Stigende omkostninger i en produktion giver behov for at justere de priser, som kunderne betaler. Det har stået klart for mange virksomheder det seneste år, og nu er denne markedsmekanisme nået til regeringen pga. stigende huslejer. Danmarks Statistiks tal i form af prisindeks spiller nu en helt anden og stor rolle for mange forbrugere og virksomheder end før 2021.

Regeringen lancerede tirsdag den 16. august ønsket om at begrænse huslejestigningerne. Det er i sig selv problematisk, men i den forbindelse argumenterede boligministeren for at ændre i det indeks fra Danmarks Statistik, nettoprisindekset, som huslejer reguleres efter, så man udelukker nogle af de elementer, der lige nu driver indekset op, bl.a. energi.

Dét forslag er som at lege med ilden. Indeks fra Danmarks Statistik skal være stabile i deres sammensætning og pålidelige i datakvalitet, for de bruges i mange sammenhænge, huslejeregulering er blot en enkelt.

I Dansk Infrastruktur og DI Byggeri har vi en god dialog med Danmarks Statistik om at sørge for, at deres mange indeks afspejler udvikling rigtigt. Her er der en række udfordringer, så der er behov for ændringer, men målet med dem er, at indeksene skal afspejler udviklingen i virkeligheden - ikke at ændre i indekset, fordi man ikke kan lide resultatet.

Udviklingen i mange priser det seneste år har vist, at der er behov for at tænke sig grundigt om, hvilke indeks man bruger til hvad. Danmarks Statistik udarbejder en lang række indeks, også mindre kendte, og de skal måske tages i brug. Derudover ønsker vi, at en række indeks bør komme månedligt frem for kvartalsvist.

Kunder og leverandører skal aftale at bruge de rigtige indeks til at regulere med, sådan at risikoen fordeles på en fair måde. Men uanset hvad, så er tilliden til tal fra Danmarks Statistik afgørende, de må ikke dikteres politisk.