14.10.24 Dansk Infrastruktur Nyheder

Det Nordiske samarbejde

Dansk Infrastruktur var vært for det årlige møde for de nordiske anlægs- og infrastrukturorganisationer, og det er påfaldende, hvor ens dagsordner hele Norden arbejder med. Der er mange fælles udfordringer, men vi samtidig udveksle endnu flere erfaringer, end vi tidligere har gjort, fordi vi griber udfordringerne forskelligt an.

Dansk Infrastruktur var vært for det årlige møde for de nordiske anlægs- og infrastrukturorganisationer.

Det er påfaldende, hvor ens dagsordner hele Norden arbejder med:

  • Byggeriet er gået tilbage, mens anlæg og infrastruktur ligger mere stabilt
  • Grøn omstilling koster mere end dét, som bygherrerne forventer og vil betale
  • Mangel på elektricitet, udrulning af ladekapacitet til emissionsfrie byggepladser og elektriske maskiner
  • Mangel på arbejdskraft
  • Bedre arbejdsmiljø

I Norge har man netop erkendt, at man ikke når sit mål om 55 % reduktion af CO2-udledning i 2030. Derudover forventer man at mangle el i 2027 til elektrificeringen. Nyanlæg er næsten sat i stå, og fokus skifter til vedligeholdelse, men samlet set er budgetterne utilstrækkelige.

I Sverige giver udviklingen i mineindustrien i Nordsverige stor aktivitet. Den svenske infrastrukturplan har store investeringer i de kommende år, men der mangler fokus på vedligeholdelse. Derudover er kapaciteten i branchen for lille til at klare alle opgaverne.

I Finland er aktivitetsniveauet bekymrende lavt og ledigheden markant højere, end den er i de øvrige nordiske lande. Finske anlægsvirksomheder ser til Sverige, selvom der er udsigt til øgede budgetter i 2025.

På Island har vulkanudbruddet betydet, at anlægsmarkedet er blevet anderledes mht. timepriser og maskinudbud. Det er ved at falde til ro, og der er udsigt til store investeringer i både veje og udbygning af energiinfrastrukturen. Island står over for en energi-forsyningskrise, selvom der er store mængder geotermisk energi i nogle dele af landet. Derudover mangler der også arbejdskraft på Island, og der er mange timelønnede sydeuropæere på de islandske byggepladser. 

"Den samlede konklusion fra mødet er, at der er mange fælles udfordringer, men også at vi kan udveksle endnu flere erfaringer, end vi tidligere har gjort, fordi vi griber udfordringerne forskelligt an," siger chef for Dansk Infrastruktur, Torben Liborius. 

Relateret indhold