Medlemsportræt: Fertilitetsklinikken StorkKlinik er ved at komme på vingerne igen efter coronakrisen

Dansk frisind er ingen skrøne. Vi har tidligt foretaget nogle etiske valg, der er blevet en indarbejdet del af folkesjælen – og som i dag danner grundlag for danske virksomheder og arbejdspladser. Det er fertilitetsklinikken StorkKlinik et opsigtsvækkende eksempel på.

Klinikken er regulær spydspids inden for fertilitetsbehandling og har en lang og spændende historie bag sig. StorkKlinik ligger i det centrale København og har 55 ansatte. Den er i dag en del af en investeringsfondejet koncern, The Fertility Partnership, der også består af klinikken Ciconia i Aarhus, samt flere udenlandske klinikker.

Den medicinske direktør for de to danske klinikker er Kathrine Birch Petersen. Hun fortæller, at man under coronakrisen blev nødt til at træffe en række alvorlige valg, der i høj grad påvirkede driften. Men når man arbejder med noget så alvorligt som at sætte børn i verden, er der ganske enkelt ét altovervejende hensyn.

”Da virusudbruddet blev en realitet, var der meget usikkerhed om, hvad det var vi stod overfor. Derfor valgte alle danske klinikker at lukke midlertidig. I de efterfølgende uger viste udenlandske studier dog, at bekymringerne for graviditeter og børn var ubegrundede, og derfor begyndte vi allerede i påsken at arbejde på en genåbningsplan,” siger hun og tilføjer:

”For os var der dog en ekstra udfordring. Omtrent 85 procent af vores kunder er normalt fra udlandet, og de har haft svært ved at komme hertil, fordi der stadig er rejserestriktioner og begrænset flytrafik. Det er et problem. Ikke mindst for de mennesker, vi gerne vil hjælpe.” 

Ildsjælen Nina Stork

Årsagen til, at StorkKlinik er så afhængig af udenlandske kunder, skal findes i klinikkens historik. Den er spændende og interessant. Den handler om et opgør med vanetænkning - og den handler om en ildsjæl, der er jordemoder, og som har det rammende navn Nina Stork. Kathrine Birch Petersen fortæller, at udgangspunktet var de udfordringer, som Nina Stork selv mødte før årtusindeskiftet.

”Det er en klinik, der på mange måder har været en pioner inden for fertilitetsbehandling – specielt for enlige og lesbiske. Udgangspunktet var, at Nina Stork selv var lesbisk. Hun var selv i et fertilitetsforløb, men en lovgivning ændrede muligheden for enlige og lesbiske at få børn, så de måtte opgive behandlingen,” siger Kathrine Birch Petersen.

Nina Stork etablerede klinikken i 1999. Hun så et smuthul i lovgivningen.

”Læger måtte ikke behandle, men det måtte jordemødre gerne. Derfor startede hun den her klinik. Hun var en frontfigur og kæmpede samtidig ihærdigt for at få politisk fokus på det her område. I 2007 lykkedes det. Der blev det tilladt, at man også kunne blive behandlet som enlige og lesbiske i Danmark,” siger Kathrine Birch Petersen.

Den lovgivning vil mange i dag nok tage som en selvfølge, men det var det ikke tidligere. Og ser man mod udlandet, så bliver det tydeligt, at Danmark indtager en særposition, når det kommer til vores liberale lovgivning inden for fertilitetsbehandling.

Internationalt orienteret

Sagen er nemlig, at hvis man vender blikket ud over Danmarks grænser, så er mulighederne for at få fertilitetsbehandling for enlige kvinder og lesbiske par ofte meget begrænset. 

”Danmark har i forhold til andre lande en ret liberal lovgivning på området. Det betyder, at der er et element af frit valg – f.eks. når det kommet til, om man vil have en donor, som skal være kontaktbar eller ikke-kontaktbar for barnet, når det fylder 18 år. Nogle foretrækker anonym donation,” siger hun.

De forskellige lande har forskellige restriktioner og i forskellig grad. Det gælder selvsagt i sydeuropæiske, katolske lande, men overraskende nok også i vores nabolande. Fertilitetsbehandling er simpelthen et område, hvor det ikke er en selvfølge, at lovgivere vælger den liberale tilgang. 

”I Norge og Sverige er det ikke en selvfølge, at man selv får lov til at vælge f.eks. sæddonor. Det vil ofte være en læges valg. Og i Tyskland er det ulovligt at lave æg-donation. Selv om vi synes, vi befinder os i 2020, og at vi har EU, og at der er meget enighed om, hvordan man regulerer på det her område, så er der også store forskelle blandt for vores nabolande,” siger hun.

Jordnær tilgang

Det har alt sammen dannet grundlag for, at en klinik som StorkKlinik har fået en international placering. Enlige og par fra hele verden tager hertil for at få den ønskede behandling. Ifølge Kathrine Birch Petersen er der tillige et element, som hendes klinik også udmærker sig ved. Det er noget meget jordnært.

StorkKlinik er bevidst indrettet indbydende med sofaer og hyggekroge og på en måde, der skaber tryghed. Den skal ikke minde om et hospital. Derudover gør klinikken et stort arbejde ud af at adressere alle de usikkerheder, det udgør at blive forælder til et barn, der er kommet til verden med lægevidenskabens hjælp.

”I hele StorkKliniks eksistens har der været stort fokus på at informere om, hvad det betyder at have barn med en donor. Der er jo mange store spørgsmål: Hvordan skal man informere barnet om det? Hvor gammelt skal barnet være? Hvordan skal man forholde sig til familie og venner?” fortæller hun og fortsætter:

”I stedet for bare at være en pengemaskine, hvor man bare ruller folk igennem, så bruger vi meget tid på at tage drøftelser med de her kvinder og par, som ender i en situation, hvor man har brug for en donor for at få skabt den familie, man drømmer om. Og dialogen fortsætter. Nogle gange i årene efter barnet er født.”

Dansk behandlingsbehov

Kathrine Birch Petersen har formelt kun været direktør for de to danske klinikker siden årsskiftet. Hun har haft nok at se til. Et ejerskifte har skabt udfordringer, og derudover kom coronakrisen rullende i marts.

Her valgte alle danske fertilitetsklinikker at lukke midlertidigt som konsekvens af de corona-anbefalinger, som kom fra både de internationale fertilitetsselskaber på området, og det danske, Dansk Fertilitetsselskab, som Kathrine Birch Petersen også er formand for.

Nu er der atter åbent på klinikkerne. De udenlandske kunder har dog svært ved at komme til Danmark på grund af de rejserestriktioner, der stadig eksisterer rundt omkring i verden. Heldigvis har StorkKlinik så haft mulighed for at hjælpe andre.

”Det er lidt tragikomisk. Vi har åbent, men kan ikke behandle mange af vores udenlandske patienter, fordi de ikke kan komme hertil. Det håber vi snart vil ændre sig. Vi ligger på 30-45 procent af vores normale omsætning på grund af corona,” siger hun og tilføjer:

”Vi har til gengæld set en vækst i det danske marked. Mange klinikker har virkelig travlt, fordi de offentlige klinikker har været pressede og lukket ned pga. personalemangel. Der er en pukkel. Der er mange, der har brug for behandling. Dem hjælper vi nu. Det er det, vi ånder og lever for. Det er en fantastisk følelse at være med til at lave familier.”