Branchemøde hos LKR Innovation House
Tirsdag den 18. august afholder Dansk Byggeindustri branchemøde i Østbirk hos LKR Innovation House, som er en del af Velux koncernen. Aftenen forinden tilbyder vi netværksmiddag og overnatning på Teater Hotellet i Horsens.
Derfor skal du deltage:
- Det digitale produktpas: EU's krav er på vej. Få overblik over, hvad det konkret betyder for din dokumentation og markedsadgang i Europa
- Nyt bygningsreglement og klimakrav fra 2027: Hvilke scenarier tegner sig for det nye bygningsreglement, og hvornår slår det igennem? Bliv klogere på det det nye beregningsværktøj Plena Imago, som kan regne på samfundsøkonomiske konsekvenser af klimakravene
- Byggeriets økonomi i en verden på hovedet – Handelskrige, geopolitisk uro og renteudsving. Hvad skal du regne med i de kommende måneder og år. Oplæg fra finanssektionen.
- Eksklusive rundvisninger: Du kommer til at opleve både LKR Innovation House samt VELUX's vindtunnel og industriproduktion.
Gratis netværksmiddag og overnatning dagen før
Den 17. august inviterer vi til netværksmiddag og overnatning på Teater Hotellet i Horsens. Det er en oplagt mulighed for at møde branchekolleger i afslappede rammer, inden det formelle program starter næste morgen.