Få det optimale ud af hjemmearbejdet
Danske virksomheder har nogle af de bedste muligheder for at udnytte potentialerne for, at visse typer arbejdsopgaver kan løses uden samme behov for fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen hver dag. Men for at få det optimale ud af hjemmearbejde kræver det overvejelser og dialog.
DI har foretaget en landsdækkende analyse, der viser, at produktiviteten for dem, der har arbejdet hjemme under coronakrisen, har været uændret for 50 pct. af vedkommende, og at 10 pct. rent faktisk har øget deres produktivitet ved brug af hjemmearbejde.
Du kan læse mere om analysen ved at klikke her.
Så det er altså ikke kun skidt, at vi efterhånden er blevet skubbet ud i at tænke hjemmearbejde ind i hverdagen. Men det kræver overvejelser om, hvordan man opretholder motivationen, produktiviteten, vidensdelingen og fællesskabet.
På baggrund af analysen og inputs fra medlemsvirksomheder anbefaler DIi, at virksomheden i forbindelse med hjemmearbejde:
- tager stilling til, hvilke typer arbejdsopgaver, der med fordel fremover også kan løses hjemmefra
- vurderer, hvad der er det optimale omfang af hjemmearbejde
- formulerer en egentlig hjemmearbejdspolitik med klare retningslinjer for hjemmearbejdet
- involverer medarbejderne og deres repræsentanter i drøftelser af principperne for hjemmearbejdspolitikken
Du kan læse mere om DI’s anbefalinger og rådgivning om hjemmearbejde ved at klikke her.