04.12.23 Nyheder

Jakob Scharff: Socialtilsynets forskelsbehandling er uacceptabel

Tilsynet på det specialiserede socialområde er kendetegnet ved uens bedømmelsespraksis og faktuelle fejl med bureaukrati, større omkostninger og lavere kvalitet til følge. Leverandører, borgere og samfundet fortjener et tilsyn, som vi kan stole på, skriver Jakob Scharff.

Pres på økonomien, svære prioriteringer og benhårde besparelser.

Sådan lød overskrifterne på de fleste af de budgetforlig, som landets 98 byråd netop har forhandlet på plads. Socialområdet har indtaget en nøglerolle i debatten, fordi de kommunale udgifter til området er stigende – og pilen har i særdeleshed peget på de private socialtilbud som syndebuk.

Og ja, hvis man nøjes med at se på udgifterne, kan ingen benægte, at kommunernes køb hos private tilbud er steget over de seneste 10 år – og at udgifterne i samme periode har været stigende. Men i debatten taler nærmest ingen om, hvorfor udgifterne stiger.

Anklager mod private tilbud er unuancerede

Kan det måske skyldes, at de private tilbud i højere grad benyttes af de mest komplekse borgere? To ud af tre kommuner er enige i, at deres borgere i eksternt købte botilbudspladser gennemsnitligt har et mere komplekst og højere specialiseret støttebehov end borgere i kommunens egne botilbud ifølge en kortlægning fra VIVE i 2022.

Ofte er det altså sådan, at de mest udsatte borgere, som er visiteret til private tilbud, har komplekse diagnoser og derfor kræver højt specialiserede tilbud og personale. Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil

Men de stigende udgifter kan også skyldes, at øget bureaukrati og overflødig administration i højere grad rammer private tilbud. De private tilbud oplever nemlig, at de ofte bliver mødt af uens bedømmelsespraksis og ”synsninger”, der afhænger af, hvem der foretager tilsynet.

Vi kender private tilbud, der er blevet bedt om at udskifte en håndvask i et nybygget badeværelse, fordi den tilsynsførende mente, at vasken var for lille. Eller at gennemføre en test for skimmelsvamp, der efterfølgende viste sig at være negativ, fordi den tilsynsførende fik ondt i hovedet af de fysiske rammer. Mens et andet privat tilbud er blevet bedt om at etablere et gelænder, hvor der var en trappe med blot to trin.

Bedømmelser i øst og vest giver lavere kvalitet

I dag er der store forskelle mellem de fem socialtilsyns praksis. Det konstaterede en evaluering af tilsynene også i 2018. Vurderinger i forhold til målgrupper og metoder på tværs af offentlige og private tilbud afhænger ofte af, hvem der foretager tilsynet.

Det er simpelthen ikke rimeligt overfor dem, der skal føres tilsyn hos. Tilbuddene bruger unødigt mange ressourcer på at stå klar med et svarberedskab og efterfølgende tilpasse deres tilbud i en uhensigtsmæssig retning. Det giver uberettigede udgifter hos de private socialtilbud.

Uens praksis er ikke det eneste, der bør rettes op på. I dag er det nemlig ikke alle tilbud, der tilbydes partshøring eller dialog, når der udarbejdes tilsynsrapporter – stik imod en afgørelse fra Ankestyrelsen og forarbejderne til lovgivningen om Socialtilsynet.

Kvalitetsindikatorer, der gælder for alle

De private socialtilbud drives over en bred kam af ildsjæle, som ønsker at levere de bedst mulige tilbud for borgerne. Ligesom deres offentligt ansatte kollegaer. Motivationen er den samme, men tilgangen og løsningen er forskellig.

Det er til gavn for borgerne, fordi one-size-fits-all passer de færreste. Men uanset ejerform, bør vi sikre ensartede rammer for alle tilbud.

Der er derfor brug for en revolution af tilsynet, der gør op med forskelsbehandlingen. Det kræver få nationale kvalitetsindikatorer, der gælder for alle uanset ejerform. Jakob Scharff, branchedirektør, DI Service og Offentlig-Privat Samspil

Vi foreslår et ensartet socialtilsyn, hvor målgrupper og metoder vurderes ens – uanset hvem, der kommer på besøg.

Vi foreslår, at tilsynet altid indgår i dialog omkring faktuelle forhold på tilbuddet, så vi får valide tilsynsrapporter af høj kvalitet. På den måde kan borgere, kommuner og ansatte navigere på et oplyst grundlag mellem de mange socialtilbud.

En afgørende forudsætning for velfungerende socialtilbud er fair og lige konkurrencevilkår mellem de leverandører, som borgerne kan vælge mellem. Men private tilbud har i dag ringere vilkår for at levere høj kvalitet, end kommunerne har.

Det er ikke kun en forskelsbehandling af de forskellige sociale tilbud, men også af de borgere, der har valgt en privat leverandør frem for kommunen – og det øger potentielt udgifterne.

Status quo er uacceptabelt, og det haster det med at styrke kvaliteten og ensartetheden i tilsynenes arbejde.

 

Debatindlægget er bragt på Altinget.dk den 30. november 2023.

Relateret indhold