Medlemskab

Som medlem får du adgang til stærke netværk, faglig sparring, politisk interessevaretagelse og et fællesskab, der arbejder for branchens udvikling.

Fællesskabet for virksomheder, der udvikler Danmarks infrastruktur

Dansk Infrastruktur er branchefællesskabet for omkring 800 virksomheder inden for anlæg, infrastruktur og forsyning. Gennem stærke faglige netværk og sektioner styrker vi samarbejde, videndeling og kompetenceudvikling på tværs af branchen. Vi udarbejder analyser og udgivelser, bidrager til udviklingen af erhvervs- og lærlingeuddannelser og tilbyder kurser, webinarer og lederuddannelser i samarbejde med DI Byggeri og DI. 

Samtidig varetager vi branchens interesser over for bygherrer, myndigheder og politikere. Vi arbejder for bedre rammevilkår, smidigere regulering, adgang til de nødvendige råstoffer, stærkere forsyningssikkerhed og mere ensartede metoder til blandt andet CO₂-beregninger og ESG-rapportering. Som en del af DI-fællesskabet og den europæiske entreprenørorganisation FIEC bidrager vi også til at styrke branchens internationale muligheder og gennemslagskraft. Vores mål er at skabe de bedste betingelser for vækst, innovation og udvikling i anlægs- og infrastruktursektoren gennem netværk, faglighed og aktiv interessevaretagelse.

  1. Fællesskab

    Vi tilbyder et stærkt fællesskab med adgang til faglige netværk, arrangementer, studieture, nyhedsbreve og videndeling på tværs af branchen. Her møder du kolleger og samarbejdspartnere fra hele værdikæden, får ny indsigt i aktuelle dagsordener og styrker både din virksomheds netværk og faglige udvikling.

  2. Politisk indflydelse

    Når du er medlem af Dansk Infrastruktur får du unik mulighed for at påvirke DI Byggeris og DI’s interessevaretagelse i forhold til politiske beslutningstagere og myndigheder.

  3. Indflydelse og netværk

    Få indflydelse og styrk dit netværk gennem Dansk Infrastrukturs årlige generalforsamling og Infrastrukturdagen. Her får du mulighed for at præge foreningens arbejde, deltage i aktuelle faglige debatter og møde kolleger, samarbejdspartnere og beslutningstagere fra hele anlægs- og infrastruktursektoren.

  4. Sekretariat

    Dansk Infrastruktur har et nærværende sekretariat, som samtidig kan være din virksomheds indgang til service og ydelser i DI Byggeri og i Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation DI – Dansk Industri.

I Dansk Infrastruktur får du også adgang til stærke faglige sektioner og netværk

Spørgsmål & svar

Hvem er medlemmerne af Dansk Infrastruktur?

Dansk Infrastruktur er en branchesammenslutning med ca. 800 medlemmer inden for anlæg af infrastruktur og forsyning. Medlemmerne spænder bredt på tværs af anlægsbranchen og er organiseret gennem blandt andet Vejbygningssektionen, Kabel- og Ledningssektionen, Kloaksektionen og Rørtekniksektionen samt forskellige netværksgrupper.

Hvilke uddannelses- og kompetencemuligheder får jeg adgang til?

Vi arbejder aktivt med udvikling af branche- og lærlingeuddannelser og tilbyder i samarbejde med DI Byggeri og DI kurser, webinarer og lederuddannelser, som styrker virksomhedernes kompetencer og rekrutteringsmuligheder.

Hvordan er Dansk Infrastruktur en del af DI?

Dansk Infrastruktur er en del af DI Byggeri og DI. Det betyder, at medlemmer får adgang til rådgivning om blandt andet personalejura, ansættelsesforhold, kurser, webinarer og lederuddannelser gennem Danmarks største erhvervs- og arbejdsgiverorganisation.
Bjarke Fjeldsted

Bjarke Fjeldsted

Chef for Bygge- & Anlægsentreprenører