Kabel- og ledningssektionen på studietur til Oslo
100 % fossil- og emissionsfrie byggepladser. Det er målet, som Oslo har sat for 2025. I dag er de allerede 74 % emissionsfrie og dermed godt på vej. Det erfarede Kabel- og ledningssektionen, da de var på studietur til Oslo.
Kabel- og ledningssektionen var på studietur til Oslo og her fik medlemmerne en kæmpestor indsigt i, hvordan Oslo arbejder mod målet om 100 % fossil- og emissionsfrie byggepladser i 2025.
Medlemmerne var bl.a. på besøg hos Nasta AS, der ombygger bygge- og anlægsmaskiner til eldrevne maskiner. De fik et indsigtsrigt oplæg fra Aneo - et norsk energiselskab, der leverer elektriske mobile ladeløsninger til byggepladsen samt besøg på en af Entreprenør Braathens emissionsfrie byggepladser.
”Den norske byggebranchen har i nogle år øvet sig på at være emissionsfrie, så de kender mange af de udfordringer, som det indebærer. De har heldigvis også fundet løsninger på en del af dem, og derfor var det virkelig værdifuldt at besøge den norske byggebranche og høste viden og konkrete erfaringer fra nogle, der er godt i gang med omstillingen,” siger chefkonsulent for Kabel- og ledningssektionen, Lina Maria Johnsson.
Oslo har opnået erfaringer med opladningslogistik, hastighed og effektivitet, og at det kræver mere planlægning og dialog med netselskaber at sikre infrastrukturen og de nye kompetencer.
Der er gode perspektiver i AI-teknologi, der kan sikre at udnytte strømmen, når den er billigst mm.
Det, som Oslo peger på, der for alvor har sat skub i omstillingen til emissionsfrie arbejdsmaskiner er, at Oslo og andre kommuner har stillet det som krav, suppleret med statslige støtteordninger, der har bidraget til finansieringen af investeringerne.
Kabel- og ledningssektionen sluttede dagen med middag ombord på den fine sejlbåd i den smukkeste Oslofjord – i strålende solskin og helt vindstille.
”Jeg oplevede det som en rigtigt god tur - faglig relevant og med gode muligheder for at lære sin konkollegaer at kender. Et godt udgangspunkt for et godt samarbejde og faglige udvikling, som branchen står overfor og midt i,” siger Lina Maria Johnson.