02.06.26 Dansk Byggeindustri Nyheder

Rising Leaders: Nyt netværk for unge ledere og talenter

Rising Leaders er Dansk Byggeindustris nye branchenetværk for relativt nye ledere og ledertalenter.

 

Relationer på tværs

Mød ledere og talenter fra andre virksomheder og byg et stærkt branchenetværk,

Inspiration og viden

Faglige oplæg og virksomhedsbesøg, der giver dig konkret indsigt i branchens udfordringer og muligheder.

Erfaringsudveksling

Snak åbent om det, der er svært. Lær af andres løsninger og del dine egne.

Bag om virksomhederne

Møder roterer hos deltagerne – få et unikt kig ind i hinandens hverdag og forretning.

 

MÅLGRUPPE

Ledere med typisk under 5 års ledererfaring eller ambitiøse lederaspiranter

MØDEFREKVENS

2 møder om året,
roterende hos deltagerne

FACILITATOR

Søren Cajus,
sekretariatschef,
Dansk Byggeindustri

Vi mødes første gang den 7.-8. oktober på Fyn

Vi afholder det første møde den 7.-8. oktober i DI's konferencecenter på Gl. Vindinge ved Nyborg. Vi starter med middag den 7. oktober om aftenen, hvorefter vi har uformelt samvær. Dagen efter starter vi med det formelle program for mødet. 

Program

TIRSDAG DEN 7. OKTOBER

18.00 Indtjekning og velkomst

19.00 Middag

20.00 Uformelt samvær og netværk

ONSDAG DEN 8. OKTOBER

08.30 Morgenmad

09.00 Bordet rundt: Hvem er vi?
Kort præsentation: navn, virksomhed, rolle og én ting du håber at få ud af netværket.

09.45 Hvad kræver det at være leder? 
Mogens Jeppesen, adm. dir. Noles A/S
Personlige erfaringer og refleksioner over det at være topleder indenfor byggeindustrien – herunder hos Green Box A/S og Flex Modul. Hvad har virket, hvad har været svært, og hvad ville du ønske, du vidste, da du startede?
Efterfulgt af spørgsmål og dialog.

10.45 Pause og kaffe

11.00 Robotter i produktionen
Søren Peter Johansen, Robotekspert, Teknologisk Institut
Hvordan ændrer robotteknologi arbejdsgange i byggeindustrien? Hvad betyder det for dig som leder, og hvad sker der med medarbejderne? Efterfulgt af spørgsmål og dialog.

11.45 Hvad er DI, og hvad kan du bruge det til?
Søren Cajus, sekretariatschef, DI Byggeri
Introduktion til DI Byggeri: Hvilke ydelser, netværk og politiske indflydelsesmuligheder er relevante for dig som ung leder i branchen?

12.15 Frokost

12.45 Dine forventninger til Rising Leaders og idéer til kommende arrangementer
Faciliteret dialog i plenum: Hvad skal netværket bruges til? Hvad er de vigtigste temaer og udfordringer? Brainstorm og prioritering: Virksomhedsbesøg, faglige temaer, oplægsholdere – hvad skal vi arbejde med de næste møder?

13.45 Opsamling og næste skridt

14.00 Afrunding og hjemrejse

Tilmelding

Du kan tilmelde dig netværket ved at sende en mail til sekretatiatschef Søren Cajus på denne mail.
Husk at oplyse navn, virksomhed, jobtitel, mailadresse og telefonnummer. 

Skrevet af:

Søren Cajus

Relateret indhold