Nyhedsbrev, maj 2025
Lancering: Grønnere anlæg af infrastruktur
Grøn omstilling, forsyningssikkerhed, mobilitet og klimatilpasning er vigtige for både velfærd, tryghed og vækst – og her spiller anlægsprojekter en nøglerolle. Desværre kommer de også med en pris for klimaet, biodiversiteten, landskabet og råstofferne. Derfor har Dansk Infrastruktur – på tværs i DI og i samarbejde med en ekspertgruppe – arbejdet med anbefalinger til grønnere anlæg af infrastruktur. Og nu er udspillet ”Grønnere anlæg af infrastruktur” lanceret med 27 konkrete anbefalinger til, hvad der skal til, for at anlæg af infrastruktur kan gennemføres med et lavere klimaaftryk, mere effektiv brug af råstoffer og større hensyn til biodiversiteten. Vi er landet med et virkelig godt udspil med mange stærke anbefalinger på tværs af hele værdikæden. Jeg håber, at I vil læse med – så vi sammen kan rykke branchen i en grønnere retning. Læs mere og find udspillet her.
Bestyrelsesportræt: Lars E. Andersen, A/S Mortensen og Nymark
Lars, bestyrelsesmedlem i Dansk Infrastruktur og direktør for A/S Mortensen og Nymark, vil skrue op for samarbejdet i anlægsbranchen – præcis som lyden på hans Hi-Fi-højttalere. Med næsten 20 års erfaring brænder han for samarbejdsorienterede udbud og grøn omstilling. Et godt samarbejde fra start er nøglen til succes, hvor fokus er at undgå konflikter, så både kunder og medarbejdere er tilfredse. Det er også vigtigt for at fastholde kvalificerede medarbejdere, understreger Lars. Klik her, hvis du vil lære Lars endnu bedre at kende, mærke hans engagement i anlægsbranchen og ikke mindst hans passion for god lyd i højtalerne.
Uddannelsen til Kabel- og ledningsarbejder skaber stolthed og faglighed
Første hold på Kabel- og ledningsarbejderuddannelsen er godt i gang. Næste hold starter i november 2025. Skal dine medarbejdere med? Det en god mulighed for personlig og faglig udvikling, der kan styrke virksomheden og branchen som helhed. To af de i alt 21 deltagere på uddannelsen er Phillip og Patrick fra Søren Knudsen A/S. For dem handler det ikke kun om nye kompetencer, men også om at bidrage til vigtige samfundsopgaver. De føler større ansvar og indsigt i arbejdet. ”Det gør mig stolt at være en del af noget, samfundet er afhængigt af,” siger Patrick, mens Philip har fået øjnene op for betydningen af et sikkert arbejdsmiljø. Læs mere om Patrick og Philips oplevelser med Kabel- og ledningsarbejderuddannelsen her, hvor du også kan læse om uddannelsen og tilmelding.
Dansk Infrastruktur er med på Folkemødet
Vi er godt i gang med at planlægge Dansk Infrastrukturs deltagelse på Byggepladsen på Folkemødet. Dansk Infrastruktur er repræsenteret ved flere debatter – bl.a. ”Grønnere anlæg af infrastruktur”, ”Råstofparadokset”, ”Fremtidens byggeskik i Danmark” og ”ESG-rapportering er her! Men kan det bruges i markedsføring?” Vi benytter rammerne på Folkemødet til at skabe synlighed om branchens betydning for anlæg af fremtidens infrastruktur og for samfundet som helhed. Vi håber, at I vil være med til at skabe synlighed for branchen – og støtte op ved at like og dele, når vi lægger noget op på LinkedIn. Se det fulde program for ByggePladsen her.
Roskilde Dyrskue
Kabel- og ledningsarbejderuddannelsen og maskinføreruddannelsen er præsenteret til årets Roskilde Dyrskue. Formålet er at præsentere fagene for børn, unge og forældre og give dem en smagsprøve på, hvad det vil sige at arbejde med anlæg af infrastruktur under jorden og bag rattet. Med tilstedeværelsen håber vi at vække en interesse for uddannelserne og vise mulighederne i en branche med masser af fremtid. Foto: Roskilde Dyrskue.
