Lindevangsparken
Lindevangsparken er et klimatilpasningsprojekt ved Finsensvej og Peter Bangsvej på Frederiksberg. Her oplevede beboerne i 2011 massive oversvømmelser efter et voldsomt skybrud.
Nu sikrer projektet beboerne mod monsterregn, da vandet nu ledes uden om kloakkerne og opsamles i en regnsø i parken og i kæmpe spiral ved siden af parken.
Som i mange andre byer har Frederiksberg oplevet voldsomme oversvømmelser på grund af skybrud. I fortættede byområder er der brug for overfladeløsninger, som kan håndtere meget vand, uden at det kræver meget plads. Klimatilpasningen ved Lindevangsparken løser den udfordring ved at integrere håndteringen af vand i eksisterende arealer.
Konkret er der etableret en oversvømmelses-sø i Lindevangsparken og et opsamlingsbassin på en plads i forlængelse af parken. I alt er der et samlet regnvandsvolumen på i alt 2.550 kubikmeter.
Den runde betonplatform i parken udgør bunden af ‘søen’. Der er afløb i platformen og en faskine under den. Betonplatformen giver søen en fast bund og kan bruges rekreativt året rundt som scene, skøjtebane osv.
Betonspiralen på pladsen fremstår som vandkunst med det nedfældede vandreservoir, hvor vandet løber rundt i spiralens midte. Betonspiralen er solidt funderet 1,2 meter under jorden, og vandet renses i et opsamlingsbassin under pladsen. Spiralen kan også bruges som siddeplads og legested.
Ikke alene løser Lindevangsparken et alvorligt problem for borgerne, der har været generet af vand i kældrene og på vejene. Projektet fortjener stor ros for, at det er løst på en måde, som har givet borgerne både en stor økonomisk merværdi og samtidig en rekreativ og social værdi.
VANDPLUS-regnskabet for Lindevangsparken viser en samlet besparelse i forhold til et traditionelt projekt under jorden på hele 23,6 mio. kr. Frederiksberg Kommune har investeret 6,6 mio. kr. og har fået en rekreativ merværdi i form at fx vandkunstværk, springvand og scenen midt i parken. Mens Frederiksberg Forsynings investering var 27,4 mio. kr., hvoraf udgifterne på 14,8 mio. kr. både har teknisk og rekreativ værdi fx støbning, beplantning og gravearbejde, mens de resterende 12,6 mio. kr. alene er gået til tekniske installationer som fx rør og pumper. Til sammenligningen ville et traditionelt klimatilpasningsprojekt under jorden koste forsyningsselskabet 51 mio. kr. Og det ville vel at mærke udelukkende være at teknisk værdi.
Læs mere om projektet her