventar og bygninger, som har gennemgået omfattende prøvning og lever op til bestemte krav vedrørende afgasning af kemikalier i brugsfasen.

Indeklimamærket stiller krav til hvilke stoffer, der må afgasse (fx må der ikke afgives kræftfremkaldende stoffer fra produkterne), en maksimumværdi for afgasningen, frigivelse af fibre og partikler, samt krav til lugtindtrykket.

Merværdi for dig

Indeklimamærket kan være noget for dig, hvis du er producent af byggevarer eller bygherre og har stort fokus på, at dit produkt/byggeri er sundt for de mennesker, der bruger det, og ikke udgiver farlige kemikalier i brugsfasen. Indeklimamærket giver desuden ekstra point i Active House-certificeringen.

En anden fordel er, at Bygningsreglementets krav om, at mineraluldsholdige materialer (fx lofter) ikke må afgive fibre til indeklimaet, anses for opfyldt, hvis loftet er indeklimamærket.

Andre mærker med fokus på Indeklima

Udover Dansk Indeklima Mærkning kan der nævnes andre frivillige certificeringsordninger med fokus på afgasning fra byggevarer. Disse kan fx være meget udbredte i andre EU-lande (bl.a. Emicode og M1 i hhv. Tyskland og Finland) og på EU-niveau (bl.a. Eurofins Indoor Air Comfort).

Både EMICODE og M1 certificerer, at produktet er blevet testet i et uafhængigt laboratorium, og det har opfyldt de angivne kriterier.

Eurofins ”Indoor Air Comfort” (IAC) viser overensstemmelse af produktafgasning med eksisterende kriterier for lave VOC-emissioner, enten lovkrav udstedt af EU’s og medlemsstaternes myndigheder eller frivillige mærkningsordninger i EU.

Du kan læse mere om Indeklimamærket hos Dansk Indeklima Mærkning her.

Cradle to cradle certified

Frivillig kriteriebaseret miljømærke for produkter. Du kan læse mere om Cradle to Cradle certifikatet her og få en forståelse for, om den er relevant for dig.

Cradle to Cradle CertifiedTM er en international tredjepartsverificeret produktstandard, hvor produkter (bl.a. også byggematerialer) vurderes ud fra en række kriterier inden for fem kategorier: Materialesundhed (indholdsstoffer), genbrug og genanvendelse, vedvarende energi, forvaltning af vandressourcer, social ansvarlighed. Produktstandarden er holistisk og for at opnå og opretholde certifikatet, skal produkt og processer løbende forbedres frem mod et 100 pct. positivt aftryk på mennesker og miljø. Dette dokumenteres ved re-certificering hvert andet år.

Merværdi for dig

Cradle to Cradle kan være noget for dig, hvis du er byggevareproducent og har fokus på miljø, sociale forhold, sundhed og økonomi samt ønsker internationalt brugbar dokumentation for arbejdet med bæredygtighed og cirkulær økonomi. Cradle to Cradle bliver mere og mere udbredt i byggebranchen og anerkendes af bl.a. arkitekter som dokumentation for produktets bæredygtighed på alle parametre og omstilling til cirkulær økonomi.

Byggecertificeringsordningerne LEED® og BREEAM Holland anerkender Cradle to Cradle certificerede produkter som dokumentation for bl.a. indholdsstoffer og materialesundhed, og de honoreres derfor med ekstra point. Cradle to Cradle certificerede produkter er de eneste, der kan opnå maks. point i Googles internationale database for bæredygtige byggematerialer, Portico. Desuden kan man automatisk optages i de to databaser, UL SPOT (Tidligere Green Wizard) og Delta Development Group, der anbefaler Cradle to Cradle frem for andre certificeringer. Den amerikanske miljøstyrelse, US EPA, anbefaler Cradle to Cradle certificerede byggeprodukter til staternes offentlige indkøbere.

Læs mere om Cradle to Cradle certficering hos C2C her.

FSC og PEFC

Kriteriebaserede bæredygtighedscertificeringsordninger for træbaserede produkter.