Set & sket siden sidst
En tur under overfladen med masser af dybde
34 medlemmer i Gruppen for Fundering- og Vandbygning under Vejbygningssektionen var på gruppemøde, som gav vigtige indsigter om anlæg og vedligehold af kritisk infrastruktur. Første stop var den ikoniske Langeliniekaj fra 1935. Der foregår en omfattende renovering af den 1 km lange kajkant. Gamle granitsten bevares, mens konstruktionen bag bliver opdateret med moderne løsninger. Andet stop var Nordhavnstunnelen, hvor der anlægges en 1,4 km lang tunnel. Det gav indblik i grundvandssænkning, betonarbejde, pumpestationer og genanvendelse. Tak for en god tur.
Vejbygningssektionen på fynsk studietur
Vejbygningssektionen startede i Odense og fik præsenteret en analyse af infrastrukturen, der skal håndtere den øgede trafik som følge af de nye erhvervsområder og udvidelsen af Odense Havn. Det er et eksempel på, at der er behov for store investeringer for at sikre en velfungerende infrastruktur. Medlemmerne så også anlægsarbejdet med den nye højhastighedsbane over Vestfyn.
Råstoffer på dagsordenen i Odense Havn
Ved et andet seminar hos Odense Havn var der også tydelige budskaber at hente om fremtidens råstofforsyning til anlægsbranchen. Blandt andet dét, at Danmark ikke mangler råstoffer, men derimod tilladelser og en samlet plan. Havnene får en nøglerolle i fremtiden, både som landingssted for materialer fra havet og som transportknudepunkt mellem landsdele. Som vi påpegede igen; en national råstofplan er nødvendig, hvis vi skal sikre materialer til klimasikring, fjernvarme og andre store projekter. Læs mere her.
Kloaksektionen i Rom
Kloaksektionens bestyrelse har været i Rom og hentet inspiration fra oldtidens ingeniørkunst. Pantheons 1.900 år gamle betonkonstruktion og romernes kloaksystemer viser tydelige paralleller til nutidens kloakbyggeri. Beton, hældning, vandtryk og råstofudfordringer er stadig centrale emner – dengang som i dag. Og grundprincipper, redskaber og metoder fra romerne danner stadig udgangspunkt for det arbejde, vi udfører. Fortidens løsninger sætter perspektiv på branchens aktuelle udfordringer og behovet for langsigtet planlægning.
Nyt fra pressen
Presseomtaler
- Tillæg “Fremtidens infrastruktur”, Licitationen, 02.05.2025
- Til kamp mod regelmakværk: - Det er blevet projektkritisk, Licitationen, 08.04.2025
- Branche i oprør over lovforslag: - Vejdirektoratet bliver de facto en råstofvirksomhed Licitationen, 01.05.2025
- DI om en grønnere anlægsbranche: - Vanskeligt at opstille ensartede krav, Licitationen, 05.05.2025
Sæt kryds i kalenderen
- Roskilde Dyrskue, 30.05.2025-01.06.2025
- Folkemødet, Allinge Bornholm, 12.06.2025 – 14.06.2025
- EuroSkills, Herning, 09.09.2025 – 13.09.2025
- Infrastrukturdagen 2025, Scandic Falkoner, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg, 18.09.2025
- Rørtekniksektionen: Webinar om arbejdsmiljø, asbest mm., 27.05.2025
- Rørtekniksektionen: Netværksarrangement i Industrienshus, 25.08.2025
- Kabel- og Ledningssektionen: Studietur, Esbjerg, 04.09.2025
- Vejbygningssektionen: 55 år jubilæum, generalforsamling og årsmøde, Vejle Fjord,13.11.2025 – 14.11.2025
Øvrigt nyt fra DI Bygeri
- Online kursus: Din guide til compliance ved opgaver i udlandet - DI
- Forlig om Jord- og Betonoverenskomsten - Dansk Industri
- Nye arbejdsmiljøregler kan lukke byggepladser – har du styr på reglerne? - DI Byggeri
- Byggejura til morgenkaffen - Online
- USA under Trump - betydning for danske virksomheder - Få seneste nyt om USA i din indbakke - DI
- Har du styr på reglerne, hvis du som entreprenør bliver forsinket? - DI Byggeri
- DI: Verden er i kaos – men ja til overenskomsterne skaber ro på det danske arbejdsmarked - DI
- Gense Informationsmøde om de nye overenskomster på byggeriets område