Dansk Sundhed og Velfærds høringssvar til opgørelse af minimumsnormeringer
I Dansk Sundhed og Velfærd er vi skeptiske over for, hvordan man har valgt at implementere minimumsnormeringerne. Det kommer til at skabe omfangsrig administration, og det stiller strengere krav til private daginstitutioner end til kommunale. Det vil gøre det sværere for daginstitutionerne at løfte deres kerneopgave – at skabe et børneliv med trivsel og sund udvikling. Læs vores høringssvar her
Dansk Sundhed og Velfærds høringssvar til ny bekendtgørelse og vejledning om opgørelse af normeringer i privatinstitutioner
Dansk Sundhed og Velfærd (DSV) har den 21. juni 2024 modtaget udkast til ny bekendtgørelse og vejledning om opgørelse af normeringer i privatinstitutioner. Lovforslaget indebærer en ny bekendtgørelse om opgørelsen af normeringer i privatinstitutioner og en ny vejledning om opgørelse af normeringer i privatinstitutioner. Dansk Sundhed og Velfærd er en branchesektion under Dansk Industri (DI), som samler private virksomheder indenfor sundhed og velfærd.
DSV er meget kritisk overfor den foreslåede metode til opgørelse af minimumsnormeringer. Bekendtgørelsen pålægger institutioner flere omfangsrige administrationsopgaver og stiller strengere krav til private og selvejende daginstitutioner end til kommunale. Bekendtgørelsen vil gøre det sværere for institutioner at løfte deres kerneopgave – at skabe et børneliv med fokus på trivsel og sund udvikling.
Ringere forudsætninger for private og selvejende daginstitutioner
Private og selvejende daginstitutioner ønsker at leve op til minimumsnormeringerne, men DSV er generelt bekymret, fordi private og selvejende dagtilbud har ringere forudsætninger for at le-vere pasningstilbud af høj kvalitet end tilsvarende kommunale tilbud. Det skyldes, at tilskud til børn i private dagtilbud til hhv. administration, bygninger og drift ikke svarer til kommunernes omkostninger.Denne udfordring påvirker således også de private og selvejende dagtilbuds vilkår i forbindelse med implementeringen af minimumsnormeringer. DI anbefaler derfor, at ministe-ren tager initiativ til justeringer af dagtilbudsloven, der skal sikre at pengene følger det enkelte barn, uanset om forældrene vælger en kommunal, selvejende eller privat institution.
I de efterfølgende afsnit peger DSV på en række udfordringer i den foreslåede opgørelsesme-tode. DSV mener, det er vigtigt at understrege, at de udfordringer er er betinget og forstærket af, at private og selvejende daginstitutioner altså har ringere forudsætninger for at levere pasnings-tilbud af høj kvalitet
Model vil lede til mere administration og mindre frisættelse
DSV er positive overfor, at regeringen ønsker mere frisættelse og mindre administration på vel-færdsområder. Derfor finder DSV den foreslåede bekendtgørelse som særdeles problematisk,da det både vil begrænse daginstitutionernes mulighed for organisere sig mest hensigtsmæssigt og skabe mere administration.
Det fremsendte forslag pålægger daginstitutionerne at udarbejde et omfattende regnestykke for at kunne påvise deres normering. F.eks. skal daginstitutioner fremadrettet lave følgende beregninger for hver enkelt medarbejder:
Trin | Formel |
Trin 1 |
𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑙ø𝑛𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 𝑝𝑟. 𝑢𝑔𝑒 ∗ 52 (𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑢𝑔𝑒𝑟 𝑝å 𝑒𝑡 å𝑟) 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑑𝑎𝑔𝑒 𝑖 𝑘𝑎𝑙𝑒𝑛𝑑𝑒𝑟å𝑟𝑒𝑡 = 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑙ø𝑛𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 𝑝𝑟. 𝑑𝑎𝑔 |
Trin 2 Udregn det samlede antal timer i ansættelsesforløbet |
𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑎𝑛𝑠æ𝑡𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑠𝑑𝑎𝑔𝑒 𝑥 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑙ø𝑛𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 𝑝𝑟. 𝑑𝑎𝑔 = 𝑎𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 𝑖 𝑎𝑛𝑠æ𝑡𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑠𝑓𝑜𝑟𝑙ø𝑏𝑒𝑡 |
Trin 3 Udregn antal fuldtidsomregnet personale i ansættelsesforløbet |
𝐴𝑛𝑡𝑎𝑙 𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 𝑖 𝑎𝑛𝑠æ𝑡𝑡𝑒𝑙𝑠𝑒𝑠𝑓𝑜𝑟𝑙ø𝑏𝑒𝑡/ 1.924 𝑡𝑖𝑚𝑒𝑟 (𝑓𝑢𝑙𝑑𝑡𝑖𝑑𝑠𝑛𝑜𝑟𝑚) = 𝑓𝑢𝑙𝑑𝑡𝑖𝑑𝑠𝑜𝑚𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑡 𝑝𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛𝑎𝑙𝑒 |
Trin 4 Lig de tre overstående resultater sammen med en vægtning af det fuldtidsomregnede personale ift. stillingskategori, jf. § 6. |
𝐹𝑢𝑙𝑑𝑡𝑖𝑑𝑠𝑜𝑚𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑡 𝑝𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛𝑎𝑙𝑒 ∗ 𝑠𝑡𝑖𝑙𝑙𝑖𝑛𝑔𝑒𝑛𝑠 𝑣æ𝑔𝑡 = 𝑣æ𝑔𝑡𝑒𝑡 𝑜𝑔 𝑓𝑢𝑙𝑑𝑡𝑖𝑑𝑠𝑜𝑚𝑟𝑒𝑔𝑛𝑒𝑡 𝑝𝑒𝑟𝑠𝑜𝑛𝑎𝑙𝑒 |
Et lignende regnestykke skal derefter laves for hvert enkelt barn, antal støttetimer børnene tildeles og vikartimer. Først derefter skal de tal så sammenholdes med hinanden for at udregne daginstitutionens normering. Det er en rigid administrationsopgave, som kommer til at koste mange ressourcer.