Forest Stewardship Council (FSC) og Programme for the Endorsement of Forest Certification (PEFC) er to adskilte internationale certificeringsordninger, hvis formål er at fremme bæredygtig skovforvaltning gennem certificering af skove og virksomheder som producerer, forarbejder og handler med træ.

FSC og PEFC tager begge udgangspunkt i certificering af skovejendomme og har fokus på sociale, økonomiske og miljømæssige forhold. FSC og PEFC har hver især deres grundprincipper, som skovejeren skal overholde, men de vigtigste fælles aspekter kan opsummeres til beskyttelse af skovmiljøet (bevare skovens miljømæssig værdi, minimere påvirkning fra aktiviteter i skoven, sikre en bæredygtig skovforvaltning) samt hensyn til sociale og økonomiske problemstillinger (overholde international og national lovgivning og aftaler, sikre arbejdstagers rettigheder og ansættelsesforhold, tage hensyn til oprindelige folks rettigheder, støtte lokalsamfundenes sociale og økonomiske velfærd).

Virksomheder, der beskæftiger sig med primær produktion af træ, dvs. skovejendomme, kan få certificeret skoven. De efterfølgende led, som forarbejder og handler med træbaserede produkter kan sporbarhedscertificeres. Det kræver, at virksomhederne har styr på deres certificerede træbaserede materiale ved indkøb, gennem produktionen og ved salg. Formålet er at sikre at træart og FSC OG PEFC Kriteriebaseret bæredygtighedscertificeringsordninger for træbaserede produkter oprindelse er kendt, at det anvendte træbaserede materiale er lovligt fældet og handlet, at certificeret materiale holdes adskilt fra ikke certificeret materiale og at der er klar sporbarhed gennem dokumentation. Herved kan det sikres, at træet kommer fra lovlige og ansvarlige kilder.

Merværdi for dig

FSC eller PEFC kan være noget for dig, hvis du er producent af træbaserede byggevarer og gerne vil sikre dig og dine kunder, at træet i dine produkter kommer fra lovlige, bæredygtige og ansvarligt drevne skove.

Du skal huske, at sporbarhedscertificering ikke er et kvalitetsstempel ifm. indholdet af skadelige stoffer, indeklima, energiforbrug, samlede miljøbelastninger eller muligheder for genanvendelse (som er på fokus i andre mærkningsordninger, fx EU-Blomsten, Svanemærket, Cradle to Cradle eller Indeklimamærket). Derimod fokuserer både FSC og PEFC på ansvarlig produktion af træbaserede produkter, lovlig hugst, handel og produktion i forsyningskæden for træ.

Læs mere om FSC på deres hjemmeside her.

Læs mere om PEFC på deres hjemmeside her.

Miljøledelsescertificering

Iht. ISO® 14001:2015 Frivillig kriterie-baseret miljøcertificering for virksomheder. Du kan læse mere om miljøledelsescertificering her og få en forståelse for, om den er relevant for dig.

En miljøledelsescertificering kan benyttes af alle typer virksomheder og organisationer, som ønsker at forbedre deres miljøbelastninger gennem en systematisk tilgang. Certificeringen bygger på kriterier, der er fastsat i ISO® 14001:2015 standard.

Ved miljøledelse kræves det, at en organisation tager hensyn til alle miljøproblemstillinger, der er relevante for deres aktiviteter, herunder luft-, jord- og vandforurening, affaldshåndtering, begrænsning af klimaforandringer samt ressourceeffektivitet. ISO® 14001 stiller krav om løbende forbedring af virksomhedens tilgang til miljømæssige problemstillinger.

Merværdi for dig

En miljøledelsescertificering kan være noget for dig, hvis du gerne vil oprette et effektivt miljøledelsessystem i din virksomhed. Dette kan sikre dine kunder, din virksomhedsledelse, dine medarbejdere samt eksterne interessenter, at din virksomheds miljøpåvirkningen måles og forbedres løbende.

I Active House er der ydermere krav om at underleverandører har en miljøledelsescertificering.

Læs mere om miljøledelsescertificering hos Danske Standarder her.

Frederik Waitz Søborg

Frederik Waitz Søborg

Chef for Dansk Byggeindustri

  • Direkte +45 7216 0193
  • Mobil +45 2142 4741
  • E-mail fws@di.dk