Thomas Darmer: løber langt – også for de gode processer i anlægsbranchen

Kan du introducere dig selv?

”Jeg hedder Thomas Darmer. Jeg er sektionsdirektør i LM Byg, hvor jeg, udover at sidde i ledelsen, er overordnet ansvarlig for gennemførelsen af vores projekter,” siger Thomas, der også er bestyrelsesmedlem i Dansk Infrastruktur og med i Netværksgruppen for Større Betonentreprenører.

”LM Byg er et sted med stærk faglighed. Hos os får man folk, der brænder for beton og de projekter, vi arbejder med,” uddyber han.

Thomas har været i byggebranchen i 27 år – altid i entreprenørleddet og med hjertet i egenproduktionen.

Hvad er vigtigst for dig i dit arbejde?

Thomas er optaget af det ansvar, som branchen har over for de mennesker, som får projekterne til at lykkes.

”Vi løfter et stort samfundsansvar. Vi kan bruge alle – både dem med lange uddannelser og dem uden. Også dem, der ikke taler dansk. Det er en styrke, at vi kan bringe diversitet ind i branchen,” siger han.

Samtidig er Thomas optaget af tidlig inddragelse. Det er med til at give bedre løsninger, færre unødige omveje i projekterne, og så kan det løse mange af de udfordringer, som branchen og samfundet står overfor, herunder den grønne omstilling.

Udviklingen går hurtigt, og der kommer løbende nye materialer og løsninger. Det betyder, at branchen hele tiden skal balancere innovative greb med bygbarhed og gennemtestede løsninger.

”Vi oplever ofte, at projekter kan optimeres og gøres mindre komplekse, men det kræver, at vi kommer med tidligt i processen – her kan vi nemlig tænke innovativt, udfordre processen og levere bedre og mere bæredygtige løsninger.”

Det handler ikke om at sætte regler ud af kraft, men om at bruge rammerne og vores faglige erfaringer aktivt og derved skabe løsninger, der fungerer bedre i praksis. En tilgang, som Thomas har taget med sig fra sin tid i USA:

”Amerikanerne følger bogen meget konsekvent. I Danmark er vi gode til at udfordre den og optimere inden for rammerne. Det gør ofte løsningerne bedre,” siger han.

Thomas har respekt for regler og krav, men mener ikke, at der skal være regler bare for reglernes skyld. Udfaldet skal være det, bygherren har bestilt, men processen må gerne udfordres, så procedurerne giver mening i praksis og giver de udførende plads til at bruge deres faglighed og skabe de bedste løsninger.

”Når jeg har folk til jobsamtale, spørger jeg dem ofte, hvordan de laver mad. Hvis opskriften giver et dårligt resultat – justerer de så, eller gør de det samme igen i morgen? Jeg kan godt lide, at folk tør tænke selv og forbedre tingene løbende. Vi skal ikke gentage gårsdagens fejl.”

Hvad vil du gerne bidrage med som bestyrelsesmedlem i Dansk Infrastruktur?

Thomas vil være med til at påvirke de store valg i branchen – især når det gælder ressourcer, råstoffer og samarbejdet med bygherrer.

”Vi skal udnytte ressourcerne bedre. Genbrug, genanvendelse og bæredygtige forarbejdningsmetoder af råstoffer, fx kalk til cement, skal spille en større rolle,” siger han og ser et stort potentiale i at bruge mere af det materiale, vi allerede har, i stedet for at hente nyt.

”Vi skal bygge af det, vi har til rådighed. Det giver mening for økonomi, klima og for projekterne i helhed.”

Samtidig vil han trække branchen i retning af mere tillid og tidlig dialog.

”Igen – lad os komme med helt fra designfasen. Vi sidder med faglig viden og erfaring, der i mange tilfælde kan spare bygherrerne både tid og penge. Med en god dialog fra starten får de projekterne til tiden og i den kvalitet, de ønsker, ligesom aftrykket på miljøet kan reduceres betragteligt.”

Hvad ser du som den største udfordring i branchen?

For Thomas er én af de største udfordringer fremtidens arbejdskraft. De nye generationer træder ind på et arbejdstagermarked med mange muligheder, og det præger deres valg og forventninger.

”De unge er meget fokuserede på konstant personlig udvikling. Hvis deres work-life-balance udfordres, skifter mange hurtigt spor. Derfor er det kun ganske få, der når at blive erfarne, og det er en udfordring for branchen,” siger han og sammenligner det med nutidens zapper-kultur, hvor man hurtigt zapper videre.

”I anlægsbranchen tager det tid at blive erfaren. Erfaring bygges op over år,” siger Thomas og påpeger, at anlægsbranchen på den måde kan miste kvalitet.

Derfor skal branchen forstå, men også turde at udfordre de unge:

”Vi skal skubbe til de unges grænser, men også lære at forstå, hvorfor de er, som de er. Det er en overgangsfase, vi skal igennem nu, hvor der er stor forskel på generationerne.”

Samtidig ser han en kulturel forskel i generationerne, som påvirker deres måder at arbejde på.

”For de unge er det vigtigt at have en selvudviklende dag på arbejdet, mens de ældre generationer ofte er mere fokuserede på selve projektet. De to ting clasher nogle gange, og det skal vi lære at håndtere.”

Thomas er selv meget procesorienteret og oplever, at selvom produktet er det vigtigste, kan et øget fokus på processen ofte være vejen til det bedre resultat.

Hvordan tror eller håber du, at branchen vil udvikle sig i de kommende år?

Thomas håber, at udviklingen går i retning af stærkere samarbejde og bedre rammer for fastholdelse:

”Hvis vi skal holde på medarbejderne og gøre dem erfarne, skal vi også arbejde på en måde, der giver mening for dem. Der skal være færre konflikter og mere dialog.”

Derfor håber han, at samarbejdet kommer til at fylde langt mere end sanktioner og konflikter:

”Vi skal være samarbejdspartnere – ikke modparter. Det giver bedre projekter, bedre økonomi og bedre arbejdsmiljø.”

Samtidig peger han på branchens ansvar for CO₂-reduktion:

”Vi har værktøjerne og motivationen til det, så det kan vi godt, men det kræver, at branchen som helhed tør gå nye veje.”

Hvem er du i det private?

Thomas er 48 år, gift og far til to teenagere, bor i et hus, han selv har bygget, og løber maraton i store dele af verden.

”Jeg har et mål om at løbe et maraton på under tre timer. Det er meget ambitiøst i min aldersgruppe, men jeg har en stor viljestyrke, så jeg giver ikke op. Det samme gælder i øvrigt i mit arbejde.”

Og til sidst – hvad ved vi ikke om dig, som vi skal vide?

Thomas’ viljestyrke er ikke til at tage fejl af. Efter en alvorlig knæskade og en besked om, at han skulle være sengeliggende, blev hans ambition om at løbe maraton kun styrket.

6 uger senere løb han ned til hospitalet, afleverede de ubrugte knæskinner og gennemførte efterfølgende sit planlagte maraton.

”Man kan, hvad man vil, hvis bare man vil det nok.”