Forslaget begrænser også muligheden for organisere sig mest hensigtsmæssigt i private og selvejende daginstitutioner. F.eks. forventes alle pædagogiske ledere kun at bidrage til det pædagogiske arbejde 85 % af tiden. Derfor tælles pædagogiske leder med i normeringen med en vægt på 0,85. Det afspejler ikke virkeligheden hos DSV’s medlemmer. Flere af DSV’s medlemmer er lykkes med at organisere sig, så langt størstedelen af administrative opgaver varetages centralt, fordi medlemmernes erfaring er, at det højner fagligheden og kvaliteten i deres institutioner. Det betyder, at den pædagogiske leder bruger langt størstedelen af sin tid på pædagogisk arbejde. Det model vil ikke længere kunne betale sig, hvis institutionerne skal kunne leve op til minimumsnormeringerne med denne opgørelsesmetode. Eksemplet illustrerer, hvordan selv de mindste detaljer i opgørelsesmetoden er med til at presse en bestemt organisering ned over hovedet på daginstitutionerne.
Minimumsnormeringer stiller højere krav til private end kommunale daginstitutioner
I april 2024 besluttede børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S), at kommunerne kun skal opgøre et gennemsnit for normeringen i kommunens daginstitutioner frem for at opgøre normeringen på hvert enkelt institution. Begrundelsen var, at en opgørelse på institutionsniveau vil lede til overflødigt bureaukrati. DSV undrer sig over, at ministeren ikke ønsker det samme for de private og selvejende daginstitutioner. Private og selvejende institutioner skal nemlig forsat opgøre deres personale på institutionsniveau. Det betyder i praksis, at private vil have mere administration pr. barn qua de ressourcer, der går til at udregne minimumsnormeringerne.
Det betyder også, at normeringen hos de private vil være mere følsom overfor udsving i antal børn og personale. I en daginstitution er der månedligt børn der stopper, børn der flytter fra vuggestue til børnehave, børn der skal i skole, nye børn der skal optages osv. Samtidig er der jævnligt udvikling i personalegrupper med nye medarbejdere, medarbejdere der går ned i tid osv. For en kommune som f.eks. Vejle, der skal udregne et gennemsnit på tværs af 94 institutioner, er dette ikke et vilkår, som giver store udsving i det samlede gennemsnit. Men for en privat institution med ca. 60 børn, er de konstante ændringer meget følsomme for institutionens normering.
DSV mener derfor, at private og selvejende institutioner skal kunne afrapportere en gennemsnitlig normering for deres institutioner på CVR-niveau, så deres forhold ligner de kommunale mest muligt, såfremt ministeren ønsker at holde fast i den foreslåede opgørelsesmetode.
Manglende retssikkerhed for private aktører
DSV finder det stærkt bekymrende, at en institutions godkendelse kan tilbagekaldes uden at private og selvejende institutioner har mulighed for at klage over afgørelsen. Det betyder, at en daginstitution i princippet kan få tilbagetrukket sin godkendelse på baggrund af sagsbehandlingsfejl. Det er en alvorlig trussel mod daginstitutionernes retssikkerhed. Derfor mener DSV, at bekendtgørelsen klart og tydelig skal beskrive de private og selvejende institutioners klage- og ankemuligheder over en tilbagekaldelse af deres godkendelse til at drive daginstitution.
Dansk Sundhed og Velfærd opfordrer til mere fleksibilitet
DSV finder den foreslåede opgørelsesmetode dybt problematisk. Alle daginstitutioner skal selvfølgelig leve op til lovgivningen om minimumsnormeringer, men private og selvejende institutioner er meget forskellige fra hinanden og kommunale institutioner. I DSV mener vi, at vi bør værne om den forskellighed. Derfor er det meningsløst og rigidt at lave en one-size fits all opgørelsesmetode. Alene i dialogen blandt DSV’s medlemmer kan der peges på flere alternative metoder til at opgøre normeringerne, som ville være enklere og mindre ressourcekrævende.
DSV har f.eks. et medlem, der benytter et it-program, som gør det muligt at beregne de reelle normeringer i daginstitutionen til enhver tid – dvs. præcis hvor mange medarbejdere og børn, der faktisk er til stede. En anden løsning kunne være at beregne antal børn i enheder og sammenholde det med de løntimer, der indberettes til Danmarks Statistik. Enheder af børn er en beregning institutionerne i forvejen udarbejder i deres samarbejde med kommunerne og alle institutioner skal også i forvejen indberette løntimer til Danmarks Statistik.
DSV forslår, at daginstitutioner får mere frihed til, i dialog med de kommunale tilsyn, at vælge en opgørelsesmetode som dokumenterer, at de efterlever de lovfastsatte krav til minimumsnormeringer. Det handler ikke om, at private ikke skal leve op til lovgivningen om minimumsnormeringer. Men private og selvejende daginstitutioner har ikke de samme ”stordriftsfordele” som kommunerne, hvor man kan lave et kommunalt gennemsnit til at dokumentere, at man lever op til minimumsnormeringer. DSV mener derfor, at der er behov for mere fleksibilitet til de private og selvejende daginstitutioner, hvis flest mulige timer og ressourcer i institutionerne skal allokeres til børnene og ikke administration.
Med venlig hilsen
Astrid Standly Henriksen,
Sekretariatsansvarlig for Dansk Sundhed og Velfærd, en del af DI