Munck Gruppen, Munck Forsyningsledninger
03.07.24 Dansk Infrastruktur Nyheder

Nu er Kabel- og ledningsarbejderuddannelsen klar til første hold

Nu er der åbnet for tilmelding til den nye brancheuddannelse ”Kabel- og Ledningsarbejderuddannelsen”

”Vi har arbejdet længe og hårdt. Derfor er vi rigtig glade og stolte over, at vi er nået hertil, siger regionsdirektør hos Munck forsyningledninger, Per jensen. 

Kabel- og ledningsarbejderuddannelsen er for medarbejdere, der anlægger forsyningsledninger, og giver viden og erfaringer med korrekt håndtering af kabler og rør, gravearbejde og iblæsning, styret boring, underpresning og jordfortrængning, retablering, brolægning og belægning, ledningsregistrering, love og regler. Derudover lærer eleverne om sikkerhed, arbejdsmiljø, kommunikation, konflikthåndtering og kundeservice. 

”Vores mål med den nye uddannelse er ikke kun at forbedre kvaliteten af anlægsarbejdet. Vi ønsker også at øge sikkerheden på arbejdspladsen – især gennem minimale gravskader. Derudover er fastholdelse af medarbejdere et centralt fokusområde for os, og vi tror på, at en uddannelsen, hvor man kan dygtiggøre sig og få papir på sine kompetencer, kan gøre branchen og arbejdet mere attraktivt for nuværende og kommende medarbejder,” siger Per Jensen.

Indtil nu har det ikke været muligt for personer, der arbejder med anlæg af forsyningsledninger at videreuddanne sig inden for deres fag. Derfor er det på rette tid og meget aktuelt med den nye brancheuddannelse.

”Den type opgaver, som vores kabel- og ledningsarbejdere laver, er ikke bare en essentiel del af vores hverdag. Det er også afgørende for fremtidens infrastruktur både i form af transport og forsyning, men også en stor spiller i den grønne omstilling. Derfor er det alfa og omega, at branchen kan stille op med den nødvendige, kvalificerede arbejdskraft til at varetage opgaverne, men også at medarbejderne føler sig rustet til arbejdet,” siger Per Jensen.

Tilmelding sker allerede nu via Learnmark Horsens hjemmeside, hvor du også kan læse mere om uddannelsens opbygning tilskud til virksomheder mv. Læs mere her.

Fakta

Hvornår? Det første hold starter d. 11. november 2024. 
Hvor? Learnmark Efteruddannelse, Vejlevej 150, Horsens

Foto: Munck Gruppen, Munck Forsyningsledninger

Relateret indhold