I kan vælge at afholde kurset sammen med en anden virksomhed, hvis I vil dele omkostningerne.

04.09.25 Dansk Byggeindustri Nyheder

AI-kursus i din virksomhed med fokus på dagligdagsopgaver

Nu kan du afholde et halvdagskursus i din virksomhed, hvor medarbejderne lærer at bruge AI-værktøjer i hverdagen. Du bestemmer selv hvornår. Dansk Byggeindustri giver tilskud.

Er du usikker på, hvordan dine medarbejdere kan bruge AI i dagligdagen? Og hvordan de kan lære af hinanden? Så har vi det rigtige kursus jer!

  • Vi tilbyder et halvdagskursus, som foregår på din virksomhed fra kl. 12.00-16.00
  • Dato aftaler I selv med vores undervisere fra InnovationLab.
  • Dansk Byggeindustri giver tilskud til kurset, så jeres betaling bliver 12.000 kr.
  • I kan vælge at afholde kurset sammen med en anden virksomhed, hvis I vil dele omkostningerne.

Formål med kurset
At give dine medarbejderne konkrete fif, værktøjer og metoder, som kan gøre deres arbejde nemmere, hurtigere og mere effektivt med AI. Ved at inddrage flere medarbejdere, bliver det nemmere for jer som virksomhed at bygge videre på videre på jeres erfaringer.

Kursets indhold er tilpasset virksomheder i byggeindustrien.

Udbytte
Efter kurset kan deltagerne:

  • Bruge AI-værktøjer i praksis til konkrete arbejdsopgaver.
  • Identificere hvor AI kan styrke virksomhedens effektivitet.
  • Videreudvikle AI-brugen som et fælles projekt i virksomheden.

Foreløbigt program:

Modul 1 – Inspiration og hacks 

  • Hvad er generativ AI – og hvorfor er det relevant for jeres hverdag?
  • De vigtigste værktøjer: ChatGPT, Copilot og andre populære løsninger.
  • Konkrete hacks til typiske opgaver i byggeindustrien
    • Tekstskrivning (tilbud, mails, SoMe, manualer).
    • Opslag i teknisk dokumentation.
    • Projektplanlægning og mødeforberedelse.
  • Hands-on: Deltagerne prøver AI på deres egne opgaver.

Modul 2 – AI sammen i virksomheden

  • Fælles læring: Hvordan kan vi bruge AI i teamet – ikke kun individuelt?
  • Mini-workshop: Kortlægning af hvor AI kan spare tid i jeres processer.
  • Øvelse: Udarbejd et simpelt AI-roadmap for jeres virksomhed.

Forudsætning
Deltagerne bør have adgang til en betalt version af ChatGPT for at sikre data.

Sådan virker det:

  • Kontakt sekretariatschef Søren Cajus for at få kontakinfo på undervisere hos InnovationLab
  • Herefter kan I selv aftale tid og sted og forventet kursusantal for kurset med InnovationLab
  • Når kurset er afholdt, modtager I en faktura fra Dansk Byggeindustri på 12.000 kr. Øvrige kursusomkostninger afholdes af Dansk Byggeindustri.
  • Søren Cajus fra Dansk Byggeindustri tilstræber at deltage i kurset for at sikre sammenhæng mellem kurset og de rammevilkår, der gælder virksomheder i byggeindustrien
Skrevet af:

Søren Cajus

Relateret indhold